En oplevelserig tur til Mazar-e Sharif

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af feltpræst Alex

Læs om – Besøg hos de danske soldater i Mazar-e Sharif – DANCON marchen – Selvmordsbomben lidt uden for lejren.
Se også billedet af majoren på æselryg.

En oplevelserig tur til Mazar-e Sharif
Tirsdag morgen satte tre af os, våbenmekanikeren (V-MEK) overkonstabel Peter, Chef for det danske element, major Carsten og feltpræst Alex kursen mod Mazar-e Sharif, som er hovedbyen i Balkh provinsen i det midt-nordlige Afghanistan.

Her er ISAF engageret med et program, der skal hjælpe provinsen og distrikterne med genopbygningen.
Som en vigtig brik i dette arbejde har vi 6 danske soldater udstationeret i byen Aybak, som har ca. 40.000 indbyggere.

De 6 danske udgør et MOT-hold (militært observations team), som patruljerer i dele af Samangan provinsen, hvor byen Aybak ligger. Danskerne bor i et lejet hus midt i byen, som er indrettet og bevogtet som et ”Safe-house” (sikret hus).

Portbygningen til huset i Aybak – når bilen er kontrolleret kan der bakkes ind i gården – udenfor porten ses kaptajn Michael, som leder det danske MOT-hold.

Danskerne er under britisk kommando, men nyder stor frihed i tilrettelæggelsen af de opgaver, som pålægges dem. De støttes også på forskellig vis af DANCON i Kabul. Dette var baggrunden for vores besøg.

Tæt ved flyvepladsen ligger Forward Support Base (en fremskudt forsyningsbase) udenfor Mazar-e Sharif – i byens anden ende ligger PRT-hovedkvarteret. Vi besøgte begge steder, hvilket gav os mulighed for at se den meget berømte ”Blå Moske”, som ligger i byens midte – en af de vigtigste muslimske helligdomme i verden.

Den Blå Moske i Mazar-e Sharif ligger omgivet af et stort haveanlæg.

Turen til Aybak tog ca. to timer i bil. Her kørte vi dels gennem ørkenlignende landskab (men med forbavsende gode veje målt med afghansk standard), dels gennem en smal klippekløft og gennem højsletteagtigt landskab med mange fantastiske naturscenerier. Her så vi også kæmpe fåre- og gedeflokke, ja sågar en dromedar-karavane.

Klippekløften vi passerede på vejen fra Mazar-e Sharif til Aybak.

Onsdag lavede vores V-MEK Peter service på MOT-holdets generatorer og varmeovne. Majoren og feltpræsten tog med Michael, Anders, Kim og Jacob på et besøg til landsbyen Langar.

Turen til Langar tog vi ad ”bagvejen” gennem et ubeskriveligt flot og varieret landskab med bjerge, sletter og et enkelt vandløb.

Vejens beskaffenhed varierede meget. Snart kørte vi på et støvet grusunderlag, snart på den støvede jord – nogle steder måtte vi køre ned af brinker for derefter at køre i ujævne udtørrede flodlejer fyldt med store sten.

På turen til Langar kørte vi også i udtørrede flodlejer.

Det sidste stykke ned til Langar kræver rutine som kører og lidt koldblodighed. For at komme ind i byen, skal man køre over en bro, som fører over en mindre kløft. Inden broen er der et meget skarpt sving, som bilerne ikke kan gøre i ét hug. Midt i svinget må der bremses op på den smalle halvstejle vej, hvor bilens forende må helt ud over kløftens kant.

Derefter må motoren have passende gas før kobling og bremse slippes, så man kan bakke et lille stykke tilbage opad vejen, før man kan komme helt rundt i svinget.

Efter vel overstået manøvre kunne vi køre vi over broen og op mod bygningen som rummer distriktsguvernørens og politichefens kontorer.

Vi blev budt velkommen af distriktsguvernøren inde i hans rummelige kontor. Her var der både et mindre skrivebord samt flere sofaer og stole. Selv sad guvernøren i en lænestol med et lille tebord foran sig.

Vi fik hurtigt serveret te og én af distriktets lækre specialiteter mandler med en porøs skal, som vi kunne bryde med fingrene. Vi fik også et enkelt bolche hver.

Distriksguvernøren Hazifullah tog venligt imod os i sit kontor.

Kaptajn Michael og guvernøren talte sammen via den medbragte tolk. Der blev udvekslet traditionelle mundtlige høfligheder og givet gensidige informationer bl.a. omkring det nyligt overståede valg.

Guvernøren overbragte os gæster en stor tak for besøget og ikke mindst for de danske soldaters gode og solide støtte til genopbygningen af distriktet.
Vi blev også budt på frokost, men takkede høfligt nej tak grundet vores lidt stramme program.

Efter mødet med guvernøren besøgte vi politchef Ramatdullah Khan. De danske MOT soldater overgav ved denne lejlighed to radioer til brug for politiets arbejde i distriktet.

Politichefen viste os rundt på ”politistationen”, som er uden for enhver tænkelig forestilling set med danske øjne.

