[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af DANBN/KFOR

Starten gik i 700 meters højde og målet lå i 1700 meters højde, så der var virkelig tale om en bjergvandring. Det var ikke bare terrænet, der bød på udfordringer. Vinteren er for alvor kommet til Kosovo og det var koldt og sneede under hele marchen, så vejret gjorde udfordringen endnu større og fik marchdistancen til at føles som 50 kilometer.

"På vej op ad bjerget."

I alt 26 deltog i marchen, og næsten lige så mange støttede gennemførelsen som kørere på følgekøretøjerne og anden service. Samtidig blev kørsel i bjerge og sne øvet, og det var nødvendigt at montere snekæder på hjulkøretøjerne og snekryds på bælterne på de pansrede mandskabsvogne.

"Kolde soldater i sneen på Mokra Gora."

Da målet blev nået var alle tydeligt mærkede af de fysiske anstrengelser. Uniformen var dækket af sne, stivfrossen og flere steder dækket af istapper. Enkelte havde valgt at gå i sommerstøvler og måtte erkende at der en grund til, at de benævnes sommerstøvle.

Humøret var dog i top efter at have klaret denne mindre manddomsprøve.