UGE-brev for uge 17, ISAF

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Mandag: kunne Term-elementet indlede nyhedsbrevene i den første uge efter påske med at berette, at medens I hos jer hjemme i Danmark stadig havde lidt påskeferie, måtte vi her i Afghanistan straks lade dagligdagen gå videre, så påsken er hos os overstået i denne omgang. I det tyske spisetelt prøvede man dog at holde lidt påske for os ved at dele påskeharer (af chokolade) ud til os alle som en dessert ved måltiderne.

Vi fik også lige repeteret i mandagens HOK-avis, at der om aftenen, Påskedag, var ”old-boys-rockfest” i en af de tyske caféer, der var stoppet til randen, og vi fandt ud af, at vi har en ”Rock-Bille” i den danske lejr, idet en af vores læger, dr. Bille, viste et stort talent, i at svinge benene på dansegulvet.

Tirsdag: hørte vi fra Forbindelsesholdet til bl.a. Finansministeriet og diverse NGO-organisationer. De kunne berette, at det er blevet betydeligt varmere hernede, og selv om natten er det ikke længere så koldt. Når vi står op om morgenen til en klar blå himmel med solskin og en 15 – 20 grader og vindstille, er det lige før man kan høre bølgeslag nede fra stranden. Det er dog kun ønsketænkning og indbildning, for hav er der ikke meget af på den centralasiatiske højslette, og selv Kabulfloden er allerede skrumpet ind til en lille bæk igen.

Men det er jo heller ikke nogen badeferie det her. Vi er i en mission med barsk virkelighed i et område af verden, hvor hvert 5. levende fødte barn dør før sin fem års fødselsdag, og som rangerer som nr. to fra bunden af FN´s liste over kvindedødelighed i forbindelse med graviditeter og fødsler. Alt sammen fordi nogle fundamentalister har villet frelse verden her ved at skrue tiden tilbage til noget, vi har forladt for århundreder siden.

FO-teamet er også stadig optaget af, om politi og hær får deres løn. Det gør de nemlig ikke altid, i hvert fald ikke regelmæssigt.

Afghanerne skal fejre årsdagen for russernes tilbagetrækning fra Afghanistan på mandag den 28. Det sker blandt andet med en stor militærparade, hvor præsidenten og en masse ”ping’er” kommer tilstede. Der er selvfølgelig i den anledning et kæmpeopbud af sikkerhedsforanstaltninger, som også ISAF bidrager til. Der skal deltage ca. 4.500 mand og et utal af køretøjer - over 100, både pansrede og almindelige lastbiler. De har malet på livet løs og det hele ser meget fint ud med fartstriber og det hele.

Hele det internationale samfund incl. ISAF har sagt nej tak til invitationerne til paraden fordi det er den gamle hær der paraderer. Der ikke nogen, der vil støtte de gamle magtstrukturer. Kun den ny hær har støtte og opbakning. Så selv i noget så simpelt som en parade viser storpolitikken sig.

Vi er begyndt at tælle dagene, til vi kommer hjem på leave, så flyvevejret og flyveplanen har pludselig fået en helt anden aktualitet for os.

Onsdag: kunne Kommandosektionen berette, at der var sket store ting i sektionen. Det begyndte meget tidligt om morgenen, hvor halvdelen af det sømilitære islæt af sektionen forlod DANCON/ISAF, idet Jørn Regnskabsfører tog tilbage til Danmark efter godt 100 dages tjeneste i ISAF. Vi siger tak til Jørn for hans tid hernede og for hans gode, fynske humør!

Ellers havde der i sektionen været stor aktivitet: Kommando-Flemming havde indfanget folk til praktisk arbejde, hvilket ikke var særlig nemt, idet mange sad i skyggen og stønnede på grund af varmen. Temperaturen i skyggen nåede op på over tredive grader i dag - og i solen var den oppe på over ”fyrre i feber”!

