[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Engang hed det CIMIC. Nu hedder det RUD. Det står for Rebuilding Unit Denmark eller på godt dansk genopbygningsenheden, og forskellen er stort set den samme. Officerer og befalingsmænd der i små hold kører rundt i det danske ansvarsområde og finder ud af, hvor bataljonen bedst bruger sine øremærkede kroner til at hjælpe lokalbefolkningen.

Umærkeligt er der dog sket visse ændringer. I dag arbejder soldater nemlig i stigende grad sammen med Udenrigsministeriet, der har en fast repræsentant i den danske lejr for at koordinere genopbygningen af Irak så pengene, hvad enten de kommer fra militære eller civile kilder, bliver brugt til størst gavn for den irakiske befolkning.

Amerikanerne vil have dansk system
Det er det, der kaldes samtænkning. De danske soldater er mange, har været her længe og har fået et dybdegående indblik i lokalbefolkningens behov. De kan så foreslå Udenrigsministeriet, at iværksætte projekter rundt omkring i det danske ansvarsområde eller selv lave projekterne for ministeriets penge. Også på det  område ligger Danmark i front.

Genopbygningsenheden er i gang med at opbygge en database over samtlige projekter i bataljonens område. Indtil videre er det kun enheden selv, der kan taste oplysninger ind, men på sigt skal det være en delt database, hvor udenrigsministeriet og andre, der deltager i genopbygningen kan lægge oplysninger ind.

Det gør, at eksempelvis en ny organisation, som ikke er underlagt statslig styring (NGO), med få klik med musen kan danne sig et overblik over, hvilke projekter der er i gang, og hvor befolkningens behov ikke bliver dækket.

Amerikanerne og englænderne har vist stor interesse for databasen og overvejer at kopiere ideen, så hele Irak kommer ind under systemet. Indtil videre har Danmark den gule førertrøje i udvikling af effektive modeller for det civilmilitære samarbejde, og genopbygningsenheden i Irak arbejder benhårdt på, at vi holder os forrest i feltet.

Et af genopbygningsenhedens projekter er at hjælpe børnene på denne skole i Talha nord for Basra. Enheden donerer i første omgang et nyt cementgulv og et nyt hegn til skolen. Irakerne i landsbyen har selv bygget skolen.

Lokale initiativer, hvor befolkningen gør noget for at hjælpe sig selv, var ukendte i Irak for bare halvandet år siden, men er nu meget mere udbredte.