Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
UGE-brev for uge 14, ISAF
Ugebrev for uge 14, 31.03 - 06.04 - 2003
Den forløbne uge kan kendetegnes ved kodeordene: afsked og velkomst
- samt hårdt arbejde med at rejse et nyt telt.
14. maj, 2004 - Kl. 10.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Mandag aften var der reception i velfærdsteltet. Aftenens vært var Overlæge Henrik, der også havde en funktion som lægelig direktør på felthospitalet, hvorfor han var tillagt midlertidig grad af Stabslæge 2. I anledning af sin hjemrejse til Danmark sidst på ugen, havde han inviteret 20 samarbejdspartnere fra felthospitalet. Det blev en hyggelig aften.
Desuden var det sidste dag for vores narkosesygeplejerske, Susanne, der rejste hjem efter syv uger i Kabul. Vi ønskede både Henrik og Susanne god vind hjemover. Det var meget meget hyggeligt at møde dem hernede. Vi håber, vi ser dem til afslutningsfesten, engang når vi kommer hjem i juli.
Udover at Susanne og Henrik forlod os, var der igen i denne uge nogle, der tog til Danmark på leave, så hverdagen i lejren kan nemt blive afvekslende, fordi der er funktioner, der skal passes, medens der er personel på leave.
Men ellers var det ugen, der kom til at stå i teltrejsningens tegn - og vel at mærke ikke et lille tomandstelt med fast bund, som man bare lige slår op med et par pløkke i jorden.
Nej, vi skulle rejse et beboelsestelt til de to nye FO-teams, der havde meldt deres ankomst i »Camp Viking«, søndag den 6. april ved frokosttid. At rejse et sådant telt er næsten som at bygge et rigtigt hus: Der skal graves ud, der skal planeres med skærver og stabilgrus.
Der skal endvidere laves en fast bund til teltet, hvorfor der også er indviklet tømrerarbejde med først at lægge ”strøer” ud, som gulvpladerne kan ligge på og derpå udsavning og tilretning af gulvpladerne. Først derefter kan man begynde at tænke på at rejse selve teltet.
I ugens løb har der været mange frivillige hænder, der har arbejdet hårdt med teltrejsningen. For nogle af os har det været sundt at få den dovne sved ud af kroppen ved hårdt, legemligt arbejde! De forskellige sektioner har måttet bidrage med folk til byggeriet, så sveden sprang fra vore pander. Kommandobefalingsmanden, Flemming, gik selv i forreste række, da vi iførte os arbejdshandsker, skovl og trillebør for at forberede fundamentet til teltet.
Hesco’erne (afløsere for de gammeldags sandsække), der skal beskytte teltet, blev fyldt op med sand og skærver. På pladsen ved siden af bunkeren, hvor teltet skal placeres, blev der planeret med stabilgrus og skærver. Det var hårdt arbejde i den bagende sol, og feltpræsten undrede sig også over, at han havde gået syv år på universitetet for at ende som »løsarbejder« i noget, der nærmest lignede et afghansk stenbrud!
Kommandosektionen var, som nævnt, stærkt repræsenteret ved Flemming, Morten, den altid flittigt arbejdende sygeplejerske, Birte (der aldrig er bange for at smøge ærmerne op) samt feltpræsten. Men også fra de andre sektioner var der mødt mange arbejdsduelige repræsentanter, fx Ulla fra Commcenteret, Jens, E-mek, Eske, B.S fra »FO-Mof« og Klaus MP m.fl. På trods af varmen var humøret dog særdeles højt og vi var helt enige om, at vi følte en særlig frihed ved at få lov til at arbejde hårdt.
Vi kan oven i købet dokumentere, at vi udførte legemligt arbejde, idet Knud fra Forsvarets TV, der opholder sig hos os i øjeblikket, filmede det meste af seancen.
»Byggeriet« stod på gennem hele ugen med skiftende folk på opgaven. Selv på en højhellig søndag, måtte vi i gang allerede kl. 9. Der var nemlig stadig meget, der skulle nås, inden de to nye Forbindelses-teams ankom. Teltet var blevet rejst i dagene forud, men der manglede støtter i begge sider af teltet, der skulle sættes et solsejl over teltet, der skulle isættes en dør og der var hverken strøm eller varme installeret.
Så fra alle sektioner måtte der igen møde arbejdsivrige folk. Fra kommandosektionen var både kommandobefalingsmanden, NK og præsten trukket i arbejdstøjet. Henrik fra staben arbejdede også med i indtil flere dage. Folkene fra værkstedet fik hentet en »WAM-40« til at holde nattemperaturen oppe.