Onsdag tog Morten på leave, medens Ole kom tilbage fra leave. Oles tilbagekomst fik omgående gang i arbejdet med at færdiggøre indmaden af køkkencontaineren, medens Flemming stod for det udvendige, bl.a. opsætning af solsejl over containeren. Det var også dagen, hvor Bjarne Forsyner endelig dristede sig tilbage til lejren efter endt leave. Han måtte give en omgang i baren til aften, fordi han så sit snit til at fylde 25, medens han var i Danmark.

Med flyveren fra Danmark fulgte også de to ”topchefer” for det hold, der skal afløse os, når vi alle vender næsen hjemad i juli. De skal være her indtil søndag for at lære en hel masse om ”det glade lejrliv” i Kabul.

Denne onsdag blev også en virkelig mærkedag for en anden beboer i lejren, idet Henrik NK blev purret meget tidligt, der var nemlig telefon fra Danmark med meddelelse om, at han godt kunne belave sig på at skulle være far, inden dagen var omme. Det kom også til at holde stik! Sidst på formiddagen var der få minutter mellem veerne og kl. 13:01 kom en lille ”frk. Hansen” til verden på Esbjerg Sygehus. Vi forberedte os straks på at skulle høre den stolte far fortælle om datterens hurtige og store fremskridt i de kommende dage.

Det skulle efter sigende være et yderst velskabt pigebarn, men hvor vidt faderens gener havde sat sig igennem, var endnu uvist. Man kunne dog håbe, at moderen, Susie, har ladet sine gener dominere arvemassen, for efter de billeder, vi har set af Susie, er hun nok værd at tage bestik efter. Vi kan endelig tilføje, at den nyslåede og stolte far nu søger om at få udvidet sin våbentilladelse, så han kan blive lovlig ”fører” af et hårdtslående, præcisions- haglgevær, der kan holde diverse ”hanhunde” væk fra matriklen i Varde.

Henrik kan måske huske fra sin egen ungdom, hvor tidligt og hvor stærkt omsværmede søde piger er. Det er vel derfor, han, som en ansvarsbevidst far, vil vide at vogte sin datter som en smed! Alle i ”Camp Viking” ønsker hjerteligt tillykke med datteren til Susie og Henrik.

Torsdag: kunne en meget lille MP-sektion fortælle, at Mikkel nu er eneste danske MP’er på skansen, idet alle de andre er hjemme på leave.

Mikkel fortalte om besøg fra Danmark i form af et såkaldt ”Recce-hold” bestående af chefen og næstkommanderende for DANCON/ISAF, hold 4, der skal afløse os her i Kabul i juli måned. I den forbindelse er Mikkel involveret i transport af ”recce-holdet” rundt i Kabul og omegn samt ture i vort ansvarsområde, så holdet kunne få et indtryk af, hvad det er for et land, de skal udsendes til.

Om eftermiddagen var man således været på en tur i området syd for Kabul, hvor de bl.a. fik set lidt til den del af befolkningen, der lever som nomader. De bor i store telte og flytter så fra sted til sted med alle deres flokke af husdyr, der som regel består af geder, får eller kameler.

De fik også kigget lidt på nogle af de mange spor efter de mange års krig og uro, der desværre præger landskabet i udbredt grad. Et gammelt, udtjent raketbatteri kan jo nemt få det helt store smil frem hos en raketkaster-officer.

Derefter kørte holdet ind i Kabul fra den sydlige side og kom bl.a. forbi resterne af kongeslottet, som egentlig mere minder om en ruinhob end et slot. De sluttede turen af med at køre gennem noget af den travleste del af Kabul centrum, og passagererne fik her et lille indtryk af, hvordan det er at færdes i det virvar af fodgængere, gadesælgere, hestevogne, trækvogne samt selvfølgelig de allesteds nærværende gule/hvide taxi’er og dieselosende busser.

Fredag: blev det igen Forsyningen og Vedligeholdelsens tur til at skrive, som de gør hver fredag. Det er dem altid en udsøgt ære og fornøjelse at skrive hjem til deres kære pårørende, venner og bekendte.

