Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
UGE-brev for uge 21, ISAF
Der sker fortsat mange spændende ting blandt os danskere, som er udstationeret her i Kabul, Afghanistan. Her nedenfor lidt om demonstrationer, om afghanere, der lever som nomader og ikke mindst om FO-holdene, der har været på en helikopter rekognoscering.
14. maj, 2004 - Kl. 10.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Der er vedhæftet en række fotos fra helikopterturen, som vi vil opfordre jer læsere til at finde her på HOK-hjemmeside fotogalleri.
Demonstrationerne
Som noget helt nyt for befolkningen her i Afghanistan har der været fredelige politiske demonstrationer her i Kabul. En forsamling på ca. 1000 mennesker har givet udtryk for deres uvilje mod de medborgere, der kunne tænkes at ville støtte kræfter, der vil arbejde for en genindførelse af et talibanstyre. Omvendt var der ca. 100 mennesker, der gav udtryk for deres sympati for talibanernes politiske og religiøse holdninger.
Der er også meget naturligt demonstreret mod manglende lønudbetalinger. Manglende lønudbetalinger er et fænomen, der er ret udbredt her i landet. Vi talte forleden med nogle afghanske politifolk og spurgte om de fik løn. De hævdede, at de var tilfredse med, at de havde fået en uniform udleveret, og iført den kunne gøre noget til fælles bedste for samfundet.
Endelig har taxichaufførerer demonstreret imod nye trafiklove og nye licensregler. Vi ser det som et positivt tegn, at afghanere har mulighed for tilkendegive deres utilfredshed med forholdene.
Nomaderne
Nomadelejr set fra helikopterens rampe
Et for danskere sjældent syn som vi møder herude i vores missionsområde er nomader, der bor på højsletterne, der ligger her omkring Kabul. Her frister de tilværelsen i ret barsk klima, hvor der er en tynd luft, ofte stærk sol og så støvet, at der ligger et fint lag gråt støv overalt.
Nomaderne bor i store og ret lave telte. Her ser vi ofte kvinderne gå rundt mellem teltene mere eller mindre utildækkede med deres små børn på armen.
Der er typisk store fåreflokke, der bølger op og ned ad bjergskråninger og mellem teltene. Et for os danskere ukendt husdyr, som dromedarer hører til det normale dyrehold for nomader.
De står gerne tøjret i nærheden af teltene og gumler på noget foder.
Stor var spændingen, da forbindelsesholdet til Kabul City Police (FO/POL) en tidlig morgen begav sig mod Kabul Internationale Lufthavn (KIA) for at udføre en af de mere spændende opgaver. Vi fik nu mulighed for at se Kabul fra en anden vinkel, end den vi ser, når vi kører rundt i Kabuls gader.
Det var noget vi alle så frem til og en mulighed vi nødigt ville undvære. FO/POL havde behov for luft-rekognoscering bl.a. til dataindsamling om byens politistationer, og havde derfor et par dage tidligere rekvireret en tysk CH-53 SEASTALLION.
Da holdet ankom til KIA blev den ønskede flyrute for rekognosceringen planlagt, hvor piloten tilføjede et par ekstra sløjfer på ruten, ligesom han gjorde opmærksom på, at der ved flyvningens afslutning var behov for mindst 15 min. ”teknisk flyvning”.
Vi blev først senere opmærksomme på hvad ordet ”teknisk flyvning” dækkede over.
Efter den indledende planlægning blev alle 10 mand fra holdet ført til helikopteren, hvor de to maskingeværskytter allerede havde indtaget deres pladser. To af os blev iført seletøj, da den ene skulle sidde på den åbne rampe og en anden skulle stå ved siden af skytterne for at tage billeder. Resten blev fastspændt på sæderne i helikopterens længderetning.
Afsted gik det og med imponerende præcision førte piloten os i lav højde gennem smalle kløfter og hen over det karakteristiske ørkenlandskab, der er i forårets flor for tiden. Truslen for beskydning er til stede og derfor er både pilot og skytter opmærksomme på alle bevægelser. Efter ca. 20 minutters flyvning blev der automatisk affyret ”flares”, som er små ”ildkugler”, der har til formål at aflede evt. affyrede missiler mod helikopteren.
Piloten foretog hurtigt og præcist et par undvige manøvrer for derefter at fortsætte af den planlagte rute ekstra opmærksomt. Der kom dog heldigvis ingen missiler mod os, men helikopterens sensorer havde opfanget nogle svage signaler og straks reageret på disse.
Der afskydes ofte ”flares” fra både fly og helikoptere over Kabul p.g.a. mange påbegyndte brøndboringer i området. Brøndboringerne giver bevægelser, der af sensorerne kan opfattes som afskudte missiler. Efter knap 20 min. flyvning, der bedst kan sammenlignes med en kraftig rutchebanetur, begyndte enkelte på forbindelsesholdet at skifte ansigtskulør og der blev udleveret ”poser”, hvis nogen skulle få det dårligere.
Flyveturen gik planmæssigt over Kabul og der blev taget mange billeder. Turen var nu gået ind i de sidste 15 min. ”teknisk flyvning”, der foregik ud over et øde ørkenområde.
Det der før kunne betegnes som en kraftig rutchebanetur, skiftede nu karakter til noget, der kunne betegnes som en rutchebanetur i en karrusel, og der blev for enkelte behov for den udleverede ”pose”.
Alle måtte holde godt fast og selv den ene af de flyvestærke skytter stod og lavede dybe synkebevægelser. Da helikopteren efter 1½ time igen stod på fast grund måtte en enkelt hjælpes ud af sine kammerater og vi blev mødt af en storgrinende tysk seniorsergent.