Og Charlie Brian udøvede hård kommandoføring med sine to krykkestokke, da der skulle lægges strøm ind i det nye telt.
Vi blev færdige ca. kvarter i tolv og de to nye hold ankom kl. tolv, så det var kun lige med nød og næppe, at vi nåede det. De to nye hold, var dog utrolig glade, for de havde fået at vide i sidste uge, at der ikke var noget telt til dem, når de ankom her til Kabul. - Og det var på en måde sandt nok, for teltet var der jo heller ikke i sidste uge!
I onsdags kunne vi byde velkommen til en ny narkosesygeplejerske, Jonna, samt en ny overlæge, Søren B. Doktor Søren er hjerte- karkirurg, og det er en stor trøst for os, der er lidt ældre i gårde! Men også de lidt yngre i lejren begynder at få hurtigere hjertebanken, efter hånden som datoen for hjemrejsen på leave nærmer sig for flere og flere. Så alt i alt må man vist sige, at hjertespecialisten er særdeles velkommen!
Lidt drama har der også været plads til. Søndag den 30. marts, hvor vi alle endnu engang måtte i bunkeren, var Søren MP på patrulje i området øst for lejren. På vej tilbage fik han den temmelig skøre idé at tage både sig selv og sit GD-køretøj med i ”bad” i en af Kabuls mange floder. Det resulterede i, at endnu et køretøj fra MP-sektionen, skulle på besøg nede hos vores mekanikere. Men det resulterede også i en meget fortumlet og våd Søren, der fik et par ufrivillige fridage i lejren. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt ved episoden.
Torsdag aften fik FO-police og MP gennemgået de udleverede sygehjælpertasker. Det var meget lærerigt for dem og det var rigtig godt endnu en gang at se, hvad de egentlig har at ”gøre godt” med. De fik blandt andet forevist og fik lov til at øve at lægge drop i armen på hinanden. Zahre skulle lægge et drop på Freddy, men det gik ikke helt efter planen. Det resulterede i hvert fald med, at Freddy havde en hel del huller i begge arme, og han lignede mest af alt et abstrakt broderi. Ellers gik det godt i første forsøg for resten.
I Vedligeholdelsessektionen har der i ugens løb været gang i at reparere MP’ernes GD, som på et tidspunkt mest lignede en mini-ubåd. MP’ernes Eagle har også stået stille i længere tid. Folkene på værkstedet føler sig sat i hårdt arbejde af MP’erne. Værkstedsfolket har knoklet med at få køretøjerne lavet færdige og nu er de også blevet køreklar.
Endvidere har »Vedligeholdelsen« også brugt tid på at gøre klar til de to folk, der kommer ned for at undervise dem i at skrue og reparere på vores Eagle’r, da mekanikerne ikke havde mulighed for at nå det, inden de tog af sted til Afghanistan.
Instruktørerne skulle ankomme sammen med de nye FO-teams søndag den 06.04. Det er meningen, at de skal være her en uges tid. Så nu er alt pakket, fejet, vasket, repareret så det er lige til at gå til for de to nye folk nede på værkstedet/gangen.
Medlemmer fra DANCON’s folk i stabsbygningen havde i ugens løb lejlighed til at være med på patrulje med franskmændene i deres ansvarsområde (AOR), som ligger nord for Kabul. Det var utroligt spændende at høre om de små byer, om befolkningen og deres baggrund. Det er nemlig ikke altid, danskerne i staben forstår de små detaljer i lokalområderne, når telefonen ringer i Operationscenteret. De havde en fransk løjtnant med, der talte utrolig godt engelsk, så de fik faktisk et meget stort udbytte af turen.
Søndag var der, som alle andre søndage her i missionsområdet, både hygiejneeftersyn og feltgudstjeneste. Kl. 1545 blev der ringet til gudstjeneste første gang og kl. 1600 begyndte gudstjenesten, hvor NK, i chefens sted, læste indgangsbønnen og udgangsbønnen, medens feltpræsten naturligvis stod for prædiken og altergang. De to nye FO-hold nåede heldigvis at deltage i feltgudstjenesten, selv på denne første travle dag. E-mek fungerer som kirketjener under Oles leave.
Det blev således en hurtig start, de to nye hold får, men vi er sikre på, at de nok skal falde godt til og blive rigtig glade for at være her. Vi ønsker dem i hvert fald rigtig hjerteligt velkommen. Den samme velkomst skal lyde til vores nye regnskabsfører. Han skal afløse den hidtidige regnskabsfører, der er udlånt fra søværnet. Den nye regnskabsfører, der lige som den forrige er seniorsergent, hedder Claus og kommer fra Varde kaserne, så han er en gammel kending for mange i lejren. Nu må vi se, om vi kan huske at kalde ham Claus og ikke Jørn. I begyndelsen bliver det måske til Claus-Jørn !
