Afghanske PRT-hold bliver airborne

Af overkonstabel Yuki Tauchi og major Kurt Nicolaisen

Ikke en uge hernede går, uden at der sker noget nyt i lejren. I denne uge er arbejdet med anlæggelse af en Beach Volleybane påbegyndt af tyskerne. Det tegner rigtig godt, og der er mange lokale arbejdere i gang. Den vil blive brugt meget. Der er allerede planer om afvikling af diverse turneringer, så det skal nok blive spændende.

Beach Volleybane
 
Vores velfærdstelt
Vi har også fået vores velfærdstelt rejst, og der er lagt trægulv. Da det var lidt koldt blev det besluttet, at vi skulle have gulvtæppe på.

Gulvet er ved at blive lagt. OS Lars Carlsson har det store overblik.

Efterfølgende er der også købt sofaer, så der rigtig kan hygges i forbindelse med filmaften. Alle TV-apparater, computere med spil m.v. er kommet op i teltet, men nu mangler vi bare at få parabolen sat op, så vi kan se dansk TV. Til den opgave ser vi frem til at få ”eksperter” herned fra Danmark.

2. påskedag blev vores telt lavet om til en ”kirke”, idet feltpræst Andreas, afholdt påskegudstjeneste. Som sædvanlig var der en god opbakning, og der var også tyskere tilstede.

Stuemøbler i velfærdsteltet.

Kontorhjælper
Så ankom jeg endelig til Feyzabad. Det tog 6 dage fra Kastrup, turen gik hen over Istanbul og Kabul. Skæbnen ville, at det belgiske fly havde motorfejl, og efter 2. forsøg på startbanen, med fuld gas og klar til takeoff, besluttede piloterne at udskyde turen til dagen efter, så flyet kunne blive repareret ordentligt. ”God ide”, syntes jeg. Dette gjorde, at jeg fik en ekstra dag i Camp Viking.

Jeg takker mange gange for den gode behandling og gæstfrihed jeg oplevede hos alle der. En stor tak til Jens Gade (regnskabsfører/ISAF) og Benny Schmidt (kassemester/ISAF) for det mini kursus ”on the job training” de gav mig i kassetjeneste ”uden bilag = ingen penge”. Det er da til at forstå. I flyet fulgte det længe ventede pengeskab til kommandokontoret.

I Camp Viking hjalp Jens mig med at købe billige burkaer. Han kender et sted hvor én bur-ka kun koster 5$, det er ½ pris af alle andre.

Nu er jeg så i gang med at registrere på kryds og tværs og udskrive befalinger og nyhedsbreve fra mange steder; specielt vakte nyhedsbrev fra Dronningens Artilleriregiment glæde. På den måde kan vi holde øje med, hvad der sker hjemme i garnisonen.

Under rundvisning af ”mit nye hjem”, kom vi forbi felthospitalet. Her var en skorpion, man havde fundet uden for lejren, og den holdes indlogeret i et glas på felthospitalet. Den holdes levende, indtil man har fundet modgifte imod dens gift.

Juki ankommer til Feyzabad Airport.

Operativt
Som i sikkert ved, er vores ansvarsområde (AOO) på størrelse med Danmark, men er et MEGET vanskeligere område at operere i. Området er delt op i 4 AOO, et område til hver af vores 4 observationsteams. Områderne er vidt forskellige at køre i. I det nordøstlige område blandt andet i Arghinjkla-distriktet, er det utrolig svært at komme over bjergene på grund af den megen sne.

Næstkommanderende for S 3-staben har i flere tilfælde ansøgt om helikoptere til rekogno-sceringsopgaver. I denne uge var de danske PRT-hold heldige, at få 2 tyske CH-53 heli-koptere stillet til rådighed i forbindelse med rekognosceringsopgaver i AOO. I samarbejde med de to Sektionsførere for observationshold 1 (Peter) og hold 4 (Torben) blev ruten koordineret på plads med de tyske piloter.

Koordination mellem S 3/NK og den tyske pilot.

Da observationshold 4 ikke kan komme ret langt op i Arghinjkla-distriktet på grund af den megen sne, der endnu ligger i bjergene, havde det en høj prioritet, at få piloten til at lande ved landsbyerne omkring distriktetshovedstaden Tagawouk. Generelt er de tyske piloter ikke glade for at lande uden at landepladsen er sikret (kontrolleret for miner).

Teamet klar til helikopter tur.

Det lykkedes dog, at få observationshold 4, MEDIC (tysk), Zareh (tolk) samt næstkom-manderende luftlandsat ude i de afghanske bjerge. Pludselig var teamet ”Palle alene i verden”. Det var aftalt med piloten, at de ville lande igen efter 45 minutter, så vi havde ikke meget tid.

Efter at de to helikoptere var lettet igen, var det om at være klar til alt. Det varede ikke mange minutter, før at de lokale landsbybeboere kom op af skrænten for at modtage os. Zareh fik travlt i samarbejde med sektionsfører Torben med at fortælle, hvorfor vi var landet ved deres landsby og hvad ISAF opgave var. Det viste sig, at de lokale talsmænd var taget til den nærmeste landsby, så det var den lokale politiefterretningsmand, som førte ordet i byen.

På vej ned til landsbyen.

Teamet blev hurtigt inviteret på te nede i landsbyen, men vi var klar over, at der ikke var tid til så meget ”spild tid”, da helikopterne jo ville lande igen efter de 45 minutter. Teamet nåede ned i landsbyen, og der blev udvekslet diverse oplysninger, men teen må vente til næste gang. Det blev kun til bolsjer, men de var nu også gode.

Landepladsen for helikopteren var selvfølgelig placeret højt oppe over landsbyen, så det var hårdt at komme op af skrænten igen, især for den tyske MEDIC mand, som havde 30 kg medikamenter med i rygsækken. Teamet kom op på plads og efter præcis 45 minutter, landede den ene CH-53 helikopter igen, den anden sikrede, og teamet tog afsked med den lille landsby, og med en oplevelse rigere.

Teamet venter på helikopteren. 

Grillfest
Inden at leave-hold nr. 2 afgik fra Feyzabad, blev der afholdt et grillparty søndag aften, hvor Budda i køkkenet havde stået for klargøringen af maden. Før grill arrangementet star-tede havde Gert (chef for kontoret) og Mark ”Forsyner” med hjælpere hjulpet til med at få porcelæn, borde og stole m.v. på plads. I løbet af aftenen var der adskillige, som følte trang til at give en omgang, da de havde noget at fejre f.eks. meddelelse om at blive far for første gang, fødselsdag. Joh, der var gang i den.

Her hygger MOT 4. Der blev fortalt mange røverhistorier den aften.

De sidste 3 – 4 dage har vi haft noget over 20 grader og sol fra en skyfri himmel.  Vi går en varm tid i møde her i Feyzabad.

De bedste forårshilsner til jer alle fra hold 1, Feyzabad i Badakhshan provinsen.