Efterår

Af feltpræst Alex

Få også svar på spørgsmålet om, hvilken hjælp jeres udsendte ”vikinger” kan få, hvis de skulle blive syge og om at ”Live Aid” bølgen, som nu også har nået Camp Warehouse med sine dønninger.

Kalenderen i Danmark og i Afghanistan melder november for de ”danske vikinger”. Som i Danmark er dagene her blevet mærkbart kortere og køligere. Dagstemperaturerne er sjældent over 20 grader. Det bliver koldt ved aften og nattetid, helt ned til 1- 2 grader. Det er også efterår og på vej mod vintertide her i Kabul.

I slutningen af ugen kunne man i bybilledet tydeligt se, at Ramadanen er afsluttet. Det blev tid til at feste. Folk iklædt det ”pæne tøj” har på åben gade omfavnet hinanden. Nu vil det daglige arbejdsmønster ude i samfundet kunne vende tilbage.

Dette betyder at vores afghanske rengøringsmand kan forventes at genoptage rengøringstjansen i fuldt omfang - også hos Chef DANCON, som under søndagsrengøringen for første gang selv måtte svinge kost og spand i fabben. Han følte sig næsten helt hjemme igen hos konen.

Vi andre var spændte på om chefen senere på dagen ville få det gule eller det røde kort under hygiejneinspektionen.

Taktisk klogt havde chefen tidligere på dagen varslet mulig rengøringsbefaling til vore hygeiejneinspektrice nr. 1, sygeplejersken Stina, som dog slap allernådigst.
Vi andre er overbeviste om, at dette må være årsagen til at chefen slap igennem nåleøjet. En sekundær grund, som vi dog ikke helt vil udelukke er fru Møllers positive påvirkning på hjemmebanen.

Igen i denne uge var det tid for nogle til at tage hjem på leave, mens andre vendte tilbage til arbejdet. Det blev tid til glædeligt gensyn med de andre ”vikinger”, for at tage hul på den sidste etape af hold 8’s arbejde.

Ellers var ugen overvejende præget af ro til kunne udføre det daglige arbejde – et kærkomment pust efter forrige uge med mange gæster ind og ud af lejren. Operativt har det været en meget stille ugd, hvilket især har skyldtes afslutningen på Ramadanen.

På kommandokontoret har der dagligt været en del travlhed med at registrere deltagere til den tredje og sidste DANCON march på hold 8.

Midtvejsfest
Ind imellem arbejdet bliver der lejlighedsvis også tid til sociale oplevelser.
Fredag aften blev det tid til at fejre, at vi nu er mere end halvvejs igennem perioden hernede. Festudvalget havde planlagt festspisning, som gæve køkkenskrivere omsatte til en fin tre-retters menu. Der var dækket borde til alle inde i messen.

Under måltidet var der ”Blå blink” og lodtrækning, hvor man kunne vinde underfundige gaver, som vakte megen morskab.

Som lodtrækningen skred frem bredte der sig et større og større smil i ansigtet på Rune, som er læge på felthospitalet. Rune blev aftenens ubestridte store gevinstsluger.

Årsagen til dette skal næppe findes i en hemmelig selvordineret og indtaget ”gevinst-tiltræknings-medicin”, men i det faktum at Rune havde købt lodder i stride strømme.

Der var dog andre end Rune som fik gevinst – her er det Ebbe, som ses med én af de ”fede” gevinster.

Hvad gør en gæv viking, hvis han bliver syg?
Han henvender sig selvfølgelig til vores sygeplejerske Stina, som her kort vil fortælle lidt om hendes daglige arbejde og ansvar i lejren.

Som sygeplejerske her i lejren har jeg ansvaret for hygiejnen og de danske soldaters sundhed.
Endvidere fungerer jeg som forbindelsesofficer til det tyske felthospital.

Fra tid til anden har jeg mulighed for at komme ud og besøge lokale sundhedsklinikker. Jeg har også et par gange været inde og tilse kvinder i et lokalt kvindefængsel. Det har været utrolig spændende, men har også givet stof til eftertanke. Deres ressourcer er meget små og de må klare sig med meget få midler, hvilket står i stor kontrast til det ressourcestærke samfund vi kommer fra.

Arbejdet hernede ligger meget langt fra det traditionelle sygeplejefaglige arbejde, man kender det civile sundhedsvæsen i Danmark. Uniformen og de fysiske rammer udgør den største faktor.

Her i Camp Viking har jeg en lille klinik. Her findes et lille udvalg af det mest almindelige medicin, men mine behandlingsmuligheder er meget begrænsede.
Er et sygdomstilfælde lidt mere kompliceret, så kan jeg altid kan henvende mig på det tyske felthospital, som kan alt hvad et lille central sygehus hjemme i Danmark også kan.

Samarbejdet med det tyske felthospital fungerer utrolig godt og den faglige ekspertise er i top. Dette betyder, at de udsendte kan være helt trygge ved at skulle behandles af felthospitalets læger.

Jeg har heldigvis ikke meget at lave. Det har sin baggrund i at ”drengene” er gode til at opretholde en god hygiejne, og at de generelt er ved godt helbred.

Stina vores sygeplejerske er også i funktion ved særlige begivenheder – her er hun fanget i fuld funktion under den seneste DANCON march – ”patienten” med ømme fødder er den gæve viking Bjørn.

Live Aid i Camp Warehouse
Lørdag aften var der inviteret til Live Aid koncert i ”Planet Kabul”. De optrædende bands var ikke de store verdensberømtheder, men inden aftens udgang var de blevet ”verdensberømte” her i Camp Warehouse. Alle de medvirkende var udstationerede soldater i Afghanistan.

Det fine arrangement var helt igennem et velgørenhedsarrangement til fordel for trængende i Afghanistan.

Der var både rent nationale bands, f.eks. et italiensk og et tysk, men også multinationale bands.
Vores egen Martin optrådte i et multinationalt band, hvor han både er guitarist og sanger. Bandet kalder sig ”Taleband”.

Martin som guitarist og sanger i bandet ”Taleband”

Endnu en uge er gået. Her er humøret, modet og helbredet generelt godt. Vi er i fuld gang med at løse de opgaver, som vi er sendt ud for at løse.
Vi sender de bedste hilsner hjemover til familie, venner og bekendte.