Danskere på plads i Chaghcharan

Af major Klaus Steffensen, FSNAAL, ÆDR (DA)LI PRT/ISAF

Historien bør indledes da vi mødte ved DANILOG i Vordingborg 8. august for at gennemgå den missionsorienterede uddannelse. De gode mennesker i DANILOG kunne fortælle os sørgeligt lidt om missionen og de forhold, der herskede i området, idet der ikke havde været gennemført en rekognoscering fra HOK side.

Den eneste dansker (en officer fra ISAF HQ), der havde været ved PRT'et kunne melde om ringe indkvartering og dårlige forberedelse, der - efter hans mening - ikke ville udmønte sig i en lejr, som kunne være klar inden vinteren. Netop vinteren var det store uhyre, idet der var forlydender om nærmest arktiske forhold i bjergene, og det blev i ugens løb bestemt af HOK, at kun undertegnede indledningsvis skulle udsendes sammen med et tomands rekognosceringshold fra HOK. Mellem linierne kunne vi læse, at hele missionen var på vippen.

Vel fremme i Chaghcharan ugen efter kunne vi ved selvsyn erfare, at de meldinger, som HOK havde fået om forholdene, ikke havde bund i virkeligheden og personligt spekulerede jeg over, om føromtalte dansker i det hele taget havde været her og om han i givet fald havde røget den lokale tobak. Litauerne boede rigtig nok i en midlertidig lejr på Chaghcharan flyveplads, men opbygningen af en stor lejr var langt fremskreden og et større logistisk arbejde med at lagre forsyninger til vinteren var ligeledes i gang.

Hovedgaden i Chaghcharan

Hele lejropbygningen og driften af samme er lagt i hænderne på det amerikanske firma Kellogg, Brown & Root, som har stor erfaring fra lignende projekter over hele verden. Litauerne kunne ikke forstå den danske bekymring, idet den store lejr havde været planlagt længe. HOK rekognosceringshold rejste hjem og jeg blev ladt alene tilbage med litauerne.

De øvrige tre stabsofficerer dukkede op omkring ti dage senere, netop som alle flyttede til den nye lejr, og knap to uger senere (16. september) ankom så de seks mand store MOT-hold. I løbet af kort tid var MOT'erne operative og kørte ud på den første af deres patruljer. Det danske MOT-hold har fået tildelt de to fjernest liggende distrikter i provinsen som sit patruljeområde. Patruljerne er derfor af minimum tre dages varighed, men ofte længere.

PRT'et er beliggende ved byen Chaghcharan, der er hovedbyen i Ghor provinsen, som anses for en af de mest fattige i hele Afghanistan (der som bekendt regnes som et af de fattigste lande i verden). Provinsen er meget bjergrig med højder op til omkring 4.000 meter. Chaghcharan ligger i omkring 2.280 meters højde. Infrastrukturen i området er meget tilbagestående og der findes eksempelvis ikke en eneste asfalteret vejstrækning, ligesom der ingen offentlig vand- eller strømforsyning er. Vand hentes udelukkende fra vandløb eller brønde og de huse, der har elektricitet, får dette fra private generatorer.

På nuværende tidspunkt er vi alle ti – otte fra Hæren og to fra Flyvevåbnet – kommet godt ind i rutinerne, der er noget anderledes end dem, der hersker i en dansk normalenhed eller normalstab (hvis noget sådan da eksisterer). To officerer arbejder i efterretningssektionen, en i operationssektionen og den sidste i CIMIC. PRT'et består udover de litauiske og danske tropper af soldater fra USA (som fungerer som flyveledere og flytankoperatører) og fra Island, der netop er ankommet med et MOT-hold. I 2006 kommer fra Kroatien yderligere et MOT-hold.

De seneste uger har været præget af markante begivenheder. Først var der afholdelsen af valgene til parlamentet og provinsrådene, som forløb uden større uroligheder. Næste punkt var et besøg af NATO's Generalsekretær, chefen for Militærkomiteen, SACEUR og NATO ambassadørerne fra Litauen, USA og Danmark.

Den Litauiske præsedent får fremvist materiel under besøget

Og seneste har den litauiske præsident, udenrigsminister, forsvarsminister og forsvarschef aflagt besøg med et stort følge.

Fredag 15. oktober modtog vi nyheden om prinsefødslen hjemme i Danmark, hvilket blev fejret på behørig vis med gratulations- og fødselskage til hele PRT'et.