Danske soldater rydder miner i Irak

I sidste uge fandt ingeniørsoldaterne et mine felt, der består af både panserminer og personelminer. Minerne ligger helt op til en de veje de danske soldater bruger dagligt.

Den danske bataljon vurderer at feltet stammer fra sidste golfkrig, hvor det har været brugt til dels at stoppe de allieredes fremrykning og dels at sørge for, at de irakiske styrker ikke flygtede. Feltet ligger derfor lige bagved tidligere irakiske stillinger.

Ikke hele feltet
Soldaterne rydder feltet med mineplejl, et køretøj der banker tunge kæder ned i jorden foran sig og derved enten ødelægger minerne eller bringer dem til detonation. Den danske bataljon har to dansk producerede minerydningsplejle, og de er begge to i aktion i minefeltet. Soldaterne rydder dog ikke hele feltet.

De fjerner minerne fra vejen og 30 meter ud, for at de danske soldater kan sidde af og søge efter vejsidebomber langs vejen. Resten af minefeltet bliver derefter afmærket, så civilbefolkningen ikke går ud i det. 

Minerydning med plejl er ikke en total rydning. Plejlen fjerner 99, 9 procent af minerne, hvis den kører hen over feltet tre gange. Det er nok til, at militære enheder kan gå igennem feltet, hvis de skal, men det er ikke nok til, at bataljonen kan erklære feltet for ryddet og åbnet for civilbefolkningen.

Det er normalt NGO’er som Danish Demining Group, der står for den humanitære minerydning i Irak, og de foretager rydninger, der fjerner alle miner fuldstændigt. Bataljonen har derfor også afmærket hele minefeltet og givet alle data videre til de civile ryddere.

Minerydning med plejl

Sprængt i luften
At rydningen ikke er fuldstændig betyder selvfølgelig ikke, at den militære minerydning er uden værdi for lokalbefolkningen. Da ingeniørerne kom ud for at rydde minefeltet, gik der en ældre irakisk mand rundt og samlede skrot midt ude mellem minerne. Soldaterne fik ham hurtigt ud.

Han fortalte, at han godt nok havde undret sig over, at hans nevø var sprængt i luften på samme sted for tre måneder siden, men at han ikke havde hørt noget om et minefelt og fortsat sin skrotindsamling i området. Fremover lovede han dog at holde sig ude af området.

Rydningen med mineplejlen gør det også lettere for de civile mineryddere at finkæmme området til sidst. Samtidig giver det, de soldater, der kører mineplejl en god mulighed for at få brugt deres kompetencer på området. Det sydlige Irak er spækket med minefelter, og især i grænseområdet op til Iran skal man bevæge sig med forsigtighed.

Det er hovedsageligt ældre miner fra Iran-Irak krigen, der stadig spøger. Mange af minefelterne er ikke afmærkede og udgør en trussel både mod civilbefolkningen og de multinationale styrker. Det kommer dog til at tage rigtig mange år før Irak, vil være helt fri for miner.

Der sprænges