Mandag aften var der reception i velfærdsteltet. Aftenens vært var Overlæge Henrik, der også havde en funktion som lægelig direktør på felthospitalet, hvorfor han var tillagt midlertidig grad af Stabslæge 2. I anledning af sin hjemrejse til Danmark sidst på ugen, havde han inviteret 20 samarbejdspartnere fra felthospitalet. Det blev en hyggelig aften.
Desuden var det sidste dag for vores narkosesygeplejerske, Susanne, der rejste hjem efter syv uger i Kabul. Vi ønskede både Henrik og Susanne god vind hjemover. Det var meget meget hyggeligt at møde dem hernede. Vi håber, vi ser dem til afslutningsfesten, engang når vi kommer hjem i juli.
Udover at Susanne og Henrik forlod os, var der igen i denne uge nogle, der tog til Danmark på leave, så hverdagen i lejren kan nemt blive afvekslende, fordi der er funktioner, der skal passes, medens der er personel på leave.
Men ellers var det ugen, der kom til at stå i teltrejsningens tegn - og vel at mærke ikke et lille tomandstelt med fast bund, som man bare lige slår op med et par pløkke i jorden.
Nej, vi skulle rejse et beboelsestelt til de to nye FO-teams, der havde meldt deres ankomst i »Camp Viking«, søndag den 6. april ved frokosttid. At rejse et sådant telt er næsten som at bygge et rigtigt hus: Der skal graves ud, der skal planeres med skærver og stabilgrus.
Der skal endvidere laves en fast bund til teltet, hvorfor der også er indviklet tømrerarbejde med først at lægge ”strøer” ud, som gulvpladerne kan ligge på og derpå udsavning og tilretning af gulvpladerne. Først derefter kan man begynde at tænke på at rejse selve teltet.
I ugens løb har der været mange frivillige hænder, der har arbejdet hårdt med teltrejsningen. For nogle af os har det været sundt at få den dovne sved ud af kroppen ved hårdt, legemligt arbejde! De forskellige sektioner har måttet bidrage med folk til byggeriet, så sveden sprang fra vore pander. Kommandobefalingsmanden, Flemming, gik selv i forreste række, da vi iførte os arbejdshandsker, skovl og trillebør for at forberede fundamentet til teltet.
Hesco’erne (afløsere for de gammeldags sandsække), der skal beskytte teltet, blev fyldt op med sand og skærver. På pladsen ved siden af bunkeren, hvor teltet skal placeres, blev der planeret med stabilgrus og skærver. Det var hårdt arbejde i den bagende sol, og feltpræsten undrede sig også over, at han havde gået syv år på universitetet for at ende som »løsarbejder« i noget, der nærmest lignede et afghansk stenbrud!
Kommandosektionen var, som nævnt, stærkt repræsenteret ved Flemming, Morten, den altid flittigt arbejdende sygeplejerske, Birte (der aldrig er bange for at smøge ærmerne op) samt feltpræsten. Men også fra de andre sektioner var der mødt mange arbejdsduelige repræsentanter, fx Ulla fra Commcenteret, Jens, E-mek, Eske, B.S fra »FO-Mof« og Klaus MP m.fl. På trods af varmen var humøret dog særdeles højt og vi var helt enige om, at vi følte en særlig frihed ved at få lov til at arbejde hårdt.
Vi kan oven i købet dokumentere, at vi udførte legemligt arbejde, idet Knud fra Forsvarets TV, der opholder sig hos os i øjeblikket, filmede det meste af seancen.
»Byggeriet« stod på gennem hele ugen med skiftende folk på opgaven. Selv på en højhellig søndag, måtte vi i gang allerede kl. 9. Der var nemlig stadig meget, der skulle nås, inden de to nye Forbindelses-teams ankom. Teltet var blevet rejst i dagene forud, men der manglede støtter i begge sider af teltet, der skulle sættes et solsejl over teltet, der skulle isættes en dør og der var hverken strøm eller varme installeret.
Så fra alle sektioner måtte der igen møde arbejdsivrige folk. Fra kommandosektionen var både kommandobefalingsmanden, NK og præsten trukket i arbejdstøjet. Henrik fra staben arbejdede også med i indtil flere dage. Folkene fra værkstedet fik hentet en »WAM-40« til at holde nattemperaturen oppe.
Og Charlie Brian udøvede hård kommandoføring med sine to krykkestokke, da der skulle lægges strøm ind i det nye telt.
