Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Af Major Jan G. Jensen, CIMICOF
I ugen der er gået har vi mærket noget af det større jordskælv som havde centrum i Pakistan. Lørdag den 8. oktober ved 0820 tiden om morgenen (lokal tid i Afghanistan), oplevede vi at hele jorden under lejren rystede i 20 – 25 sekunder.
Rystelser var så kraftige, at alt inde på kontorerne rystede og raslede så længe skælvet stod på. Det viste sig, at jordskælvets centrum lå lige i Pakistan nord for Islamabad (hovedstaden i Pakistan).
Skælvet blev målt til 7,6 på Richter skalaen og vi kunne forstå fra pressen, at det desværre har betydet mange ofre, og skader på bygninger i såvel nord øst Pakistan, nordlige Indien, som over til Afghanistan i området omkring Kabul. Her i Feyzabad området, har vi ikke konstateret nogen skader efter jordskælvet selvom vi faktisk kun var få hundrede kilometer fra det værst ramte område.
Centret for jordskælvet vist på kortet
Våbenindlevering.
Lørdag den 8. oktober gik startskuddet til en ny kampagne for indsamling af illegale våben i Afghanistan. Kampagnen kaldes DIAG som står for Disbandment of Illegal Armed Groups. Den styres af de afghanske myndigheder under et program kaldet ANBP, Afghan New Beginnings Program. PRT her i Feyzabad skulle støtte denne operation/kampagne i forsøg på at indsamle våben der fortsat gemmes overalt i landet.
Det var kun vores danske stabsofficerer som deltog i planlægningen af
dagen. idet de danske MOT-hold ikke skulle være en del af planen.
Så bl.a. Poul (S3 plans), havde nogle travle dage/timer med planlægning op
til operationen.
Sidst på eftermiddagen var oprationen slut og dagens høst kunne gøres op. Over 400 stk. våben af forskellig slags samt en mængde ammunition var blevet indsamlet.
Nogle af de våben som blev afleveret
Læge og sygeplejerske på besøg ved DANCON.
Vi fik også besøg af den danske læge og sygeplejerske fra DANCON i Kabul. De havde i forbindelse med besøget, arrangeret nogle førstehjælpslektioner for de MOT-hold og andre som ikke var optaget af andre opgaver.
Programmet startede med nogle grundlæggende lektioner i førstehjælp samt hvordan man behandler en patient indlagt på et felthospital. Derefter fortsatte lektionerne udenfor, hvor deltagerne blev delt op i forskellige hold.
Til at spille ”patienter” og tilskadekomne, hjalp hollænderne med at agere momenter for iscenesatte uheld. Vi havde iscenesat et biluheld og en mineulykke hvor de deltagne hold skulle ”redde” de sårede.
Alle arbejdede hårdt for at ”redde” deres kammerater efter ”ulykken” og med stor indsats fik de stabiliserede deres tilskadekomne kammerater, så de kunne ”overføres” til videre behandling på et felthospital. Førstehjælpsuddannelsen bestod tillige i en demonstration af at lægge drop på en til skadekommen.
Førstehjælp er prioriteret meget højt ved en enhver mission, idet vores soldater opholder sig meget isoleret, når de er ude på patruljer eller uden for lejren. Sker der et eller andet uheld ude i bjergene, kan det på grund af terrænet og manglende infrastruktur, tage flere timer før der kan komme hjælp fra andre.
Det er derfor yderst vigtigt, at alle ude på patruljer kan yde en grundig førstehjælp på stedet, indtil der kommer en læge til stedet eller de kan blive evakueret.
Lægen instruerer Kevin om hvordan han behandler den hollandske ”tilskadekomne”.
Her i skrivende stund er vi gået ind i oktober måned under vores udsendelse her i Feyzabad. Denne periode har på mange måder en stor betydning for de fleste af os hernede. Dels er vi ved at passere halvdelen af tjenestetiden for vores udsendelse her i Afghanistan, samt at det betyder ”ferietid” for os, også kaldet ”Leaveperiode”.
Leaveperioden er en yderst vigtig ting for den enkelte soldat i forbindelse med udsendelsen, idet én fællesnævner for alle udsendte er, at de alle efter ca. 3 måneder i missionsområdet, trænger til en periode uden støvler, fragmentationsvest, støv, hullede veje, ”tysk sauerkraut” og ikke mindst, at mødes med familie og venner derhjemme igen for en stund.
I kan også kalde det, at ”tanke op” til den sidste halvdel af tjenesten her i Feyzabad. Derfor ser alle meget frem til den leaveperiode de skal have i løbet af oktober – december. Leave hold 2 tager på leave i perioden uge 42 – 45.
Mange hilsner fra os alle i Feyzabad til jer derhjemme – også til jer derhjemme som er en del af flokken hernede, men er så heldige at ´være på leave i Danmark.