Fremskridt i kampen mod terror

Af kaptajn Filip Ulrichsen, presse- og informationsofficer, DANBN/IRAK

Irakerne går til valgt 15. december. Parlamentsvalget er det sidste store skridt i den formelle dannelse af en demokratisk stat.

I lidt mindre skala bliver der også gjort fremskridt dag for dag. I det danske ansvarsområde blev der for nylig gjort endnu et våbenfund. Kort efter gennemførte den danske bataljon for første gang en operation, hvor den irakiske hær påtog sig en ledende rolle. Samtidig med operationen rejste en dansk kran et nyt observationstårn, så der kan holdes bedre styr på de urolige elementer i Basra-forstaden Al Hartha.

Ud over den demokratiske udvikling er der andre væsentlige fremskridt i det irakiske samfund. Efterhånden er mere end 3000 skoler genrejst over hele landet, alle Iraks 240 hospitaler og 1200 helbredscentre er i funktion, og den økonomiske vækst lå på 50 procent i 2004. Danske soldater kan se væksten, når de patruljerer i terrænet. Byggematerialer flyder overalt, og de bliver brugt. Huse skyder op sammen med en skov af parabolantenner. Lastvognstogene buldrer af sted langs hovedvejene, og befolkningen virker i almindelighed glade, velnærede og imødekommende.

Trods de åbenlyse fremskridt dukker pessimistiske rapporter op i danske og internationale medier med negative overskrifter, og de bliver ledsaget af dystre spådomme om Iraks sikkerhed og økonomi.

Under parlamentsvalget vil danske soldater være klar til at gribe ind, hvis irakerne anmoder om hjælp

Hæren vokser
En ny form for politisk-religiøs terror har afløst Saddam Husseins statsterror. Men i modsætning til statsterroren bliver de nye trusler bekæmpet af multinationale styrker og ikke mindst af irakiske sikkerhedsstyrker, der vokser i antal og effektivitet dag for dag.

Sikkerhedsstyrkerne udgør nu 210.000 mand, hvilket er mere end den samlede multinationale styrke i Irak. Ifølge vores britiske samarbejdspartner er sikkerhedsstyrkerne nu i stand til at lede eller deltage i 80 procent af de antiterror-operationer, som bliver gennemført i Irak.

Den 12. december afprøvede den danske bataljon for første gang den irakiske hærs evne til at planlægge og lede en større "search and arrest" operation i Al Hartha. De irakiske soldater rykkede ind i husene sikret af danske soldater på jorden og helikoptere i luften. Der blev ikke fundet ulovlige våben ved den lejlighed, men operationen viste, at irakerne var i stand til at gennemføre den komplicerede operation, og at de behandlede civilbefolkningen med respekt.

Den danske bataljon samarbejder også med sikkerhedsstyrkerne og Iraks Uafhængige Valgkommission for at sikre det irakiske parlamentsvalg. Ligesom ved afstemningen om forfatningen, som vælgerne godkendte den 15. oktober, vil danske og andre multinationale styrker være i beredskab og ikke vise sig på valgstederne. Kun hvis irakerne anmoder om hjælp, vil der blive grebet ind.

Inden valget er sikkerheden blevet markant forbedret i det urolige Al Hartha. Her blev der kort efter afstemningen i oktober rettet et (mislykket) vejbombeangreb imod det danske panserinfanterikompagni. Men nu har ingeniørsoldater bygget en ny observationspost. Den blev færdig i løbet af natten til tirsdag den 13. december og skal nu besættes med irakiske politifolk. Fra tårnet kan politifolkene overvåge den farligste strækning ad Hovedvej 6.

F

Nyt observationsstade til irakisk politi forbedrer sikkerheden i Al Hartha

Fund af våben
Den danske bataljon hjælper fortsat irakiske sikkerhedsstyrker med at holde kriminelle elementer og terrorister nede. Senest har panserinfanterister fra 2. deling fundet et våbenlager på en lille ø vest for Al Hartha. Opgaven var at finde og beslaglægge våben, der kan være brugt imod en britisk base i området. Da soldaterne nærmede sig øen, blev de mistænksomme, da børnene i området til en afveksling virkede fjendtlige og sagde "no mister" i stedet for at give de sædvanlige ’tommelfinger op-tegn’.

Da danskerne rykkede frem for at afsøge området, begyndte de unge at smide med sten, hvilket yderligere bestyrkede mistanken. Ganske rigtigt, da negene et for et blev fjernet fra en høstak, åbenbarede der sig et mindre våbenlager med panserværnsraketter, ammunition og sprængstof.

Disse våben kan nu ikke længere anvendes til at angribe og intimidere modpartens valgkandidater eller til at bekæmpe multinationale styrker.

Mange farer lurer stadig i horisonten. De etniske grupper skal bl. a. lære at løse konflikter uden brug af våben. Men den fælles indsats for lov og orden sammen med civilsamfundets økonomiske og demokratiske fremskridt taler sit tydelige sprog om, at Irak bevæger sig tættere på – ikke fjernere fra – fuld stabilitet.

Panserinfanteriets våbenfangst 10. december