Hedebølge og nedtælling til hjemrotation

Af: Overkonstabel af 1. grad Martin Jul Nielsen

Som de første par linier i dette ugebrev nok antyder, så er det ved at være temmelig hedt at være soldat her i Feyzabad. Heldigvis kun vejrmæssigt. Men det kræver altså sin soldat at holde til de varmegrader, de afghanske vejrguder har lagt for dagen.

Efter nogle uger med et vejr, der allermest har mindet om det danske forår, er sommeren kommet og det for fuld kraft. Temperaturen har for længst passeret de 40 grader, og den tyske meteorolog truer med varmere vejr og op mod 50 grader i skyggen.

Det betyder, at kildevandet løber i en lind strøm fra halvanden liters flaskerne, mens sveden sørger for, at vandet lige så hurtigt forlader vore kroppe igen. Ydermere betyder det, at der er kommet godt gang i vores aircondition-anlæg i lejren.

Det er både godt og ondt - rart at man kan snige sig ind i et lækkert afkølet rum og få pusten igen, skidt at de fleste faktisk bliver temmelig forkølede af disse temperaturskift fra de høje varmegrader udenfor og ned til rummene med airconditioneringens glæder.

Vores sygehjælper Sippe, det eneste danske spor af liv på det tyske felthospital, er vist nok kommet på overarbejde med at skaffe solcreme til os blege danskere.

Varmen resulterede også i, at Gert, vores kommando-bejds, en morgen til appel proklamerede: ”Jah, jeg ville nu først have sagt det i morgen…… men nu siger jeg det altså: Husk nu at drikke rigeligt med vand, det er varmt!” Ja, det er varmt, ikke kun i morgen!

Rasmus og MØ er søgt ind i skyggen.

Nye pansrede Toyota Landcruisere
Tirsdag formiddag stod en lille delegation klar til at flyve til Kabul. Et hold på 16 mand skulle til Kabul for at afhente de længe ventede pansrede Toyota Landcruisere, der skal afløse de efterhånden temmelig nedkørte Mercedes GD, som vi har kørt i, siden vi ankom først på året.

Toyota’erne har været længe undervejs på grund af vægtproblemer. Bilerne har fået fjernet en del udstyr, så de er kommet ned i en vægtklasse, hvor de kunne synes og indregistreres efter dansk lovgivning.

Det betyder blandt andet, at spil, langtrækkende radioer og tagbagagebærer er blevet fjernet fra de nye biler. Specielt spillet vil MOT-holdene nok komme til at savne. De spil, vi har på de gode gamle Mercedes GD, er blevet flittigt brugt under de mange kørte patruljer på dårlige veje og igennem uanede mængder af afghansk mudder, når det er værst!

Efter en god varm flyvetur i Hercules landede vi i Kabul, hvor vi blev indkvarteret i de, efterhånden velkendte, store Belgiske telte i Kabul Airport. Derefter fik vi udleveret de nye biler, der stod og funklede i solen og lignede 1,5 million!

Nye Toyota’er på rad og række i Kabul Airport.

Resten af dagen i Kabul gik med afslapning og opfyldning af de sultne maver, så vi kunne være klar til den lange tur mod Feyzabad.

Tidligt onsdag morgen gik turen nordpå mod Kunduz, en tur på godt 350 km. Efter et pitstop på Baghram Airbase, inklusive en tur på Burger King samme sted, gik turen igennem ørkenlandskaber og over Salang-passet, der før har skabt problemer for os på grund af snestorm i de 3500 meters højde.

Heldigvis var der ikke megen sne tilbage i passet, og vi kom over uden problemer.

På toppen af Salang-passet.

Turen fra Kabul til Kunduz foregår næsten hele vejen på udmærkede asfaltveje. Det er en ren fornøjelse, når man er vant til de hullede, støvede og meget dårlige veje i Feyzabad og omegn.

Efter en overnatning i Kunduz gik turen tidligt torsdag morgen mod Camp Feyzabad – og 234 kilometer efter var vi tilbage i lejren.

