Forsynerne - Medalje og festmiddag

Af feltpræst Alex

Provins- og parlamentsvalgene er overstået. Ved ugens begyndelse kom de sidste mange lastbiler med stemmeurner her fra Kabul området i hus. Stemmeoptællingen er i fuld gang og hverdagen har meldt sig igen.

Midt på ugen blev der fra flere sider meldt at alt var overraskende roligt ovenpå valget. Det er en ro, som vi håber er et tegn på, at langt den overvejende del af den afghanske befolkning værdsætter anstrengelserne for at skabe et frit, fredeligt og demokratisk land.

Forsynerne – er det folk, som har travlt med at skrabe til sig selv?
Med dagliglivets tilbagevenden er det også tid for at kaste blikket på et af de områder, som fylder dagligdagens tjeneste for en gruppe af de danske soldater her i lejren. En gruppe som man måske ikke har så meget i fokus, når man taler om hvad danske soldater udfører i international tjeneste. Med et funktionsområde som har særdeles stor betydning for enhedernes operationer og daglige drift. Vi giver ordet til forsyningssektionen.

Logistikken er styrende
Logistikken er styrende for enhver operation - således er det også her i Afghanistan.

Uden mad og drikke duer helten ikke – heller ikke uden ammunition, køretøjer, våben, uniformer og meget mere.

I Camp Viking er det forsyningssektionen, der står for logistikken. Sektionen består af fire personer, sektionsføreren Søren, forsyningsbefalingsmanden Johnny og de to forsyningshjælpere Thomas og Ebbe.

Hvad får de fire så dagligdagen til at gå med?
Jo, sektionen har ansvaret for, at alle danske soldater i hele Afghanistan til hver en tid har det fornødne materiel og udrustning for at løse deres opgaver.
Ud over vores egen lejr i Kabul sørger vi også for at fordele varer ud til de danske soldater i Mazar-e Sharif, Feyzabad og Chaghcharan.

Forsyningerne bliver bestilt og pakket hjemme i Danmark, hvorfra de to gange om ugen bliver afsendt mod Kabul. Den største del af varerne bliver sendt over Køln i Tyskland, hvor tyskerne prioriterer hvilke varer, der skal først af sted mod Afghanistan.

Det betyder at der ind imellem er dage, hvor der ikke kommer så mange varer, men der er også dage, hvor der lander 15 m3, eller ca. 2 tons forsyninger på én gang. Og så er der travlt i ”det lille hjem”. Alle disse forsyninger skal pakkes ud, registreres og derefter sendes videre ud til de andre lejre – og vores målsætning er at det skal ske den samme dag.

Ud over at modtage varer hjemme fra Danmark foretager vi også lokalindkøb i byen. Det varierer meget, hvad vi skal skaffe. Det kan være alt lige fra mobiltelefoner, containere, pander og gryder til håndklæder. Der er faktisk ikke den ting, vi ikke kan skaffe på den ene eller anden måde.

En anden af vores samarbejdspartnere er det tyske LUP (Luft Umladungs Punkt), der står for omladning af varer modtaget i Kabul Airport (KAIA). Det gælder også varer til os, som ankommer med fly fra Køln.

Én af de mere spændende opgaver var da også, da vi var sammen med LUP i KAIA for at losse verdens anden største transportfly, et russisk Antonov 124. Dette, flyenes brumbasse, kan laste ikke mindre end 150 tons.

Det vejer selv 175 tons er 22 m højt, 69 m langt og har et vingefang på 73 m, så det er noget af en bamse. Inde i flyet kan der stå lastbiler to og to ved siden af hinanden – endelig er der monteret en kran, der kan løfte 20 tons.

Johnny i gabet på den russiske bamse

Det var et af de spændende afbræk i hverdagen, hvor en stor del af tiden for Sørens og Johnny’s vedkommende ellers foregår bag PC-skærmen. I Danmark har forsyningsbefalingsmanden normalt én enhed at holde regnskab med; men grundet omstændighederne hernede, har Johnny ikke mindre en tre enheder at holde regnskab med. Så der er nok at se til.

