Vi er stolte af IRAK-styrken

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Vi er stolte af Irak-styrken
Det tredje hold danske soldater i Irak er netop kommet hjem efter seks måneders udstationering, og der er mange gode grunde til at fremhæve og sige tak for den store indsats, de har gjort. De har - som de to foregående hold - løst deres opgaver på en måde, som aftvinger respekt, og det er sket under yderst vanskelige vilkår i et miljø og et klima, der er så forskelligt fra, hvad vi danskere er vant til.

Der er mange ting, som de danske soldater kan være stolte af. Derfor er det også så ærgerligt, at nogle få enkeltsager i lange perioder har fået så meget opmærksomhed i medierne og i offentligheden, for disse enkeltsager - som nu undersøges - giver naturligvis ikke det rette billede af den samlede indsats, der gøres af soldaterne i Irak.

Velfortjent tak og ros har soldaterne allerede fået fra mange lokale irakere og fra de udenlandske enheder, som de har samarbejdet med i Irak, så de danske soldater har al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over deres indsats. Det er desværre bare ikke nemt at få det budskab frem i Danmark.

Jeg har selv besøgt alle de hidtidige hold af danske soldater i Irak. Det samme har mange andre, herunder politikere, embedsmænd og en lang række af journalister. Mange, der har besøgt de danske soldater i Irak, har bagefter udtrykt anerkendelse og beundring over den indsats, der bliver gjort - og ikke mindst måden den bliver gjort på. Man bliver kort sagt stoltere af at være dansker, når man har set, hvad danske soldater har været i stand til at udrette.

Styrkens opgaver, der blandt andet består i at medvirke til at opretholde sikkerhed, ro og orden, er blevet løst på en meget tilfredsstillende måde. Også i de situationer hvor de danske soldater er blevet beskudt, deres lejr er blevet angrebet med raketter, og de er stødt på vejbomber eller faldet i baghold iværksat af lokale militser. Forhold, der er vanskelige at sætte sig ind i, når man befinder sig i en tryg hverdag i Danmark.

Under disse yderst vanskelige forhold har danskerne etableret et godt forhold til den lokale befolkning. Der er støttet med at sikre forsyning med rent vand, og elektricitetsforsyningen er blevet udvidet og meget mere stabil. Der er givet støtte til hospitaler, og der er sket en genopbygning af en række sundhedsklinikker, så den mest nødvendige medicinske hjælp har kunnet ydes på stedet. Et stort antal skoler er blevet genopbygget og istandsat, sådan at en normal skolegang er mulig for langt flere børn.

De lokale irakere har været med i hele processen, og når samarbejdet er indledt og betingelserne aftalt, er irakerne blevet sat i spidsen for projekterne og fået ansvaret for deres gennemførelse. Irakerne har ikke bare fået opgaverne. De har også fået ansvaret og mulighederne for at gøre tingene. Det er en vigtig del af det, vi kalder demokratiseringsprocessen, og det går hele tiden fremad, selv om der er mange forhindringer, der skal overvindes undervejs.

Danske styrker har sammen med engelske enheder også stået i spidsen for uddannelsen af irakiske sikkerhedsstyrker, så irakerne selv er i stand til at overtage flere og flere sikkerhedsopgaver. Også den indsats er blevet modtaget med tak og meget rost.

I Hæren har de udenlandske operationer første prioritet, og der arbejdes hver eneste dag på, at de udsendte styrker har de bedst mulige forhold inden for de givne rammer. Vi ser fremad og koncentrerer os om at fokusere på netop den opgave. De danske soldater, som vi sender ud i internationale operationer, hvor de risikerer at miste liv og helbred, skal vide og opleve, at de har fuld opbakning fra Hæren og hele det danske forsvar til at løse de opgaver, de er blevet pålagt. Jeg er ikke i tvivl om, at det også er opfattelsen hos det store flertal i den danske befolkning. Det, synes jeg, nogle flere skulle give udtryk for. Det fortjener de danske soldater.