De kunne bl.a. berette, at Bjarne og Peter er kommet tilbage fra leave i onsdags, og som der blev skrevet i sidste uge, fyldte Bjarne 25 år under sin leave i DK. Han gik efter sin tilbagekomst til Camp Viking rundt og gruede for, at han skulle få en ordentlig omgang kanel. Problemet var bare at finde noget, da det tyske feltkøkken ikke har noget. Men lige så sikkert som amen i kirken, skal han nok få sin andel af kanel, som så mange andre 25-årige har fået - lød det fra sektionen.

Og det kom virkelig til at holde stik, da han ved en aftenappel blev overdrysset med det velduftende krydderi, så luften var tyk af kanelduft. Man følte sig næsten hensat til juleaften og risengrød med saftevand. Men heldigvis fik vi i stedet for saftevand tilbud om en øl i messeteltet.

Fredag var også dagen, hvor vi havde den sidste DANCON MARCH og her var Dennis og Peter ude og gå. Det var anden gang, Peter gik marchen. Han sagde selv, at han ikke var syg, men de andre havde nu en anden opfattelse af, at en mand frivilligt går 25 km hele to gange! Dennis gik turen, fordi han var den sidste fra sektionen, der ikke havde gået endnu.

Fredagen er normalt dagen, hvor vi griller. Men Ole var jo kommet tilbage fra leave og han havde helt andre planer. Vi skulle efter hans mening ikke grille, han ville nemlig lave ægte hakkebøffer. Det glædede os alle at sætte tænderne i disse ”burger-børger” !

Vedligeholdelsen har ellers haft en travl uge. Ikke nok med, at de har nået nogle tre- måneders eftersyn og lavet månedligt eftersyn på deres egne køretøjer. De har også lavet deres opholdsrum om. Alt er blevet flyttet rundt og en reol er blevet lavet, så fjernsyn og div. andre ting kan komme væk fra gulvet.

Grunden til forandringen er at, de har klargjort til det kontor, der skal bygges på værkstedet. De mangler nemlig plads og Jakob Emek får en masse nyt måleudstyr, som han ikke vil kunne få plads til, hvis de tekniske håndbøger, forsat skulle være i hans lille container.

Vedligeholdelsen troede, at de nu endelig kunne slappe af, men Mikkel er jo kommet tilbage fra leave! Han har godt nok ikke smadret noget eller lavet nogen buler endnu, men hvis vi kender ham ret, så kommer det nok inden længe.

Vejret i dag var ikke det ideelle marchvejr, da der var over 30 grader i skyggen.

Lørdag: kunne Comm-centeret sende deres ugentlige bulletin fra Camp Vikings vigtige ”operationscenter”

De kunne også fortælle, at Beck er færdig med første del af ”bygge-overraskelsen” til SL, et fint kontor, hvor han kan sidde og ”administrere” i fred og ro.

DANCON-marchen havde deltagelse fra Comm-centeret af Tommy og Lauge. Dermed har hele Comm-centeret deltaget på nær Ulla, der hellere vil passe sin bunker. Ellers går dagene i centeret bare med vagter. Da de ikke er så mange, kan de ikke komme så meget rundt Kabul og omegn. Men når Ulla kommer tilbage fra leave i slutningen af maj, kan de igen begynde, at hægte sig på kollegaerne og komme med ud og se noget af landet.

Søndag: kunne Sanitetselementet og Stabselementet for tælle, at dagen blev en god afslutning på en travl uge. Det blev endnu en dag med solskin og varme. Der var den ugentlige lejrgudstjeneste kl. 11 ved Feltpateren.

På grund af de stadigt stigende dagtemperaturer er der blevet opsat et stort solsejl over den ene af lejrens to gårde. Nu kan vi sidde ude med bare maver og lår uden at blive alt for solskoldede i de sparsomme pauser, der er mellem de utallige, ventende opgaver, der fortsat arbejdes på i lejren
.
Den nye ”tilbygning til lejren ” (solsejlet) blev sidst på eftermiddagen indviet på passende vis med hjemmebagte boller fra komfuret i køkkencontaineren. Bolleriet med ost eller syltetøj samt kaffe eller the blev indtaget under fluernes store bevågenhed. Mange fik dermed stillet den værste sult, lige før de gik til middag i den tyske messe med dens kulinariske specialiteter, og denne søndag var maden faktisk god.