Ud over deres normale funktioner inden for forsyningstjenesten, går Thomas og Ebbe også til hånde andre steder. Primært hvis der er nogen der har behov for en chauffør til en af de andre lejre. Desuden har Ebbe også vist, at der er en gourmet gemt i ham. Johnny ser man også tit som grillmester foran grillen iført et forklæde fra et dansk fodboldhold, som jeg ikke vil beskrive nærmere her.

Thomas prøver stadig at overbevise os andre om, at han virkelig har truckcertifikat. Men diverse væltede paller kunne tale for noget andet.
Seniorsergent Søren

Søren i bugen af bamsen

Medaljeparade og Festmiddag
Fredag sidst på eftermiddagen var det blevet tid til international medaljeparade, hvor NATO-medaljen skulle overrækkes til alle der havde gjort mindst 30 dages tjeneste og ikke tidligere havde modtaget medaljen. Personel som er hjemme på leave, må vente lidt endnu.

Paraden skulle begynde kl. 17.30. Allerede kl. 16.45 samledes vi i Camp Viking for at modtage instrukser om paraden og blive set efter ”i sømmene”.

Uniformerne mønstres i Camp Viking inden vi går over til medaljeparaden

Et kvarter senere mødte vi op på paradepladsen og stillede op på de forud anviste pladser i fem geledder.
I alt 135 soldater skulle modtage medaljen – heraf 36 danske. De øvrige nationers soldater var fra Frankrig, Letland, Norge, Tyskland og Italien.

Stående i fem geledder afventer vi medaljeparadens officielle begyndelse

Ventetiden på paradepladsen blev anvendt til fælles instruktioner, afprøvning af højttaleranlægget og generalprøve for en italiensk æreskommando. Klokken 17.30 blev ISAF-styrkens Commander (øverstbefalende), den italienske generalløjtnant De Veccio modtaget af æreskommandoen. Ceremonien var i gang.

Først var der en kort tale af Commanderen for Kabul Multi National Brigade (KMNB), brigadegeneral Graziano. Derefter fulgte Commander ISAFs tale før man påbegyndte medaljeoverrækkelsen, som højtideligt blev udført til skønne toner fra Verdis Opera Aida.

Medaljerne blev overrakt af generalløjtnant  De Veccio, brigadegeneral Graziano, brigadegeneral Ammon (stedfortrædende Commander KMNB), oberst Risi (stabschef KMNB) og oberst Zyck (stedfortrædende stabschef KMNB).

Mon det kildrer at få en medalje? – her får vores forsyningsekspedient Lars påsat medaljen af brigadegeneral Graziano

Efter medaljeoverrækkelsen fortsatte festlighederne for os danske i Camp Viking. Her var der dækket nydeligt op på terrassen, så vi alle kunne være samlet til festmiddag.

Inden festmiddagen lykønskede chef DANCON os med medaljen og takkede for det gode veludførte arbejde, som var blevet gjort over hele linien.
En særlig tak gik til det gæve ”kokketeam”, som endnu engang havde forberedt et af de måltider, som hæver sig over dagligdagens ”trivialiteter”.

Kokketeamet bestående af Ebbe, Michael, Sten og Johnny

Inden vi fik serveret en dejlig tre-retters menu, sang vi nationalsangen ”Der er et yndigt land”. I dagens anledning var der ”Blå blink” i messen, så enhver frit kunne forsyne sig med drikkevarer til de udsøgte kulinariske retter.

Vi hyggede os over middagen i knap tre timer afbrudt af en mindre skriftlig ”Intelligenstest”, som den danske Mullah (som feltpræsten her kaldes) medbragte. Hvad de enkelte præstationer angik, så vil vi af diskretionshensyn undlade at offentliggøre resultaterne.

I aftenmørket sad vi bænket til festmiddagen på terrassen

Vejrforandringer
Endnu en uge er gået for jeres udsendte vikinger. Vi mærker tydeligt, at dagens længde hastigt tager af. Ikke mindst i de tidlige morgentimer fornemmer vi, at nætterne er blevet køligere, men vi får stadig ingen regn, så støvet er stadig vor trofaste ”følgesvend”.

I den forløbne uge, har vi tre gange haft en kraftig støvstorm ind over lejren, hvor sollyset og sigtbarheden forsvandt. Heldigvis var de kortvarige.

Vi har det stadig godt og sender mange tanker og hilsner hjem til vores familier og bekendte i det høje nord.