Ugebrev fra NSE/KFOR uge 41

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Torsdag og fredag var de sammen med forvaltningsbefalingsmanden i Grækenland for at ordne bankformalier. En tur jeg tidligere har været med på.
En banktur til Grækenland varer to dage, da det næsten er fysisk umuligt at kører 900 km tur/retur. En tur med dårlige veje på første del af turen, hårnålesving i bjergene osv. Vi overnatter derfor i den norske lejr Banski Rid i Skopje, Makedonien. Herfra går turen til
Thessaloniki, der er Grækenland næststørste by med 1,5 million indbyggere.
Her gør man bankforretningerne i stueplan og henter så pengene i kælderen, hvor kassererne sidder bad skudsikkert glas og langer penge over disken.

Kæmpe Dannebrog
Fredag i sidste uge indviede vi Balkans største Dannebrog. Det er det største flag, jeg nogensinde har set - 83 kvadratmeter røde/hvide farver.
To kraner nede fra transporten holdt det store flag oppe ude på Chr. den 4. plads.
Der blev taget mange billeder, og nationalmelodien blev sunget af alle fremmødte.
Flaget skulle med til fodboldlandskampen mellem Albanien og Danmark.

Tur på 12 timer
Vores bogholder Hanne vandt den billet, som NSE havde fået. Hun har nedenfor givet en beretning fra turen:

43 fodboldglade (gale) soldater fra COR, tog den 9. -10. oktober til Albanien for at se fodbold. Turen startede fra COR kl. 6, og alle var i højt humør. Første stop var HQ/MAIN, hvor vi samlede de sidste 7 op. Herefter gik turen videre til Skopje, hvor vi klædte om til civil i den Norske lejr Banski Rid.
Nicolaisen fra LOGSEK havde en kontakt hjem til ARLA, som havde sponseret en landsholdstrøje til alle deltagere.

Vi havde modtaget et program fra turlederen, og han havde regnet sig frem til, at vi ville ankomme til Albanien (Tirana) kl. 15 - men det holdt ikke helt stik. Turen varede i alt 12 timer.
Vi holdt frokostpause på en rasteplads i meget naturskønne omgivelser, selv om der var meget affald, der flød rundt omkring os.

DCS/køkken havde smurt sandwich og bagt muffins - stor ros til dem.
Mens vi spiste, holdt der en bil ind, for passagerne ville gerne have autografer. De troede, vi var det danske landshold. Selvfølgelig fik de en autograf. Det var ikke til at forklare dem, hvem vi var.
Da vi kom til grænsen, blev vores tålmodighed sat på prøve. Det tog lang tid, men vi kom dog igennem.

Politieskorte
På strækningen fra den albanske grænse og til Tirana på ca. 130 km havde vi politieskorte, der var godt tilrettelagt. Det sidste stykke var med udrykning. Da vi ankom til stadion, var der meget politi. Albanerne var meget opstemte, og vi forsøgte at gå ned på et stort torv, hvor vi kunne høre musik. Vi troede der var underholdning, men vi blev hurtig klar over, at det nok ikke var så smart at gå derned, for der var fyldt med albanske tilhængere.
På et tidspunkt kom der en bus. Det var det albanske landshold, der ankom, og så var der nogen der fik travlt med at komme hen og få autografer på deres trøjer.

Sikkerheden
Sikkerheden var helt i top, på nær da vi skulle ind og finde vores pladser. Vi var blandet sammen med albanerne, men det gik nu meget godt.
Efter kampen måtte vi vente på at komme ud, for det er jo ingen hemmelighed, at Danmark vandt, så man var bange for, der ville blive ballade.
Vi fik at vide, at vi ikke måtte hænge flag ud af vinduet, men hvad det er jo heller ikke nemt i en bus.

Hjemturen
Turen gik hjemover kl. ca. 23 med politieskorte til grænsen. Stor ros til det albanske politi, der klarede opgaven meget flot.
Der var stille og roligt i bussen på vej hjem, og kl. 11 søndag formiddag ankom vi til COR en oplevelse rigere - noget trætte, men efter en morfar var de fleste på toppen igen.

Også på TV
Mens vi var i Tirana, var resten af NSE samlet i vores opholdslokale, hvor vi sammen så kampen og hyggede os med kaffe og kage indkøbt i Makedonien.

Søndag aften holdt NSE grillaften, og det var et hyggeligt arrangement. Afgående regnskabsfører havde købt store T-BONESTEAKS i Makedonien, og køkkenet havde leveret al øvrigt tilbehør. Vi hyggede os i nogle timer og sluttede ovre i messen.