Det humanitære arbejde for det afghanske folk

Af Feltpræst Alex

Her får vi også undertiden nyt om, hvad der er sket rundt omkring i Kabul området. En morgen forlød det, at en person dagen før, med fortsæt havde skubbet en pige ud på vejen foran et af køretøjerne fra den internationale styrke, ISAF. Der skete heldigvis intet. Gerningsmanden fik man ikke fat i.

Forhåbentligt var det en person, som var syg i sindet, og ikke som der også har været gisninger om, en person som måske ville søge at skaffe erstatning for legemsbeskadigelsen, hvis pigen var blevet ramt - eller handlingen kunne have til formål at skade ISAF styrkens renommé.

Overfortolkninger skal man være forsigtige med, især når man som i dette tilfælde, kun kan gisne om hensigten - hvis der var nogen!
Men det gav anledning til en fornyet påmindelse om, at dem der kører udenfor lejren, altid skal søge at holde sig inde mod midten af vejbanen og køre med omtanke.

Her i lejren har vi to danske læger, som arbejder på det tyske felthospital. Felthospitalets primære hensigt er naturligvis at betjene soldaterne fra de forskellige lande, men de yder også humanitær hjælp til afghanere.
Vi giver nu ordet til den ene af lægerne Doc John, som fortæller om hospitalet:

De to danske læger (for tiden en narkoselæge og en kirurg) i Camp Warehouse arbejder ved det tyske felthospital i Kabul. For tiden er der også læger fra Frankrig, Finland og Ungarn. Det officielle sprog er engelsk, men da personellet overvejende er tysktalende, er det i praksis dette sprog, der benyttes mest.

Doc John tv. sammen med felthospitalets klinikchef

Felthospitalets opgave og faciliteter
Felthospitalets opgaver er primært at varetage behandlingen af ISAF personel eller med tilknytning til ISAF. Den resterende kapacitet udnyttes til humanitært formål, det vil sige behandling af udvalgte afghanske patienter, som udvælges efter besøg på lokale sygehuse eller som bringes ind til Camp Warehouse uden varsel eller aftale.

De fysiske faciliteter på hospitalet er gode. Der er 3 operationsstuer, to intensivsenge, 2 intermediærsenge (en mellemting mellem en almindelig sengeplads og en intensiv sengeplads) og to veludstyrede modtagelsesrum, hvor også mindre indgreb kan foretages.

Hvert modtagerum har en ekkokardiograf af ældre dato. Desuden er der 4 sengestuer med hver ca. 5 senge.
Der er mulighed for almindelig røntgenundersøgelser. Der er ingen mulighed for histologiske undersøgelser. Endelig er der laboratoriefaciliteter til almindelige kemiske analyser.

Felthospitalets lægelige bemanding
Den lægelige bemanding udgøres af en veluddannet tysk kirurg med speciale i større skader (traumatolog), en mediciner og 3-4 anæstesiologer. Derudover er der i øjeblikket følgende specialister: orthopædkirurg, tandlæge, øre-næse-hals læge, øjenlæge, gastroenterolog, thoraxkirurg, (for tiden er der ingen neurokirurg), som der kan trækkes på i påkommende tilfælde.

Det samlede kirurghold forsøger at dække de indkomne skader så vidt muligt, men alt afhænger af hvordan holdet aktuelt er sammensat. (Det er besluttet, at jeg skal dække thoraxkirugi, gynækologi (sammen med en anden), karkirugi og plastikkirugi.)

Hvad fejler de fleste?
Patienttilgangen fra ISAF personellet udgøres hovedsageligt af småskader som på en skadestue, samt infektioner i mavetarmkanalen.

Det humanitære arbejde for det afghanske folk
Det humanitære arbejde omfatter især behandling af kvinder og børn. Desuden omfatter det korrektion af brækkede knogler, som helede i dårlige stillinger, samt følger efter brandsår. De afghanske patienter findes ved besøg på lokale sygehuse, eller afleveres ved hovedporten uden aftale (akutte patienter). De akutte patienter er ofte svært tilskadekomne efter trafikuheld.

En afghansk dreng på 7 år er indlagt på intensivafdelingen. Han var ramt af en mine. Ved sygesengen er drengens far.

Vagtbelastningen er stor, men arbejdsbelastningen lille. På grund af de mange forskellige patienter man ser, er arbejdet spændende. Samarbejdet mellem nationerne fungerer generelt fint.

Doc John

Som nævnt i sidste uge, centrerer vores hovedopgave sig om at yde forskellige forbindelsesopgaver for ISAF. Tre af disse forbindelseshold (FO hold ) har til opgave at støtte politiet i Kabul by, hvor der er flere distrikter.

Oversergent Bjørn fra FO hold 3 deler deres oplevelser fra en arbejdsdag, som bl.a. havde til hensigt, at skabe kontakter til og indsigt i, hvad der sker i hverdagen i ét af politidistrikterne.

27. juli 2005 - En dag for FO-hold 3 (Kaptajn Jacob, Oversergent Bjørn og Overkonstabel Martin)
I morges kørte vi ind på KCP (Kabul City Police Hovedkvarter), hvor vi har vagten hver tredje dag. I dag skulle vi dog ikke på vagt, men hente én af tolkene, som normalt er tilknyttet KCP.
Vi havde lavet en aftale om et møde med politichefen på Politi Distrikt 10, som ligger i centrum af Kabul.

Vi ankom til ”politistationen”, som umiddelbart så ud til at have en ganske pæn standard i forhold til, hvad vi er vant til at se hernede. Vi blev mødt af et par vagter, som lukkede os ind i en slags gård, hvor der i midten var en allé med høje træer, som førte os op mod hovedbygningen.

