Farum Boldklub fører afghanere til sejr

Feltpræst Andreas Christensen

Med hjælp fra Farum boldklub har danske soldater bidraget til idrætslivet her i Kabul. Farum Boldklub har sendt en mængde bolde og fodboldtøj herned til Kabul, hvilket fik 12 danske soldater bistået af en af vores tolke til at arrangere en overrækkelse samt en venskabskamp mod det lokale ungdomslandshold.

Vicepræsidenten var der og gjorde det hele meget højtideligt, inden danskerne fik iklædt de unge mennesker det smarte tøj. Derefter fik danskerne klø 3-1 mod ungdomslandsholdet og senere mod nogle lokale drenge 5-0. Det hele foregik i munter leg på det stadion, som under Taleban-regimet var så berygtet for sine offentlige henrettelser.

På bordtennisfronten er det nu Klintø, der brillerer med sin førsteplads på ranglisten. Han må nyde det, indtil Hylle kommer hjem fra leave.

Stadion

Ugebrevets trofaste skribent er tilbage efter en ufrivilligt forlænget, men ikke desto mindre hyggelig tjeneste i det nordlige Afghanistan. Flyforbindelserne til provinserne i dette land er stadig lidt uregelmæssige, så planen om lige at holde palmesøndag i Feyzabad og så resten af påsken andre steder, endte med at pateren fejrede hele påsken i Feyzabad.

Pateren knokler i Feyzabad

Vi takker de vikarierende forfattere fra uge 12.
Den gode medforfatter i sidste uge, DOC, var der rigeligt med billeder af, så her kan vores læsere se, hvor snedig Bertel kan se ud.

Bertel.

Bertel er arkitekten bag en del løjer her ved ISAF7 – fx hyldesten til vores marine-MP’er, Nicki (se uge 5 og 6). Desværre har vi forsømt at vise, hvorledes pebersvenden Kjeldsen i virkeligheden blev fejret, så her viser vi både den projekterede kværn og den endelige løsning.

Kværn 1 og  2.

I forbindelse med MP-Christians 25 års fødselsdag er vi kommet i besiddelse af følgende rapport vedr. kanel:

”Omkring spisetid stod Christian på sin fødselsdag på terrassen og forklarede en inviteret kroatisk kollega om den danske tradition med at drysse kanel på 25-årige ungkarle, da han pludselig opdagede, at alle flugtveje i vores lille containerlandsby var spærrede af lumsk udseende DANCON/ISAF-personel.

En rask beslutning fik ham til at foretage et udbrud fra det afspærrede område, idet han følte sig i fare for at blive overdænget med kanel i så store mængder, at det kunne blive til gene for de nasale luftveje. Denne mistanke mod de opstillede opstod ved intuition, idet ingen kanel på det tidspunkt var synlig.

Udbruddet blev dog standset, og Christian så sig nu fanget af afspærring 1, som hurtigt fik assistance af afspærring 3 og 4, mens afspærring 2 hentede vand i en spand. Nær flagstangen mistede Christian fodfæstet, idet ca. 12 mand sad på ryggen af ham. Ved flagstangen var klargjort en løkke, hvortil Christian tøjredes med et sæt håndjern.

Således tøjret lykkedes det ham alligevel at uskadeliggøre vandspanden, hvilket fik afspærring 2 og nogle fra afspærring 4 til at løbe efter mere vand. Mens der blev hentet vand, kom Christian fri af sit bånd og forsøgte at flygte i retning af kommandokontoret. Flugten lykkedes ikke, og foran kommandokontoret blev han igen nedlagt, hvorefter han overhældtes med vand og kanel i så rigelige mængder, at hans silhuet stadig kan ses på stenene foran kontoret.”

Alarmfest.
Tirsdag aften havde forbindelsesofficererne og deres trofaste svende inviteret deres kolleger til grillfest. Det var hyggeligt at se alle de tyske, tyrkiske og andre ISAF soldater, som vi har hørt så meget om fra hovedbygningen hernede i vores danske lejr. Aftenen endte med en alarmeringsøvelse, som sendte alle i bunkeren et par timer.

Grillaften.

I bunkeren.

Ellers må vi sige, at ugen har budt på dejligt vejr, hvilket bl.a. Torben i hængekøjen her nyder.
Torsdag sendte vi endnu en lille klynge hjem på leave. Selvom vi kommer til at savne dem i de tre uger de er hjemme, giver det et løft i stemningen. Dels fordi mange nu glæder sig til deres egen leave og dels fordi leave-trækkene betyder, at vi er ved at være halvvejs.

Torben

Hilsen til alle derhjemme. Vi har det godt.