[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

”I er de første soldater, der er blevet trænet, efter uddannelsen er blevet lavet om, og det er min helt klare opfattelse, at det er gået godt,” sagde generalmajor Poul Kiærskou.

Generalen mindede soldaterne om, at situationen langtfra var stabil i Irak endnu. Derfor kræver soldaternes ansvarsområde syd for Basra stadig stor årvågenhed fra de danske soldater.

”I skal være klar 24 timer i døgnet. Et øjebliks uopmærksomhed kan få fatale konsekvenser,” påpegede Poul Kiærskou, inden han ønskede Irak Hold 6 en god tur og mindede både menige og chefer om at passe godt på hinanden.

Generalmajor Poul Kiærskou tog turen rundt for at sige farvel til soldaterne, inden han i sin tale mindede dem om vigtigheden af deres kommende mission.