En general kom forbi

Af major Peder Enggård Jensen
Chef for Spejdereskadronen
Camp Danevang

Vi har det sidste af de store leavehold hjemme i denne tid, så de, der er tilbage i området må arbejde ekstra hårdt for at opretholde det vanligt høje aktivitetsniveau. Samtidig er temperaturen stadig stigende, dagtemperaturen kommer hver dag over 40 grader, og jævnligt over 50. De lokale kontakter siger, at den snart vil kunne runde 60 grader midt på dagen.

Om natten er temperaturen omkring 30 grader. Det kræver masser af væske; det er ikke usædvanligt, at de, der kører patruljer, drikker over 10 liter vand på en dag.

En del af de unge soldater i bataljonen har søgt om kontrakt med Forsvaret, når vi kommer hjem i august. I denne uge er svarene kommet, og mange er blevet glade. Stort set alle der havde søgt, vil blive tilbudt ansættelse som ønsket. Forsvaret står til at få et nyt kuld dygtige unge mennesker, med en god uddannelse og en masse værdifulde erfaringer fra tjenesten i Irak.

Forleden morgen skete der en eksplosion lige foran en af vores patruljer i Al Hartha. Det var noget af en forskrækkelse for os alle, men heldigvis kom ingen noget til. Der er nu sat undersøgelser i gang, for at finde ud af, hvad der forårsagede eksplosionen.

Det kan ikke udelukkes, at der har været tale om en egentlig vejsidebombe, men på den anden side tyder både eksplosionens styrke og art på, at man ikke har haft til hensigt at skade den danske patrulje. Vi venter alle med spænding på, om der kan findes ud af mere om sagen, da det selvfølgelig er skønnest at have klarhed.

Patruljen reagerede fuldt korrekt ved episoden, og vi kan endnu engang konstatere, at det vi har lært hjemmefra virker, og at en god uddannelse medfører sikker og resolut handling og dermed ro og tryghed, hvis der sker noget ud over det sædvanlige.

Besøg fra Danmark
I løbet af et halvt års udsendelse bliver det til en del besøg i missionen. Der kommer mange kolleger hjemmefra. Det kan være chefer og andre nøglepersoner fra kommende hold, der skal danne sig et billede af hvilken opgave og situation de skal forberede sig på, mentalt og gennem deres uddannelse.

Det kan være andre folk, der arbejder med opstilling og uddannelse af kommende enheder til udsendelse.

Vi har selv haft glæde af erfaringer fra tidligere hold og indtryk dannet under egne rekognosceringer i missionsområdet før den afsluttende uddannelse og udsendelse. Derfor tager vi også gerne imod gæsterne, og forsøger så vidt muligt at give dem det de kommer efter; konkrete oplysninger, oplevelser af de lokale særpræg og dufte eller demonstrationer af vores erfaring med løsning af vores opgaver i det aktuelle miljø.

Denne gang fik vi besøg af Chefen for Danske Division, generalmajor Knud Bartels, der havde følgeskab af sin adjudant og den amerikanske forsvarsattaché i Danmark. Danske Division har fra i år som et af resultaterne af det seneste forsvarsforlig overtaget det direkte ansvar for uddannelsen af alle danske hærenheder.

Derfor var det oplagt, at divisionschefen nu for førte gang fik mulighed for direkte at stifte bekendtskab med de vilkår, de uddannede soldater skal virke under i Irak. Ligeledes kunne han få direkte tilbagemeldinger på den uddannelse vi havde gennemført inden vi tog herned.

Generalen blev tirsdag morgen modtaget og briefet af bataljonschefen, oberst Henrik Lyhne, om den aktuelle situation ved bataljonen og i bataljonens ansvarsområde. Samme dag stod den på besøg hos bataljonens operativt foresatte, de britiske chefer for henholdsvis 12. pansrede brigade og den multinationale division i Sydøst-irak.

Gæsterne får forevist ingeniørmateriel til håndtering af ueksploderet ammunition, som der er uendelig meget af i området.

Resten af dagen gik med rundvisning i lejren, påvisning af materiel og samtaler med soldaterne om deres erfaringer med uddannelsen og oplevelsen af egen opgaveløsning i missionen.

Observation mod vest fra taget af Cimic House.

