[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af MJ P.E.T. Figa og OL H. Beier. 

Efter en ihærdig indsats fra såvel Hold 1 som Hold 2 gik overdragelsen godt og torsdag den 14. juli overtog Hold 2 formelt kommandoen.

Mens første rotationshold gik rundt i Feyzabad, så var afrejsedagen for andet rotationshold kommet. Afrejsen fra Kastrup tirsdag den 12. juli kl. 2300 blev udskudt til onsdag den 13. juli kl. 0155. Afgang fra Danmark kl. 0208, kurs mod Istanbul, hvor holdet efter landing, blev kørt fra flyet til gaten og derefter måtte skynde sig til en anden gate, for så igen at blive kørt ud til samme fly.

Ankomst, i god behold, til Kabul International Airport (KAIA) onsdag 1255 lokal tid.

Kabul ligger i ca. 1800 meters højde, er omgivet af golde bjerge og temperaturen ligger på omkring 40 grader om dagen og 20 om natten.

Jævnfør planen skulle rotationsholdet være fløjet videre til Feyzabad med militærfly den følgende fredag morgen. Holdet skulle dog selv erfare, hvad hold 1 for længe siden har skrevet hjem om, at flyafgange hernede er ligeså påregnelige som danske meteorologer. Ergo blev denne plan ændret til, at afgangen i stedet skulle være lørdag morgen. Nu havde holdet pludselig mange dage i transit og folk fandt hurtigt ud af, hvad lufthavnen og dens tilhørende multinationale ISAF-lejr kunne byde på af faciliteter.

Efter en velorganiseret RECCE, er der blevet fundet 5 forskellige PX’er, thairestaurant, pizzeria, træningssal, biograf, internetcafe, frisørsalon, thaimassageklinik og et utal af forskellige barer. I KAIA må der være flere nationer samlet end noget andet sted. Vi er holdt op med at tælle, hvor mange forskellige uniformer vi efterhånden har set hernede – det er imponerende at se, hvor mange nationer, der samarbejder her. Danmark er stærkt repræsenteret af personel fra flyvevåbnet, der arbejder i lufthavnen.

Da afrejsen, for andet rotationshold, til Feyzabad blev udskudt, fik Søren (NK) hurtigt arrangeret en udflugt til nogle af Kabuls seværdigheder. Med kvalificerede guider, i form af 2 danske flyvere der er udsendt som brandfolk ved lufthavnen, oplevede holdet Kabuls gadeliv og hektiske trafik, nogle fantastiske udsigtspunkter på de omringende bjerge, de tidligere konge- og dronningepaladser, kongegraven og Kabuls svar på Bellevue, en strand ved en sø, hvor der, efter afghanske forhold, var ganske dejligt.

Om aftenen den 14. juli, der som bekendt er Bastilledag, var alle inviteret til at deltage i festligheder i det franske område og da vi stod på diskotekets dansegulv, var det let at glemme, at man faktisk befinder os i Afghanistan.

Endelig var lørdagen kommet, hvor andet rotationshold skulle op og genforenes med folkene fra første rotationshold i Feyzabad. Stumperne blev pakket og kl. 0604 stod alle klar til check-in i lufthavnen. Den belgiske Hercules blev pakket og vi sad op iført fragmentationsvest og hjelm. Vi endte med at lette kl. 1128 og kunne snart se Kabul fra luften. Kort tid efter, kl. 1134, landede flyet igen og de fleste var ganske imponeret over, at en 2 dages køretur kun tager 6 minutter med fly.

Det viste sig dog, at kontakten til landingshjulene var defekt og piloterne derfor ikke kunne se, hvorvidt de var oppe eller nede. Flyet måtte derfor vende om og på landingsbanen fik vi en imponerende modtagelse og blev eskorteret tilbage til lufthavnen af ikke mindre end 7 udrykningskøretøjer. Alt gik godt og der blev ikke brug for det imponerende opbud, men det er rart at vide at det virker.

Tilbage til teltet igen og hejse Dannebrog. Alle tager det med godt humør og har ingen forventninger til, hvornår det endelig vil lykkes at komme af sted. Alle krydser fingre for, at det sker tidsnok til at sidste rotationshold fra hold 1 kan nå tilbage til Kabul og deres fly til Danmark. De går hver onsdag, så det vil være meget ærgerligt for dem og deres familier derhjemme, hvis de kommer en uge senere hjem end forventet.

Lige så længe som Hold 1 har ventet på at komme af sted, lige så længe har alle os, der allerede er i Feyzabad, ventet på rotationshold 2.

Hold 1 måtte vente til mandag den 18. juli inden de, med store smil på læben, kunne forlade det der har deres hjem gennem de sidste 6 måneder og begive sig af sted mod Danmark. Hold 2 ønsker dem held og lykke i fremtiden og siger tak for en god overdragelse.

Lige som Hold 1, satte vi vores lid til flyet mandag den 18. juli, men på flyet var der kun plads til 5 mand, de resterende fra rotationsholdet måtte pænt blive i Kabul. Men der er naturligvis altid en back-up plan og med hjælp fra transporten i Kabul lykkedes det, at få dem af sted med en flyver til Kunduz om tirsdagen.

Samme dag afgik en patrulje, med 7 køretøjer og 14 mand, fra Feyzabad til Kunduz. Patruljen skal afhente dem og bringe dem tilbage til Feyzabad så vi kan komme i gang med at løse den opgave vi er sendt herned for at løse. Den store patrulje kommer til Feyzabad i dag onsdag, og så snart alle har fået pakket bagagen ud går vi i gang med opgaven. Alle ser frem til at komme i gang.

Vi regner med at være samlet med hele Hold 2 senest på fredag, men som man kan se skal der ikke meget til før at planen ikke holder.

Vi sender de bedste hilsener til alle derhjemme og som det fremgår ovenfor, lider vi ingen nød, men går på med højt humør. Det værste, der indtil nu er sket er, at folkene på rotationshold 2 er blevet fattigere hernede, efter dagligt at have betalt for thaimassage.