Nogle ”vikinger” var i dages løb på ”osetur” i den, om søndagen, altid opstillede basar af lokale handlende. Her sælges bl.a. tæpper, udskårne træfigurer, kunstfærdige trækister med indlæg i fantasifulde mønstre, alabastkrukker, smykker og utallige andre ting. På et tidspunkt inden hjemrejsen bukker vi nok under for fristelsen og køber noget.

Det havde været en yderst fredelig dag på felthospitalet, hvilket naturligvis er overordentlig glædeligt.

Sanitetselementer kunne også fortælle med stor glæde, at der var overgået Camp Viking en virkelig stor ære: Lørdag blev nemlig den ene af vore læger, Uffe R., hædret af det tyske kontingent for sin altid ihærdige indsats. Han fik overrakt et bevis for sin indsats.

Stabselementet gav også deres besyv med i beskrivelsen af dagen. Vi giver som afslutning på dette ugebrev ordet til Stabens flittige og arbejdsomme Jens (der på grund af sine mange timer under åben himmel ind imellem forveksles med de lokale): »Vi fra staben -ja vi og vi, der er kun mig (Jens) tilbage og naturligvis Birger Chef tilbage (de andre er på leave)- men vi startede altså dagen Kl. 5:30 med at køre Chefen og NK, hold 4, til flyveren i KIA. Da vi var ankommet, fandt vi ud af, at der var landet et fly fra Danmark. Det viste sig, at en af vores oversergenter, Brians, bror havde været med til at pakke flyet i Billund, så han ville gerne have, at vi tog nogle billeder, så han kunne se, at hans fragt var kommet godt frem.«

Et lille postscriptum: Ved aftenappellen søndag meddelte Chefen, at der var fundet et egnet navn til Camp Vikings messetelt. Det havde været chefens ønske, at teltets navn gerne måtte signalere samhørighed med lejrens navn, Camp Viking, hvorfor messeteltet herefter betegnes »VALHAL«.

Som begrundelse for valget af navnet, havde feltpræsten haft næsen dybt nede i den nordiske mytologi og havde fundet ud af følgende om »Valhal«:

Valhal er i den nordiske mytologi guden Odins bolig og den hal i Asgård, hvor Odin tager imod de krigere, der er faldet i kamp. Taget er dækket med gyldne skjolde. (Val betyder: falden kriger). Valhal har 540 porte og der kan komme 800 krigere ind ad hver port ad gangen. Væggene i Valhal er lavet af spydskafter.

I Valhal får krigerne tiden til at gå med at spise, drikke og kæmpe med hinanden. De bliver betjent af Valkyrierne, som er kvinder, der tjener hos Odin. Han sender Valkyrierne ud på slagmarken, hvor de skal afgøre, hvem der skal sejre, og hvem der skal dø. Valkyrierne er endvidere dem, der skænker mjød til kæmperne i Valhal, når de vender hjem efter de drabelige kampe på slagmarken..

På Valhals tag står geden, Heidrun, der spiser af bladene fra asketræet Ygdrasil. Fra Heidruns yver strømmer den mjød, kæmperne får serveret af Valkyrierne.

Specielt udsagnet om rigelige mængder af mjød fra Heidruns yver samt udsigten til at den gode og rige mad samt de store horn med mjød skulle serveres af de fagre valkyrier fik alle til at bifalde chefens valg af navn til messeteltet.

Navngivningen markeres ”officielt” ved grillaftenen på fredag, hvor chefen har givet tilsagn om, at vi -i mangel på mjød og Valkyrier- selv må skænke et glas rødvin af de ti flasker, der vil være stillet på bordet i anledningen af navngivningen.

I sagens natur skal »Valhal« ikke døbes men navngives - til feltpræstens synlige skuffelse. Til gengæld er også feltpateren inviteret til navngivningsfesten.

Så meget om livet i Camp Viking i uge 17. På gensyn næste uge!