Vi blev færdige ca. kvarter i tolv og de to nye hold ankom kl. tolv, så det var kun lige med nød og næppe, at vi nåede det. De to nye hold, var dog utrolig glade, for de havde fået at vide i sidste uge, at der ikke var noget telt til dem, når de ankom her til Kabul. - Og det var på en måde sandt nok, for teltet var der jo heller ikke i sidste uge!
I onsdags kunne vi byde velkommen til en ny narkosesygeplejerske, Jonna, samt en ny overlæge, Søren B. Doktor Søren er hjerte- karkirurg, og det er en stor trøst for os, der er lidt ældre i gårde! Men også de lidt yngre i lejren begynder at få hurtigere hjertebanken, efter hånden som datoen for hjemrejsen på leave nærmer sig for flere og flere. Så alt i alt må man vist sige, at hjertespecialisten er særdeles velkommen!
Lidt drama har der også været plads til. Søndag den 30. marts, hvor vi alle endnu engang måtte i bunkeren, var Søren MP på patrulje i området øst for lejren. På vej tilbage fik han den temmelig skøre idé at tage både sig selv og sit GD-køretøj med i ”bad” i en af Kabuls mange floder. Det resulterede i, at endnu et køretøj fra MP-sektionen, skulle på besøg nede hos vores mekanikere. Men det resulterede også i en meget fortumlet og våd Søren, der fik et par ufrivillige fridage i lejren. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt ved episoden.
Torsdag aften fik FO-police og MP gennemgået de udleverede sygehjælpertasker. Det var meget lærerigt for dem og det var rigtig godt endnu en gang at se, hvad de egentlig har at ”gøre godt” med. De fik blandt andet forevist og fik lov til at øve at lægge drop i armen på hinanden. Zahre skulle lægge et drop på Freddy, men det gik ikke helt efter planen. Det resulterede i hvert fald med, at Freddy havde en hel del huller i begge arme, og han lignede mest af alt et abstrakt broderi. Ellers gik det godt i første forsøg for resten.
I Vedligeholdelsessektionen har der i ugens løb været gang i at reparere MP’ernes GD, som på et tidspunkt mest lignede en mini-ubåd. MP’ernes Eagle har også stået stille i længere tid. Folkene på værkstedet føler sig sat i hårdt arbejde af MP’erne. Værkstedsfolket har knoklet med at få køretøjerne lavet færdige og nu er de også blevet køreklar.
Endvidere har »Vedligeholdelsen« også brugt tid på at gøre klar til de to folk, der kommer ned for at undervise dem i at skrue og reparere på vores Eagle’r, da mekanikerne ikke havde mulighed for at nå det, inden de tog af sted til Afghanistan.
Instruktørerne skulle ankomme sammen med de nye FO-teams søndag den 06.04. Det er meningen, at de skal være her en uges tid. Så nu er alt pakket, fejet, vasket, repareret så det er lige til at gå til for de to nye folk nede på værkstedet/gangen.
Medlemmer fra DANCON’s folk i stabsbygningen havde i ugens løb lejlighed til at være med på patrulje med franskmændene i deres ansvarsområde (AOR), som ligger nord for Kabul. Det var utroligt spændende at høre om de små byer, om befolkningen og deres baggrund. Det er nemlig ikke altid, danskerne i staben forstår de små detaljer i lokalområderne, når telefonen ringer i Operationscenteret. De havde en fransk løjtnant med, der talte utrolig godt engelsk, så de fik faktisk et meget stort udbytte af turen.
Søndag var der, som alle andre søndage her i missionsområdet, både hygiejneeftersyn og feltgudstjeneste. Kl. 1545 blev der ringet til gudstjeneste første gang og kl. 1600 begyndte gudstjenesten, hvor NK, i chefens sted, læste indgangsbønnen og udgangsbønnen, medens feltpræsten naturligvis stod for prædiken og altergang. De to nye FO-hold nåede heldigvis at deltage i feltgudstjenesten, selv på denne første travle dag. E-mek fungerer som kirketjener under Oles leave.
Det blev således en hurtig start, de to nye hold får, men vi er sikre på, at de nok skal falde godt til og blive rigtig glade for at være her. Vi ønsker dem i hvert fald rigtig hjerteligt velkommen. Den samme velkomst skal lyde til vores nye regnskabsfører. Han skal afløse den hidtidige regnskabsfører, der er udlånt fra søværnet. Den nye regnskabsfører, der lige som den forrige er seniorsergent, hedder Claus og kommer fra Varde kaserne, så han er en gammel kending for mange i lejren. Nu må vi se, om vi kan huske at kalde ham Claus og ikke Jørn. I begyndelsen bliver det måske til Claus-Jørn !