Vagtsom morgen

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Deroppe, milliarder af kilometer væk, lyser den velkendte stjerneformation fra Karlsvognen. Hernede lyser lygterne på de to Eagle-køretøjer, som er i gang med de sidste forberedelser inden endnu en patrulje ud i området. Klokken er fire om morgenen og ud over den evige summen fra generatorerne og motorernes sagte brummen er der stille. Stille og – efter forholdene – køligt. Det vil i irakiske termer sige under 30 grader.


klar til afgang

Klokken er fire om morgenen da sergent Antonsen og hans gruppe gør sig klar til endnu en patrulje rundt til checkpoints.
Gruppefører Antonsen går ind i det taktiske operationscenter og får de sidste opdateringer på situationen i området, og kort efter triller køretøjerne ud gennem hovedvagten og af sted på små asfalterede veje. Målet for patruljen er nogle irakiske checkpoints, der ligger langs den vigtige Hovedvej 6, der forbinder Basra med Bagdad. Her skal patruljen kontrollere, om politiet rent faktisk er på vagt og lige forhøre sig om, hvordan det går.

Da patruljen krydser den store dæmning, der udgør Glory Canal, stiger temperaturen pludselig markant. Den enorme opdæmmede kanals vand holder på varmen og fugtigheden om natten, og det kan mærkes. Den relativt tørre og kølige morgenluft afløses med ét af varm, fugtig og temmelig ubehagelig luft. Det er ellers en af fordelene ved at køre patruljer så tidligt om morgenen: Man slipper for den varme, der gør enhver patrulje i middagstimerne til en saunatest. Men lige så hurtigt den fugtige varme kom, forsvinder den igen, da patruljen har krydset kanalen og slår ind på Hovedvej 6.


Ved hjælp af den civile tolk får sergent Antonsen lige hørt, hvordan det går med at kontrollere køretøjer. Denne morgen er der ikke blevet konfiskeret nogen våben.

Det er stadig mørkt og belært af erfaring holder de fleste irakere sig fra at køre på hovedvejen om natten. Frygten for landevejsrøverier eksisterer stadig og trods de mange checkpoints og patruljer som både politiet og det irakiske gendarmeri, ICDC, der nu er blevet omdøbt til den irakiske nationalgarde, Iraqi National Guard – forkortet ING, gennemfører, er frygten begrundet. Det hænder stadig, at nogle af de meget fattige stammer langs hovedvejen forsøger at supplere deres levegrundlag med et røveri i ny og næ. Derfor er de fleste irakere meget glade for de mange checkpoints, som slet ikke er så usædvanlige i mellemøsten. Kuwait, der ellers nok må gå for at være en del mere fredeligt end Irak, har også checkpoints på de store hovedveje.

Vel ankommet til det nordligste checkpoint kan sergent Antonsen konstatere, at det irakiske politi er på plads. To betjente står i mørket og kigger på de få køretøjer, der langsomt triller gennem chikanerne på checkpointet. Sammen med den civile tolk, som patruljen har med, og konstabel Lystbæk som sikringsmand går Antonsen over til den ene af betjentene for at høre, hvordan det går.
Og det går såmænd ganske udmærket, forklarer betjenten. De har ikke godt nok ikke konfiskeret nogen våben, men om det er fordi, de ikke har søgt særlig mange biler, eller om det skyldes, at irakerne efterhånden er ved at lære, at det er forbudt at have våben, står hen i det uvisse. Efter at have ønsket betjentene en fortsat god vagt sidder patruljen op igen og drejer snuden mod syd.

Her gøres der holdt ved nogle af de checkpoints, som man passerede på vej mod nord. De er i mellemtiden også blevet bemandet med nogle betjente og scenen oppe fra det nordligste checkpoint gentager sig. Heller ikke på nogle af disse checkpoints er det lykkedes at konfiskere våben.

Det er trods alt heller ikke det vigtigste for tiden. Det drejer sig i højere grad om, at det irakiske politi er til stede i området og på checkpointene. Det er det, danske og britiske soldater i snart et år har undervist og trænet dem i, men efter magtoverdragelsen til den midlertidige irakiske regering er det nu ikke længere op til koalitionsstyrkerne at føre kommando. Derfor har det været imødeset med stor spænding, om træningen har båret frugt: Om irakisk politi nu er klar til at stå på egne ben og varetage sikkerheden i det danske område i samarbejde med ING og de danske styrker.

Så selv om patruljen også konstaterer, at betjentenes uvane med at sove på checkpointene stadig florerer, er resultatet af denne morgens patrulje ikke nedslående. Trods det meget tidlige tidspunkt var betjentene ude og sikre, at en ny dag i Irak begynder i fred og ro i det danske område.

Patruljen afslutter med en tur gennem Al Qurnah. Klokken er blevet tæt på seks om morgenen, og byen emmer allerede af liv. Irakerne har for længst lært, at det er tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen, at man skal være aktiv. Mens middagssolen står højest, er det ganske enkelt for varmt. Så trafikken er allerede lettere kaotisk, da patruljen passerer markedet og roligt triller forbi de mange handlende, der gør klar til endnu en dag.


Måske er det tanken om det friskbagte morgenbrød, der venter, når patruljen er færdig, der fremkalder smil. En mørk nat på en øde hovedvej i Irak, kan i hvert fald ikke fjerne det gode humør hos sergent Antonsen og konstabel Lystbæk.

Antonsen kalder op på radioen og spørger det taktiske operationscenter, om der er brug for ham andre steder. ”Alt er roligt. Du kan vende tilbage til Camp Eden,” svarer TOC’en, og godt tilfredse med det svar vender patruljen næsen hjemad. Her skal Antonsen aflevere rapport, så militærpolitiet kan tage kontakt til de ansvarlige politichefer og påtale eventuelle fejl og mangler, som patruljen har observeret, og så efterretningssektionen kan få et indtryk af, hvordan det står til med sikkerheden i det danske område.

Temperaturen er allerede begyndt at kravle op ad termometeret, da patruljen kører gennem hovedindgangen til Camp Eden. Derinde venter i første omgang en god gang morgenmad med friskbagt brød, før dagens øvrige opgaver skal løses.