En dag i støvet…

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Sergent Tina B. Kristensen, Sanitetsdelingen

Stabs- og logistikkompagniet på Irak hold 5 er sammensat af mange forskellige typer mennesker fra mange forskellige enheder. Det giver et noget broget kompagni med mange holdninger til tingene, og det kan på mange måder være sundt, men det kan naturligvis også give anledning til små skærmydsler i hverdagen.

For at ryste alle disse mennesker sammen – og ikke mindst bevare sammenholdet i hele perioden, har chefen, mens vi stadig var i Danmark, lagt vægt på, at der skulle afholdes nogle lidt mere sociale arrangementer af og til. Sådan et arrangement løb af stablen lørdag den 5. marts i Camp Danevang.

Kompagniet var tilsagt at møde kl. 1530 på appelpladsen. Her blev vi først stillet op til fotografering – et lidt uofficielt kompagnifoto for at markere vort første sociale arrangement.

Efter fotoseancen blev vi af forsyningsbefalingsmanden orienteret om, hvad der skulle ske i løbet af eftermiddagen. Dagen skulle forløbe som en konkurrence med tre forskellige discipliner. Bordfodbold, fodbold og en særlig disciplin, hvor man skulle køre rundt i en åben GD med fire personer.

Alle fire havde kørebriller på, men kørerens og en af passagerernes briller var helt blændet. Hjælperen, som sad ved siden af køreren, skulle så guide køreren igennem en rute markeret med nogle dæk, hvor man bl.a. skulle gøre holdt ved forskellige balloner. Her skulle passageren bag i GD’en så guides af den anden passager til at ramme ballonerne med dartpile.

Det kan da ikke være så svært at ramme ballonen… Hvor er den?

En disciplin, som var til stor morskab for tilskuerne.
Alle delingerne kæmpede mod hinanden, hvilket betød, at der skulle stilles hold til både fodbold og bordfodbold mere end én gang. Nogle af delingerne er ikke så store, men så er problemet heldigvis ikke større, end at folk træder til og hjælper hinanden. Således måtte f.eks. Kommandodelingen præsenteret af kompagnichefen og kommandobefalingsmanden spille bordfodbold for Telegrafdelingen, da de ikke selv kunne stille hold.

Der blev også gået livligt til den på fodboldbanen – og støvet blev hvirvlet op omkring os, når vi stod der og kom med tilråb til vores kammerater. En enkelt måtte udgå med en lettere skade på hånden – man går jo op i kampen med liv og sjæl, og det går af og til hårdt for sig.

Stab- og logistikkompagniet endelig samlet til en venskabelig dyst

Tiden gik med konkurrence og hyggesnak på tværs af enhederne, og vi nød en kold sodavand, mens vi kiggede på og heppede på vore egne delinger. Pludselig fik ingeniørerne og saniteten en udrykning, og så var i hvert fald saniteten ude af spillet for den dag. Og hvem der vandt dagens konkurrencer fortaber sig hen i det uvisse.

Men nu er det jo heller ikke alt, som drejer sig om at vinde. Man må glæde sig ved at sådanne arrangementer i det hele taget er mulige. At det for en stund er muligt at glemme, hvorfor vi er her – og bare koble fra i sjov og leg. Det er det, som gør hverdagen lidt sjovere og tiden væk fra familien og hjemmet lidt lettere at bære, om end vi savner dem derhjemme.

Sergent Tina B. Kristensen
Sanitetsdelingen