Det var forskellige mindre huse, som bl.a. indeholdt opholdsrum, køkken, sovesal og vagtrum for politiets personel. Husenes vægge var tykke og bygget af jord. Dette gav et mærkbart køligere klima inde i husene selv i den stærke bagende sol.

Vi blev også vist ned til landsbyens ”rigdom” – en sprudlende kilde, som sammen med andre mindre kilder løber sammen til et vandløb. Vandløbet skænker beboerne godt drikkevand. Vandingskanaler giver vand til markerne og den frodighed af træer og grønt, som øjet frydes ved.

En slående kontrast til det landskab vi netop havde passeret, som på denne årstid ser øde og ufrugtbar ud, selv om vi langt ude i bjergene kunne se tydelige spor af marker, som var dyrket og høstet i år.

Ved vandløbet fik major Carsten lejlighed til at afprøve et af det mest udbredte arbejdsdyr i Afghanistan. Et æsel stod klar til opsidning – politichefen indbød os til at sidde op – en chance som majoren ikke lod gå fra sig.

Selv om æslet ikke rørte sig ud af stedet, så bliver det næppe med majorens anbefaling et alternativt transportmiddel for de danske soldater.

Majoren afprøver i ”elegant stil” alternative transportmuligheder – gæt selv hvem af de to der er æslet.

Hen på eftermiddagen fik vi lejlighed til at foretage en kort tur til Takht-I Rustman hulerne udenfor Aybak. Derfra gik turen ned i centrum af Aybak, hvor vi en kort tid gik rundt i gaderne med butikker og boder, som bugnede af alskens varer.

Her benyttede nogle af os lejligheden til at købe en turban, som består af en kalot, hvorom der vikles et langt stykke klæde, hvor en ende af klædet hænger ned på siden af hovedet.

Det vakte stor morskab blandt unge og ældre afghanere, da de så feltpræst Alex gå rundt med sin turban på markedet. Flere gav direkte udtryk for, at han nu var at regne for en afghaner.

I gaderne mødte vi kun venlighed og imødekommenhed – en klar indikation af befolkningens accept og respekt for det arbejde, som de danske soldater udøver i området.

I Mazar-e Sharif og omegn så vi – som i Kabul og andre steder i landet – mange positive tegn på udvikling og lokalt initiativ, ikke mindst med bygning af større bygninger, huse og anlæg af de veje, som er nerven i den afghanske infrastruktur.

Efter en spændende og oplevelsesrig tur til Mazar-e Sharif vendte vi tilbage til Camp Viking.

Så var det blevet tid for DANCON MARCH
Kaptajn Anders, som har været ansvarlig for marchens planlægning og afvikling fortæller her om marchen.

Den første ud af tre DANCON marcher på ISAF hold 8 blev afviklet fredag den 30. september i strålende afghansk solskin. En dag præget af glade og positive mennesker, som havde en god dag med motion og hygge på tværs af nationaliteter. Marchen er en af de få lejligheder, som mange soldater i missionsområdet har for at møde andre nationer under mere afslappede forhold.

Kl. 05.30 begyndte dagen med morgenmad for de danske march-hjælpere og de sidst forberedelser kom på plads. 

Indregistreringen af de 439 marchdeltagere og kontrolvejningen af rygsække forløb hurtigt og smidigt, alt imens solens stråler langsomt begyndte at varme.

Kl. 07.02 blev marchen skudt i gang efter en kort åbningstale ved chefen for DANCON. I de næste mange timer blev der svedt og bakset til den store medalje for at gennemføre de 25 kilometer march.

DANCON marchen er netop skudt i gang og de 439 deltager kan begynde.

Dagens hurtigste ”marchgænger” var en græker som gennemførte marchen på 2 timer og 18 minutter. Et tempo som må siges at være ganske pænt med 10 kg på ryggen og det ujævne underlag taget i betragtning.

Mange frivillige hjælpere havde stillet sig til rådighed. Der var hjælpere til indvejning, til registrering, til at udlevere vand og frugt på ruten og som hjælp til vable-plagede fødder.
Der lå en stor fælles hold-indsats bag marchens afvikling.

Grækeren som var første mand i mål efter 2 timer og 18 minutter lykønskes af Chef DANCON.

Efterfølgende har vi fra flere sider modtaget mange positive tilkendegivelser på marchen.

Kaptajn Anders

Selvmordsbombe
Onsdag eftermiddag lød der et stort brag et par hundrede meter borte fra indkørslen til Camp Warehouse. Det viste sig desværre at være en selvmordsbomber, som på motorcykel kørte sig ind midt i en konvoj af køretøjer fra ANA (Afghanistans nationale hær).

På intet tidspunkt var nogle af vore danske soldater i fare.

Vi er ALLE ved godt mod og færdes til stadighed med agtpågivenhed i trafikken.

En begivenhedsrig uge er til ende. Tiden synes at flyve af sted. Vi nærmer os tidspunktet, hvor halvdelen af vores tørn i Afghanistan er til ende.

Jeres ”danske vikinger” sender mange tanker og hilsner til familie, venner, bekendte og kolleger.