Onsdag var sat af til en rundtur i det danske ansvarsområde. Turen gik i Piranha fra Camp Danevang langs kanten af Basrah ud på High Way 6; hovedvejen mod Baghdad. Undervejs kunne undertegnede som tour-guide udpege lokaliteter, der har haft særlig betydning for vores ophold i Irak indtil nu; bl.a. skuepladsen for den betydeligste stammefejde, der blev bilagt ved en stor fredskonference i marts, samt tre af bataljonens større search-operationer.

Al Qurnah var første stop med rundvisning i Cimic House, hvor Spejdereskadronen har patruljebase for at have lettere adgang til sit ansvarsområde og opnå tættere kontakt til lokalbefolkningen.

Derefter var det tid for en fodpatrulje gennem markedet i Al Qurnah by. Gæsterne fik her mulighed for at stifte bekendtskab med udbud, efterspørgsel, stemning og ”duft” på et typisk irakisk provinsbymarked.

På fodpatrulje på markedet i Al Qurnah.

Vel gennem markedet endte spadsereturen ved ”Livets Træ”, der er et udtørret træ, der står lige ved sammenløbet af floderne Eufrat og Tigris, hvor Edens Have ifølge traditionen var at finde. Det er for tiden ikke nemt at forstille sig datidens frodige have, der skulle danne grundlaget for alt fremtidigt liv på jorden.

Der findes dog historisk dokumentation for, at området samtidig med Europas middelalder, var meget veludviklet og frodigt. Visheden om dette kan måske skabe håb om, at der en gang i ikke alt for fjern fremtid vil kunne opstå et frodigt og velhavende samfund i området.

Fra Al Qurnah gik turen videre nord og øst til et område, hvor irakerne efter nogle opslidende kampe i et trøstesløst terræn fik standset den iranske offensiv i marts 1985.

Betonplade, rejst af Saddam Hussein til minde om ”Slaget over alle slag”, hvor 25.000 iranere 11.-25. marts 1985 skulle være blevet dræbt af de forsvarende irakere.

Efter et kort ophold, hvor den medbragte tolk kunne oversætte teksten på de opstillede mindeplader, gik det videre over den to kilometer brede Glory Canal, der i blev etableret under Saddam Hussein som led i forsvarsværkerne mod Iran, men også for ved afvanding af sumpene at opnå bedre kontrol med marskaraberne, der nægtede at underkaste sig og forsvandt i sumpene ved alle forsøg på at rette dem af. Langs Glory Canal gik turen gennem nogle af de fattigste landsbyer i området til stedet, hvor den tidligere danske lejr Camp Eden lå.

Vest for Al Medinah, der er den næststørste by i vores område kunne det ses, hvordan marsken var gendannet og nogle af de tidligere beboere var flyttet tilbage i primitive strå- eller lerhytter på småøer i sumpen. Det siges, at ca. 40 % af den afvandede sump er gendannet.

Fra marsken gik turen gennem Al Medinah by, der midt på eftermiddagen er næsten øde pga. lokalbefolkningens siesta, og videre gennem verdens tredjestørste oliefelt; Rummaylah. Her ligger olien meget tæt på jordoverfladen, og kan derfor let udvindes i meget store mængder.

Inden for 20 kilometers kørsel passerer man tre separationsanlæg, der tilsammen leverer 150.000 tønder råolie om dagen. Med de aktuelle oliepriser, er det en ikke ubetydelig kilde til mulig velstand for Irak – og så taler vi kun en mindre del af dette oliefelt, ligesom der er flere store oliefelter i Irak.

Kunsten er så at få pengene ind ad de rette kanaler, og anvendt til hele folkets bedste, hvilket det jo hidtil har knebet med, i hvert fald under det tidligere regime.

Selvom temperaturen var lidt lavere end vi ellers har været ude for, var det en støvet og gennemstegt patrulje, der kunne aflevere de mindst lige så gennemstegte gæster til en kort pause til soignering, forplejning og hvile, før de sidste forberedelser skulle gøres inden hjemrejsen til Danmark.

Således er der gået endnu en spændende uge for de danske styrker i Irak. Den gennemgående oplevelse er et godt samarbejde med og en meget positiv kontakt til irakerne. Vi blev dog, bl.a. ved eksplosionen, mindet om, at det ikke er alle, der ønsker at vi er her, men de lokale siger, at det er folk udefra; udlændinge og folk fra Bagdad-området, der står bag anslagene mod os, freden og genopbygningen af det irakiske samfund.