[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Marchen var en stor succes med over 900 deltagere. Bedste tid på de 25 km, var 2 timer og 7 minutter, hvilket må siges at være noget af en præstation. Den tid blev desværre ikke opnået af en dansk soldat, men derimod af en Franskmand. Men ikke alle klarede det ligeså nemt. En italiensk soldat måtte en tur forbi Infirmeriet med noget der mindede om en kraftig dehydrering. Han fik det dog hurtigt bedre og kunne forlade Camp Olaf Rye forholdsvis frisk.

Vores egen danske soldat, Oversergent Olsen, fik også et rigtig flot resultat, da han gennemgik marchen med 47,5 Kilo. Det er desuden ny rekord, så mange gange tillykke med det. Generelt klarede soldaterne marchen flot, og resten af søndagen blev brugt til at få bugt med de små skavanker man måtte have pådraget sig under den lille tur. Med sikkerhed vil man kunne se mange haltende soldater rundt i lejren de næste par dage. Det er jo bare en del af soldater livet.

Samtidig med denne march sagde vi farvel til oktober, hvor Bataljonens største opgave blev vel overstået. Her er det selvfølgelig valget i Kosovo, jeg tænker på. Alle i lejren har været spændte på hvad denne tid ville bringe, men heldigvis kan vi med sindsro se tilbage og konstatere, at alt forløb som planlagt og der var roligt i Kosovo.

For NSE’s vedkommende har Uge 44 været ganske normal. Kun en herfra deltog i Marchen, da resten af enheden vil deltage, når der igen er mulighed den 21. november.

For mit eget vedkommende kom jeg tilbage til Camp Olaf Rye onsdag den 27/10 efter 14 dages tiltrængt og pragtfuld leave i Danmark. Det er altid rart at komme hjem til kæreste (Nu forlovede), familie og venner. Alle soldater, som er 2500 km væk hjemmefra, kan nikke genkendende til det. Vi lider jo alle et afsavn. Nogle mere end andre.