[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af premierløjtnant Jesper Rohde, efterretningssektionen.

Glade børn på den nye legeplads.
Den danske bataljon har, i fællesskab med lokale serbere i bydelen Alesia i Mitrovica, etableret en ny legeplads for områdets børn. Den nye vippe, de to fodboldmål og basketball kurvene er lavet af de danske ingeniører.

De nye legeredskaber vakte lykke og glæde hos de lokale børn, der ikke tidligere har haft mulighed for at boltre sig på en dansk inspireret legeplads. Dette har bevirket, at børnene ikke længere behøver at lege på vejene, men nu sikkert kan slå sig løs under sikre forhold.

De lokale drenge tog straks fodboldmålene i brug. 
Ny flot vippe.

Den franske eskadron i samarbejde med tysk bataljon i det sydlige Kosovo.

Den franske eskadron havde i et par dage byttet deres normale operationsområde ud med et nyt, da de deltog i en "Cross Boundary Operation" med en tysk bataljon. Operationen foregik i det tyske ansvarsområde i den sydlige del af Kosovo, tæt op ad den albanske grænse. "Cross Boundary" begrebet dækker over evnen til at flytte enheder på tværs af ansvarsområder, og være i stand til at gennemføre operationer i ukendt terræn i rammen af en fremmed enhed.

Den franske eskadron blev forstærket med en dansk sanitetsgruppe. Eskadronen fik således øvet samarbejdet med et andet KFOR kontingent, samt vist lokalbefolkningen, at KFOR enhederne kan arbejde på tværs af skillelinier.

Grupperne i den franske eskadron gennemførte patruljer og mobile Check Points i området. Derudover fik franskmændene til opgave at etablere overvågning ved grænsen mellem Albanien og Kosovo, med det formål at melde om illegal krydsning af grænsen, herunder mulig transport af våben og narkotika.

En god og lærerig oplevelse for vores franske eskadron, der nu er tilbage i den danske bataljon, for at fortsætte deres professionelle løsning af rutineopgaverne.

Kontakt Operationer i kosovoserbiske og kosovoalbanske områder.
Kontakt Operationerne blev gennemført i fire forskellige områder af den litauiske Spejdereskadron og det danske Panserinfanterikompagni.

Det har givet en meget stor effekt, at vores militære tolke har undervist litauerne i serbokroatisk. Nu kan litauerne snakke direkte med en stor del af befolkningen, uden brug af tolke. Bataljonen har via Kontakt Operationerne fået et godt indblik i situationen i de små lokalsamfund, og befolkningen er glade for vores tilstedeværelse og arbejde i områderne.

Ved den gode kontakt til lokalbefolkningen får vi en hel masse oplysninger, idet de fortæller os om små og store problemer i hverdagen, som vi kan være med til at løse.

Maraton i Camp Olaf Rye.
Sidst på ugen arrangerede Panserinfanterikompagniet et maraton løb inde i Camp Olaf Rye. Ruten var rundt langs hegnet og da en omgang er 1406 meter skulle der løbes 30 omgange.

Otte deltagere fra de forskellige enheder i den danske bataljon tog udfordringen op. Tre fra Panserinfanterikompagniet, tre fra den litauiske Spejdereskadron og to fra Stabskompagniet.

Løberuten var ujævn og underlaget bestod mest af små løse sten, så det var allerede fra start en stor udfordring. Derudover brændte solen fra en skyfri himmel med temperaturer på over 30 grader.

Den bedste løber gennemførte "mareridts løbet" på flotte 3 timer, 53 minutter og 14 sekunder. Panserinfanterikompagniet besatte 1. og 2. pladsen, hvor vores litauiske eskadron tog sig af 3. pladsen. For alle var det dog en præstation i sig selv, at give sig i kast med denne udfordring.

To af supermændene på løberuten.