Ugens store højdepunkt

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]



Premierminister Iyaad Alaawi med følge dropper forbi et valgsted i Umm Qasr

Sideløbende med DANCONs patruljering i hele det nye ansvarsområde, stod ugen i kolonnernes tegn. Eskortering af logistik-kolonner har holdt spejdereskadronen på hjul i timevis. Stabs- & Logistikkompagniet og Det Natioanle Støtteelement (NSE) har flyttet tonsvis af materiel og slugt kilovis af støv i de utallige kolonner med materiel fra Camp Eden ned til Camp Danevang.

Vort nye samlingspunkt for hele den danske styrke fik sit navn. Camp Eden og Camp Ygddrasil vil snart kun være et minde, som vore forgængere vil have i deres tanker og på deres billeder. Hold 4 vil være de sidste, der kan sige, ”Dengang vi lå i Eden, da gjorde vi…”.

Camp Danevang tager hastigt form og indsatsen fra mange gode kræfter bærer nu frugt. Under kyndig ledelse, styring og vejledning af og fra HOK og DANILOG, støttet af Forsvarets Bygningstjeneste, Ingeniørregimentet, Telegrafregimentet og Hærens Hovedværksted skyder en ny lejr op på det, der for blot en måned siden, var en støvet sandslette. Operationsrummet og de første gader med beboelsescontainere (”fabgader”) står klar i slutningen af næste uge. Den officielle navngivning vil blive forestået af Forsvarschefen under et kommende besøg.

Så kan indflytningen for alvor begynde. Det hårdtprøvede Panserinfanterikompagni (PNINFKMP) kan snart forlade de telte, hvor de har boet siden vi landede for over en måned siden. Soldaterne i PNINFKMP bevæger sig over alt. De bevogter Camp Eden i nord og Al-Faw helt mod syd. De patruljerer både i luften i helikoptere og på jorden i deres køretøjer.

Ugens store højdepunkt var sat til søndag. Lokalvalg i tre af de større byer i den sydlige del af DANCON ansvarsområde De første frie valg for de irakiske mænd og kvinder. Nu skulle de mange forberedelser stå sin prøve. CIMIC-folkene havde en stor opgave den dag. Men kun som rådgivere og vejledere. Alt fra sikkerhed over planlægningen af gennemførelsen til optællingen af stemmer lå i irakernes hænder. Og den store indsats blev bemærket højere oppe i det irakiske system. Faktisk så højt oppe som det kan blive bemærket.



”Kig mig i øjnene og sig til mig, at vi er klar og har styr på det”. KN-R A. K. Bertelsen (med ryggen til) får sit blik i øjnene af MP-STNLE SSG M. Schmidt. Bring him in.

Sent lørdag aften bredte uroen sig langsomt på den halvmørke stabsgang. Flere lys blev tændt. Flere mennesker sivede tilbage mod kontorerne. Den lavmælte mumlen steg langsomt til snak, efterhånden som alle kom til. Og højst af alle var Commanders stemme, da han nævnte, nærmest som i en bisætning: ”I øvrigt kan jeg sige, at Iraks premierminister Alaawi kommer og ser på valgene i morgen og han vil holde en pressekonference. Det skal vi også lige have arrangeret”.



Iraks premierminister Iyaad Alaawi.

Og der blev en måben. Og der blev stille. Og langsomt, men sikkert, bredte smilene sig rundt om bordet. For straks efter, med vanlig militær worst-case tankegang, at blive afløst af tanken: ”Hvad nu hvis der sker ham noget? Så har vi sgu balladen”.

Så aftenen blev til nat og natten blev til morgen. Og arbejdet blev gjort.
DANBN rejste sig til opgaven. Alaawi kom, så, talte og forsvandt i en støvsky, som kun en Chinook helikopter kan rejse på en knastør, irakisk mark.
Tilbage på jorden stod en flok trætte, svedige og støvede danske soldater med kun den gamle soldatertanke i hovedet: ”Gudskelov! Der skete intet på min vagt”.

En lang og hård uge under den irakiske himmel er slut.
En ny er startet.
Men her, fra det der snart hedder Camp Danevang, skal lyde to hilsner.
Til vore kolleger i Kosovo: Hold fanen højt
Og svendene i Afghanistan: Fjernt er I måske, men glemt – det er I ikke.



Ministerbil nr. 1 – 10, plus det løse i form af en DEL fra SPJESK.