Den tyske seniorsergent er en af holdtes tætte samarbejdspartnere og han havde bedt piloten, som var hans ven, om at ”behandle os godt”! Og vi blev i sandhed ”behandlet godt” og kommer en god oplevelse rigere hjem.
Der er vedhæftet en række fotos fra helikopterturen, som vi vil opfordre jer læsere til at finde her på HOK-hjemmeside fotogalleri.
Demonstrationerne
Som noget helt nyt for befolkningen her i Afghanistan har der været fredelige politiske demonstrationer her i Kabul. En forsamling på ca. 1000 mennesker har givet udtryk for deres uvilje mod de medborgere, der kunne tænkes at ville støtte kræfter, der vil arbejde for en genindførelse af et talibanstyre. Omvendt var der ca. 100 mennesker, der gav udtryk for deres sympati for talibanernes politiske og religiøse holdninger.
Der er også meget naturligt demonstreret mod manglende lønudbetalinger. Manglende lønudbetalinger er et fænomen, der er ret udbredt her i landet. Vi talte forleden med nogle afghanske politifolk og spurgte om de fik løn. De hævdede, at de var tilfredse med, at de havde fået en uniform udleveret, og iført den kunne gøre noget til fælles bedste for samfundet.
Endelig har taxichaufførerer demonstreret imod nye trafiklove og nye licensregler. Vi ser det som et positivt tegn, at afghanere har mulighed for tilkendegive deres utilfredshed med forholdene.
Nomaderne
Nomadelejr set fra helikopterens rampe
Et for danskere sjældent syn som vi møder herude i vores missionsområde er nomader, der bor på højsletterne, der ligger her omkring Kabul. Her frister de tilværelsen i ret barsk klima, hvor der er en tynd luft, ofte stærk sol og så støvet, at der ligger et fint lag gråt støv overalt.
Nomaderne bor i store og ret lave telte. Her ser vi ofte kvinderne gå rundt mellem teltene mere eller mindre utildækkede med deres små børn på armen.
Der er typisk store fåreflokke, der bølger op og ned ad bjergskråninger og mellem teltene. Et for os danskere ukendt husdyr, som dromedarer hører til det normale dyrehold for nomader.
De står gerne tøjret i nærheden af teltene og gumler på noget foder.
Stor var spændingen, da forbindelsesholdet til Kabul City Police (FO/POL) en tidlig morgen begav sig mod Kabul Internationale Lufthavn (KIA) for at udføre en af de mere spændende opgaver. Vi fik nu mulighed for at se Kabul fra en anden vinkel, end den vi ser, når vi kører rundt i Kabuls gader.
Det var noget vi alle så frem til og en mulighed vi nødigt ville undvære. FO/POL havde behov for luft-rekognoscering bl.a. til dataindsamling om byens politistationer, og havde derfor et par dage tidligere rekvireret en tysk CH-53 SEASTALLION.
Da holdet ankom til KIA blev den ønskede flyrute for rekognosceringen planlagt, hvor piloten tilføjede et par ekstra sløjfer på ruten, ligesom han gjorde opmærksom på, at der ved flyvningens afslutning var behov for mindst 15 min. ”teknisk flyvning”.
Vi blev først senere opmærksomme på hvad ordet ”teknisk flyvning” dækkede over.
Efter den indledende planlægning blev alle 10 mand fra holdet ført til helikopteren, hvor de to maskingeværskytter allerede havde indtaget deres pladser. To af os blev iført seletøj, da den ene skulle sidde på den åbne rampe og en anden skulle stå ved siden af skytterne for at tage billeder. Resten blev fastspændt på sæderne i helikopterens længderetning.
Afsted gik det og med imponerende præcision førte piloten os i lav højde gennem smalle kløfter og hen over det karakteristiske ørkenlandskab, der er i forårets flor for tiden. Truslen for beskydning er til stede og derfor er både pilot og skytter opmærksomme på alle bevægelser. Efter ca. 20 minutters flyvning blev der automatisk affyret ”flares”, som er små ”ildkugler”, der har til formål at aflede evt. affyrede missiler mod helikopteren.
Piloten foretog hurtigt og præcist et par undvige manøvrer for derefter at fortsætte af den planlagte rute ekstra opmærksomt. Der kom dog heldigvis ingen missiler mod os, men helikopterens sensorer havde opfanget nogle svage signaler og straks reageret på disse.
Der afskydes ofte ”flares” fra både fly og helikoptere over Kabul p.g.a. mange påbegyndte brøndboringer i området. Brøndboringerne giver bevægelser, der af sensorerne kan opfattes som afskudte missiler. Efter knap 20 min. flyvning, der bedst kan sammenlignes med en kraftig rutchebanetur, begyndte enkelte på forbindelsesholdet at skifte ansigtskulør og der blev udleveret ”poser”, hvis nogen skulle få det dårligere.
Flyveturen gik planmæssigt over Kabul og der blev taget mange billeder. Turen var nu gået ind i de sidste 15 min. ”teknisk flyvning”, der foregik ud over et øde ørkenområde.
Det der før kunne betegnes som en kraftig rutchebanetur, skiftede nu karakter til noget, der kunne betegnes som en rutchebanetur i en karrusel, og der blev for enkelte behov for den udleverede ”pose”.
Alle måtte holde godt fast og selv den ene af de flyvestærke skytter stod og lavede dybe synkebevægelser. Da helikopteren efter 1½ time igen stod på fast grund måtte en enkelt hjælpes ud af sine kammerater og vi blev mødt af en storgrinende tysk seniorsergent.
Den tyske seniorsergent er en af holdtes tætte samarbejdspartnere og han havde bedt piloten, som var hans ven, om at ”behandle os godt”! Og vi blev i sandhed ”behandlet godt” og kommer en god oplevelse rigere hjem.