Turen fra Kabul til Feyzabad på i alt 584 km har før taget 22 timer. Denne gang blev der heldigvis skåret et par timer af den ”rekord”.

De otte nye Toyota Landcruisere, kan nu begynde deres nye liv som MOT-køretøjer, i nok noget af det mest ufremkommelige terræn i Afghanistan.

DANCON march
Torsdag og fredag afholdte vi den traditionsrige DANCON march. Begge dage startede marchen kl. 4.30 om morgenen, det tidlige starttidspunkt p.g.a. varmen.

Marchen skulle gerne kunne gennemføres, inden varmegraderne sneg sig op på temperaturer sammenlignelige med dem, dine fødder bliver udsat for, hvis du er en af dem, der ynder at vandre i gløder fra et bål. Inden start var der indskrivning af hold, og så gik starten ellers på 22 varme kilometer.

De store smil var fremme fra morgenstunden.
Sergent RAP styrer dommerbordet med hård kyndig hånd.

FN, Snor og Carlsson klar ved vandvognen.
FN i gang med optakning af Buddha.

Når man sådan skal ud og marchere, er det et større arrangement. Tyskerne stillede med to sanitetskøretøjer, hvis nogen skulle bukke under for varmen eller skulle ha prikket hul på en vabel. Fra dansk side stillede vi med et forfriskningskøretøj indeholdende sodavand og frugt. To danske køretøjer blev brugt som sikrings/vandvogne. De kørte frem og tilbage på ruten og stoppede på velvalgte steder og delte vand ud til de tørstige gængere.

DANCON marcherne blev gennemført med deltagelse af personel fra både Danmark, Tyskland og Tjekkiet. Arrangementet var en succes med en god oplevelse - og lækre ømme fødder om aftenen.

Høj geværføring da Gert og Buddha kommer løbende i mål.

Sankt Hans
Torsdag aften fejrede vi Sankt Hans på god, gammel dansk manér med grill, bål og båltale ved chefen. Tyskerne kender vist ikke så meget til den tradition - og slet ikke den med at sende heksen til Bloksbjerg. De var i hvert fald meget nysgerrige efter at finde ud af, hvad vi danskere nu havde gang i.

Heksen kom godt af sted på sin færd til tonerne af Midsommervisen, der måske har lydt bedre, men som nok aldrig har lydt så stemningfuld, som den aften her i Feyzabad.

Den prægtige heks inden hun fløj afsted på sin lange færd.

Volleyballturnering
Weekenden over har der været afholdt den store Camp Feyzabad volleyballturnering. Vi danskere stillede to hold. B-holdet nåede til kvartfinalen, mens vores A-hold overlegent vandt over tyskerne i finalen og endnu en gang beviste, at danske soldater er den tand bedre end vores kollegaer hernede.

De sidste patruljer
MOT-holdende er mandag morgen kørt ud på de sidste patruljer. Patruljerne er meget besværet af, at den sidste sne på bjergene på grund af varmen er smeltet lynhurtigt. Det har fået floderne til at stige adskillige meter.

Flere steder er broer skyllet væk, og vejene er oversvømmet. Det begrænser adgangen til de forskellige distrikter kraftigt.

Når ugen er omme, skal de sidste patruljer være kørt, og vi kan så begynde at vedligeholde, tælle op og forberede overdragelsen til hold 2.

I skrivende stund er der 14 dage, til vi forlader Camp Feyzabad - vores hjem igennem de sidste 6 måneder - og begiver os på den rejse mod Danmark, som vi alle glæder os utroligt meget til.

Det er lidt svært at forstå, hvor hurtigt det halve år er gået, men jeg er sikker på, at vi alle kan forlade Afghanistan med visheden om, at vi har gjort en forskel og har fået en oplevelse for livet.

Undertegnede og min nye afghanske legekammerat.

Mange hilsner og tanker hjemover - Vi ses snart!

Fra os i den anden ende af verden.