Her mødte vi politichefen, som viste os rundt på hele politistationen. Vi så alt - lige fra store kontorer, kommandocentralen, sovesale og køkken til toiletter. Det var faktisk ret interessant at se, hvordan sådan en afghansk politistation fungerer og er organiseret. Stationen for politidistrikt 10 skulle efter sigende være en af de bedste i Kabul - både udstyrs- og bygningsmæssigt.

Vi har planer om at besøge et par forskellige Politidistrikter i den kommende tid, for derved at få kendskab til niveauet, samt den udstyrs- og mandskabsmæssige situation.

Politistationen i Distrikt 10

Det var i øvrigt interessant at se hvilken respekt disse mennesker havde for os og deres overordnede. Vi stod på et tidspunkt tæt på en sovesal, hvor én af de menige politifolk var i gang med at spille bib-bib spil. Vi trak på smilebåndet. Da en af hans overordnede lagde mærke til, at vi fandt det sjovt; stormede han ind og konfiskerede spillet og politimanden fik en reprimande.

Andre oplevelser fra landet
Efterfølgende kørte vi nord om Kabuls internationale lufthavn til ” Camp Phoenix” den amerikanske lejr på Jallalabad Road (hovedfærdselsåren til byen Jallalabad, som er grænseby til Pakistan). Her spiste vi frokost og var en tur i den toldfrie butik. Herefter kørte vi længere nordpå og kom tættere på bjergene.

Her så vi flere steder nomadernes beduintelte på sletterne. Teltene var syet sammen af adskillige flerfarvede stykker stof. De stod plantet i små klynger mellem æsler og efterladte ødelagte russiske kampvogne.

FO Hold 3 Bjørn, Martin og Jacob

Trafikken er i øvrigt et kapitel for sig hernede! - Folk kører fuldstændigt, som det passer dem... De fleste af dem har op til tre sidespejle, men de bruger dem til at kigge på sig selv!

Katastrofeblink betyder "Jeg kører ligeud!"
Hvis man er i gang med at overhale en bil og den pludselig blinker til venstre, så betyder dette: "Du må gerne køre uden om mig!".
At køre i modsatte bane er ganske naturligt, hvis vejen er dårlig i ens egen side!
Hornet bruger de konstant! Vi ved ikke hvorfor. - Men vi har seks måneder til at finde ud af det!

Oversergent Bjørn

Nyt fra lejren
Jeres udsendte her i ”vikingernes” lejr er ved godt mod. Her tages der fat på udfordringerne på alle led. Her er godt humør, og der fornemmes en indbyrdes vilje til at hjælpe hinanden, også når der midt om natten uventet lyder et brag i Kommando-befalingsmanden Michaels (også kaldet Senior) ”Fab”.

Er det et overfald? Er der indbrud? Er det den fæle fjende, som har sneget sig ind i nattens løb? Er det en tidsindstillet bombe???
Ja, det kunne man godt kalde det, når sengen ikke længere kan klare trykket af Senior. Ak ja, træsenge er ikke hvad de har været, eller???

Men rart er det, at vi nu ved, at der er en vis vægt bag Seniors ord. Især fordi Senior er en mand af få ord!!!! Han bruger dem bare tit!!
Til opmuntring og trøst for alle derhjemme, som kender Senior, og måtte være bekymret for, om han hernede i varmen svinder ind til ingenting – til dem kan vi melde: ”Nej, Senior er endnu ikke blevet vejet – og fundet for let!”

Senior fik også akut - om end ikke lydløs - ”førstehjælp” af våbenmekanikeren Henrik - så inden alt for længe kunne Senior forsøge at indhente den forsømte skønhedssøvn.
Dagen efter kunne en ny seng rigges til. Forhåbentlig undgår Senior lignende grumme ”angreb”.

Desværre viste sidste uges positive melding om helbredstilstanden hos ”vikingerne” ikke helt at holde stik. Vi har haft mange ”angreb” af maveonde. De fleste har dog kunnet bestride deres daglige tjeneste - enkelte har ligget ”brak” en dag eller to, så vores sygeplejerske Doris har haft en del af se til. Hvert tilfælde af sygdom skal registreres.

Også på dette område fornemmes klart en god holdning – en ”viking” efterlader ikke en anden ”ramt viking” uden hjælp og opsyn!

Herfra stor hilsen til alle jer derhjemme, som for tiden må opleve det ikke atypiske danske sommervejr, med ”byger der går og kommer”, alt imens temperaturen stiger helt op imellem 15 til 18/20 grader.

Hernede fra ”støvets land” ville vi gerne dele halv om halv med jer. Her ligger temperaturen om dagen normalt på den pæne side af 30 grader.

Feltpræst Alex

Følg med i næste uge
Oversergent Thomas var i Afghanistan for 2 år siden. Han vi fortælle om de indtryk af forandring, som han kan iagttage. Hans budskab er: ”Det nytter noget – det går fremad, men der er lang vej endnu!”

Kanel på falderebet
Lige før deadline indløb meddelelsen om, at Christian nu har rundet de 25 år.
Vi ønsker HJERTELIG TIL LYKKE med dagen!

På traditionel vis fik Christian fødselsdagsarmbåndet hængt på skulderen - og grundet de 25 år - godt støvet til med kanel.
Forandring fryder, siges det. Hvad mon man lettest kommer til at nyse af? Det sædvanlige fine støv af pulveriseret jord eller kanel?
Når Christian har fået luften igen, kan han måske give sit bud på et svar.

En ”kanelliseret” Christian fyldte 25