Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Af KDOBM Michael (Senior)
Hvorfor vides ikke i skrivende stund, men der har hersket en bemærkelsesværdig og næsten uhyggelig ro på kommandokontoret siden han tog af sted. I hans fravær er det så undertegnede, som skal forsøge at levere et let læseligt og varieret nyhedsbrev. Hvad sker der ellers i Camp Viking. Vi har såmænd fået besøg fra Forsvarets Medie Center, som er i gang med en film om Fremtidens Forsvar.
Så der bliver filmet og fotograferet fra alle vinkler og sider, dag og nat. Det er spændende hvad det bliver til, men mere om det i næste uge. Hvad byder vi så ellers på? Jo, et indlæg fra Thomas, som var hernede med hold 4, hvor han beretter om den udvikling, der har været siden han rejste hjem og Martins beretning om paraden med Præsidentbesøg.
God fornøjelse.
Udviklingen i Kabul og omegn siden hold 4.
Jeg er blevet bedt om at skrive et lille indlæg, her til vores ugebrev, om hvordan udviklingen er gået siden 2003, da jeg dengang var udsendt på hold 4.
Inden vi skulle af sted for snart 4 uger siden, gik vi og var meget spændte på hvad tiden hernede ville byde os, men jeg var især spændt på at se, hvad der var sket i Kabul de sidste 2 år. Man håber jo selvfølgelig, at der er sket en positiv udvikling, så ens arbejde har gjort nytte.
Thomas i flygtningelejren.
Men heldigvis er jeg ikke blevet skuffet. Tværtimod er jeg blevet meget positivt overrasket over hele udviklingen her i Kabul. Da jeg var her første gang, var byen meget medtaget af næsten 25 års krige som landet har været igennem. Så det var rart at se, så mange nye bygninger og butikker, der er blevet bygget på kun den forholdsvis korte tid. Nogle steder i centrum var det svære at genkende, da steder hvor der dengang lå ruiner, nu er bygget store nye bygninger med forskellige slags butikker.
Jeg blev også glad for at se udviklingen med hele "returnees problematikken" (Afghanere der vender tilbage efter at have været flygtet. Der var nogle stykker af os, som var ude og besøge en flygtningelejr for 14 dage siden. Vi kørte sammen med amerikanerne, som skulle ud med 2 lastvogne med mad, til de omkring 100 familier der bor i telte.
Vi havde selv medbragt vores danske sygeplejerske, for at hun kunne se på den helbredsmæssige tilstand af beboerne, med henblik på at ISAF's felthospital kan yde støtte til de hårdeste ramte. Der var også blevet bygget en "hospitals" klinik, som bliver drevet af afghanerne selv, med støtte fra forskellige nødhjælps organisationer, som yder lægelig bistand til hovedsageligt kvinder og børn, som har hårdest brug for det.
Børn udenfor flygtningelejrens klinik.
En anden ting som ISAF arbejdede meget med for 2 år siden, var hele DDR (nedrustning og overgangen til den nye afghanske hær) processen.Der er virkelig sket en meget stor udvikling på det område.
Man har næsten fået opløst hele den gamle hær og overdraget våbnene til den nye hær (ANA). ANA var på sin spæde begyndelse for 2 år siden, men har allerede fået uddannet ca. 12.000 mand og er i fuld gang med at uddanne flere, så man får den planlagte styrke på 35.000 mand. De folk der er uddannet, er allerede blevet fordelt til hele landet for at løse mange forskellige opgaver og skal på lang sigt stå for hele sikkerheden.
Amerikanerne som står for overvågningen og støtte til uddannelsen, har gjort et stort stykke arbejde med at få veltrænede og ens uddannede soldater.
Der uddeles nødhjælp i flygtningelejren.
Selvom der er sket en stor udvikling her i landet, så er opgaven her i Afghanistan langt fra løst og der vil gå mange år endnu, før landet er kommet sig over alle de store tab, det har fået i løbet af de sidste 25 år. Men jeg har set et lys her i landet om end det så er mange år ude i fremtiden, giver det mig og alle andre her, mod på at yde den indsats som vi er her for at gøre.
Hilsen Thomas
Overdragelsesparade i Hovedkvarteret (HQ/ISAF)
Torsdag formiddag var der "Change of Command" i HQ/ISAF inde midt i Kabul.
DANCON stillede med to personer ved denne begivenhed. Torben som til daglig arbejder inde i hovedkvarteret, og undertegnede fra kommunikationscentret i Camp Viking.
Det hele startede allerede onsdag hvor der var indøvelse af paraden og allerede her fik man at føle, hvordan det er at stå stille i godt en time i bagende sol og 35 graders varme, uden mulighed for at tage sig en tår vand. (Kom bare an med diverse fødselsdagsparader hjemme i Danmark).
Fanebærerne
Om torsdagen skulle vi møde i HQ/ISAF kl. 0900 klar til at gå i gang med paraden. Vi stillede op med fanerne, blev rettet ind så vi stod rigtigt og kunne så ellers vente til kl. 0930 hvor vi endelig måtte holde en pause så vi kunne få noget vand, inden det for alvor gik løs.
Paraden startede kl. 1015 med ankomsten af Afghanistans præsident Kazai som var æresgæst ved paraden.
Præsident Kazai holder tale.
Paraden varede halvanden time og trods varmen var der kun 2 flagbærere der bukkede under for varmen og måtte have hjælp af de tyske sanitetsfolk. En oplevelse rigere og
nogle kilo lettere kunne vi igen forlade HQ/ISAF ved 1130-tiden.
Hilsen Martin