Freya i Camp Danevang

Af Christer VF Nielsen
Presse- og informationsofficer
DANCON/IRAK 5

Da bussen med eskorte triller ind på basen klokken 05.00 mandag morgen, er det fakta.
Freya er landet.
Forberedelserne har været i gang siden lørdag. Bagest i lejren, helt nede ved ingeniørernes lastbiler og gravkøer er en scene stillet op. Dekoreret med sløringsnet og flag. Øverst er hejst et rødt skilt: Freyas sal.

Freya og hendes band, som inkluderer Karens smukke vokal, Jonas på guitar, bassisten Søren og Magnus på trommer samt Bjarne, der er lydmand, bruger mandagen på at gøre sig klar til klokken 20, hvor første koncert skal begynde. Og bruger lidt tid på solskin – de kommer jo fra Danmark, som har forår uden helt de samme varmegrader.

Pludselig er dette fjerne område af lejren mere interessant end nogensinde. I hvert fald hvad angår trafik og ”hov, jeg skulle da et helt andet sted hen.”

Koncert
Aftenen indfinder sig, og soldaterne møder op. Soldater fra hele Shaiba Log Base er inviteret til koncert mandag og tirsdag, dog et begrænset antal per kompagni. De alkoholfrie øl er til rådighed i rå mængder, Budweiser med en dejlig eftersmag af majs. VIP-ladvognen står til højre for scenen, og briterne har indtaget containerne i baggrunden, gyngende med benene. Cirka 400 soldater er samlet og mange med knæklys i talrige farver.

Musikerne kommer ind. Soldaterne pifter.
Freya kommer på scenen. Og så er der fest.
I en skøn blanding af egne numre skiftevis rocker, souler og crooner Freya, Karen og bandet to timers fed musik for soldaterne. Af egne numre vækker ”Yellow Ladybird” og ”Tiger” mest genklang ved soldaterne, men Leonard Cohen, Bob Dylan, Neil Young, Nelly Fortado, Madonna, Creedence Clearwater Revival, Dolly Parton og The Hanson Brothers blev også fortolket og gengivet til stor glæde.

Følelsen af en dansk festival kommer vist ikke nærmere.

Mere end at rocke med lod soldaterne til at lade sig drømme med – tænke tilbage på oplevelser med musikken, på oplevelser til festivaller eller på en ungdomsflamme. Meget apropos de to smukke sangerinder.
Hvor vi hver især havnede under musikken, er også mindre relevant. Vigtigt er det, at vi efter hvert nummer kom tilbage og gav applaus. Det var en fornøjelse.

Tour de ansvarsområde
Ingen koncert i Irak uden et tur-program for musikerne.  

Et sjal over håret var nødvendigt for pigerne for ikke at tiltrække sig alt for meget opmærksomhed

Tirsdag morgen klokken 7.45 gik turen med Piranha mod Al Qurnah. CIMIC havde strikket dagsprogram sammen, som inkluderede en gåtur gennem markedet i Al Qurnah.

Overdækkede gader, handel over alt.

Formiddagen bød også på besøg til hospitalet, som via sponsorkroner fra Udenrigsministeriet har fået bygget en helt ny 2. etage.

Omkring frokosttid havde CIMIC arrangeret en middag ved en sheikh i området.

Mere overdådigt fås det ikke.

Efter et traktement med ris, kylling, oksekød, frugt, brød og gedemælk, en indføring i stammens stamtræ og flere gruppefotos, kravlede bandet tilbage i Piranhaerne og kørte ud til marsken for at opleve marskaraberne, som de har levet i 1.000 år, indtil Saddam afvandede marsken.

Højre side af vejen var marsk med små øer og vandbøfler godmodigt gumlende på siv overalt. Siv, der også blev indsamlet til markedet af grupper af hårdtarbejdende arabere. Venstre side af vejen inddæmmet jord med sivhytter, den nye boform for marskaraberne.

Og så lige en gang til
En uges sanseindtryk og sol rigere, oplevet på en arbejdsdag, var bandet klar til at gi’ gas klokken 20. Sådan virkede det i hvert fald på publikum.

Hvor de mandag havde givet en god koncert, så var musikken tirsdag friere, mere løssluppen og frem for alt mere underholdende end mandagens koncert.
- Nu kommer næste nummer, Inshallah, om Gud vil, var et af de arabiske udtryk, Freya tog til sig.

Efter pausen havde bandet tilføjet et sceneshow bestående af to MP’ere med Dishdash, irakisk, hvid kjortel. Dansen var underholdende, hvis ikke helt autentisk.

I pausen trådte Brigadier Deverell på scenen, ikke for at lave et show, men for at takke farvel til den danske bataljon, hold fem og Corunna Coy.
Han talte kort over fire ord: Rygrad, holdånd, lederskab og stil. Det var møntet på den danske bataljon og da alle kan lide ros, så fik han et bifald, der næsten kunne måle sig med Freyas’. Næsten.

Freya sang blot et par af sine egne numre, blandt andet ”Tiger”.

Senere i koncerten trådte Freya og Karen tilbage fra scenen og gav ordet til Jonas:   
- Det kan godt være, at jeg ikke synger så godt som sanglærkerne Karen og Freya. Men jeg kan sat’me spille på den her spade, så det ikke er det, I kommer til at mangle de næste to måneder.

Vi var overbeviste efter et minut. Vi fik fem. Og tak for det.
Soloen blev sendt videre til trommeslager Magnus, som greb i luften og leverede en pragtpræstation og Søren leverede sublim finish på bassen.
Der var kun ros til overs til bandet efter tirsdagens koncert.

Ingeniørernes Exploxive Ordnance Disposal team (EOD) havde fornøjelsen af at vise deres kunnen onsdag. En personelmine, en pansermine, en fosforgranat og seks kampvognsgranater blev detoneret til stor fornøjelse for specielt fyrene.
Et enkelt suk fra pigerne om at få endnu et par dage i lejren var der ikke meget at gøre ved. Klokken var 11 og bussen til Kuwait gik en time senere.

På alle måder sluttede besøget med et stort brag. Bataljonen takker bandet mange gange for gode koncerter og frem for alt for et pift af civilt slinger og kvindecharme, leveret på personlig og medlevende vis.