Ugebrev DANCON/ISAF 4 uge 31

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Af uklare årsager blev en lokal taxa med 8 uniformerede personer forsøgt standset af en amerikansk patrulje, og det kom til skyderi. Det blev klart, at 3 lokale var blevet skudt, den ene mindre alvorligt. Fra ISAF blev der straks sendt pansrede lægebemandede ambulancer og MP, og uden deres førstehjælp på stedet ville i hvert fald den hårdest sårede været død på vej til hospitalet.

På felthospitalet (FHOSP) blev der samtidigt kaldt sammen til modtagelse af flere skadede samtidigt, og alt var klart og organiseret, da de sårede ankom. De ankom med eskorte af dansk MP.

Hvis man kender lidt til trafikken i Kabul, hvor færdselsregler ikke synes at gælde, i hvert fald for æsler og geder, indser man hurtigt værdien af politieskorte af ambulancer.

Den værst tilskadekomne var skudt gennem øverste del af låret, hvor alle store blodkar til benet var skudt over. Førstehjælpen bestod i en strammende forbinding højt på låret og saltvands drop. Tilstanden var dog svært livstruende.

På FHOSP var første opgave at redde mandens liv. Det blev det danske team, som foretog den operation, som skulle forsøge at redde ham. Det var ikke nogen let sag, men efter en 4 timer lang operation, havde manden fået rekonstrueret blodkarrene til benet, og han havde fået fjernet ødelagte muskler. Der blev foretaget forskellige former for plastik operationer, hvor mandens egne blodårer fra mindre vigtige steder blev indopereret som erstatning for de sønderskudte årer.



Dansk operationssygeplejerske gør klar til operationen af den afghanske soldat

Heldigvis havde nerverne til benet ikke taget skade. Desuden måtte der flyttes lidt på muskler for at få sårene dækket. Det blev således en stor operation, men på denne måde reddede han både livet og benet. Hvis ikke der netop var ankommen en dansk speciallæge, som kunne foretage karkirurgi, havde man i hvert fald måtte amputere benet.
Manden lå på intensiv afdeling på FHOSP natten over i respirator.

Den danske kirurg overvåger en mindre erfaren kollegas arbejde

Der er kun 2 pladser på intensiv afdeling, og på den anden plads lå et afghansk barn. Dette satte et vist pres på os, fordi ISAF selvfølgelig skal kunne modtage egne sårede.
Selv om det med danske øjne var meget tidligt, blev han allerede dagen efter operationen overflyttet til et afghansk militær hospital, på trods af de afghanske læger ikke engang selv var trygge ved det. Ved overflytningen var han netop vågen, og benet var pænt, men med åbne sår, som dagligt burde skiftes med sterile forbindinger, ligesom han burde have antibiotika m.m.

Næste dag blev der meldt om spirende uro i befolkningen, fordi visse mullaher forsøgte at oppiske en stemning i befolkningen mod ISAF, som mange afghanere dårligt kan skelne fra de amerikanske styrker.

Stemningen skulle ledes i retning af, at først skyder de vildt om sig, så redder de nogle med store fine operationer, måske for egen samvittigheds skyld, for endeligt at smide dem ud uden mulighed for videre behandling.

Efter en del overvejelser blev det besluttet, at det danske kirurgiske team sammen med en tysk medicinstuderende, som fungerede som tolk, skulle forsøge at tilse ham på det lokale afghanske militærhospital. Lidt overraskende, blev det kirurgiske team lukket ind på hospitalet og efter nogen søgen blev manden fundet. Danskerne kendte ikke navnet på ham. Han lå på intensiv afdeling, og hans tilstand var meget bedre, end frygtet.

Han havde fået skiftet forbindinger på militærsygehuset. I håb om at sikre hans behandling fik militærhospitalet en kasse med medicin og infusionsvæsker beregnet til denne patient. Som en slags opfølgning på behandlingen kom danskerne på yderligere et uanmeldt besøg den følgende dag, og mandens tilstand syntes i bedring.

Det danske kirurgiske team agter i muligt omfang at følge patienten til tilstanden er stabil.
På denne måde deltager danskerne både en lille smule i storpolitik og i den daglige behandling af sårede.