[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Køretøjerne øger infanterienhedernes ildkraft væsentligt og yder derudover personellet en betydelig beskyttelse. Det er meningen, at køretøjerne skal indsættes i internationale operationer.

Det er den øgede fokusering på dansk deltagelse i verdens brændpunkter, der gør det nødvendigt at investere i de nye infanterikampkøretøjer. De supplerer den eksisterende kapacitet af pansrede køretøjer med stor mobilitet og moderne bevæbning.

Med underskrivelsen af kontrakten har Hærens Materielkommando nået en vigtig milesten i et af de investeringsmæssigt største anskaffelsesprojekter i indeværende forligsperiode. Det samlede projekt har en værdi af ca. 1.675 mia. kroner og omfatter, ud over køretøjerne, også våbensystemer, udstyr til personelbeskyttelse samt kommunikations- og informationssystemer.

De første køretøjer ventes at blive leveret i 2007 og de sidste i 2009.

Et højopløst foto til brug for pressen kan downloades fra HMAK´s hjemmeside:www.forsvaret.dk/hmak