Hvad laver en dansk presseofficer i Sudan

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Kim Birger Reisz

Efter først at have tilbragt nogle, meget rolige men oplevelsesrige uger, hvor Khartoum blev gennemtravet på kryds og tværs (hvilket jo allerede er blevet beskrevet i tidligere indlæg) begyndte det at gå stærkere fra slutningen af maj, hvor egentlige opgaver for missionen begyndte at dukke op.

Det førte bl.a. til, at presseofficeren ikke kun pressemæssigt skulle dække, men også arrangere UNMIS overtagelse af den hidtidige norsk ledede mission i Nuba Mountains, som kaldes "Joint Military Commision".

En lille succesrig mission - etableret udenom FN - og med kun 35 internationale monitører, der i tæt samarbejde med udpegede officerer fra parterne (formeret i Joint Military Teams) rent faktisk har sikret fredelige tilstande samt en vis udvikling i den denne del af det store land (fordi de internationale organisationer har turde færdes i området).

For mange af de deltagende gæster og lokalt ansatte var selve overdragelsesparaden meget følelsesladet, hvilket var et af de mange tydelige beviser på, hvor agtet og respekteret denne mission har været i sit operationsområde. Lad os håbe, at FN kan leve op til denne høje standard.

Overdragelsesparaden indeholdt en lille overflyning med fly og helikopter, ned- og optagning af respektive organisationsflag, rosende taler og reception samt en fantatisk danse- og sangopvisning udført af lokale "Nuba Mountains" dansere og sangere. Et meget betagende skue samt inciterende rytmer, der rev alle med sig, så man måtte danse, uanset om var i uniform eller ej. En værdig afslutning for en meget succesrig og effektiv mission.

Siden fulgte udstationering til Juba, UNMIS allersydligste forpost i Sudan. Selve Camp Paradise er som beskrevet i tidligere artikler en rigtig "soldaterlejr", men med glimrende service på alle områder – glad og beredvillig betjening, dejlig og rigelig mad, daglig tøjvask med strygning samt OK rengøring i teltene. Vi savner lidt fritidsfaciliter og -muligheder, men det kommer for håbentligt snart, når vores materiel får plads på et fly fra Khartoum og hertil (muligvis mandag 11/7).

Det er nu ikke ofte, at der har været meget tid tilovers i en travl hverdag med mange udgående ture og kontaktbesøg. Først og fremmest for at identificere behovet for information om vores mission til lokalbefolkningerne og deres respektive myndigheder/ledere, men også for at kunne profilere vores mission med oplysninger om de tiltag, der allerede foretages, trods UNMIS nuværende, begrænsede tilstedeværelse og kapacitet.

Som eksempler på en presseofficers brede arbejdsområde kan nævnes:
- Kontaktbesøg og udveksling af oplysninger med lokale ledere og mediafolk.

- Langture i bushen bl.a. m.h.p. overværelse og dokumentering af minerydning og brobygning ved indfaldsvejene fra Uganda og Kenya m.h.p. at åbne for tilførsel af de varer og fornødenheder, som befolkningen i bl.a. Juba sukker efter.

- Deltagelse i og dokumentering af en "Joint Patrol" sammen en enhed fra Sudanese Armed Force, hvis rute gik igennem delvist fjendtligt område (området præges af "Lord of Resistance Army" nålestiksoverfald for at skaffe mad, våben og ammunition for deres videre overlevelse) for at muliggøre UNMIS deployering af køretøjer til en lille by på den anden side af farezonen.

- Helikopterflyvninger til nye steder, hvortil UNMIS planlægger at deployere militærobservatører m.h.p. at kortlægge mulighederne for vidergivelse af information (tv, radio og aviser er kun udbredt i meget begrænset omfang, hvorimod højtalervogne og gennemførelse af festivals synes at være effektive metoder til informationsformidling) samt at gå rundt og lodde stemningerne på de respektive steder, hvilket ofte er en utrolig positiv oplevelse, fordi man overalt bliver modtaget med en utrolig stor nysgerrighed, strålende smil og hjertevarme.

UNMIS er ventet med længsel, og det største problem er faktisk at forklare, at man bare er en slags fortrop, og at det tager lang tid endnu, før alle militærobservatører og styrker er på plads.

- Overværelse af festivals m.h.p.at møde, udspørge og informere deltagere.

- Samt endelig en hel del computerarbejde for at fastlægge retningslinier for en presseofficers virke herunder specielt i eventuelle krisesituationer, mediemæssigt at støtte "Ceasefire Joint Military Committee’s" arbejde (en komite med de implicerede parter og UNMIS, der skal sikre, at den militære side af fredsaftalen bliver implemeneret som aftalt) samt udfærdige informationsmateriale og redigere fotos.

Alt sammen opgaver, der gør hverdagen meget varieret og indholdsrig, så tiden flyver af sted.

Og så til en rigtig god nyhed:
Den lille flok danskere, der skal udføre deres virke i Juba i Sydsudan under vores mission hernede er nu samlet, og det er tydeligt at mærke i hverdagens arbejde, at der nu er kommet effektive, positive og tjenstvillige stabshjælpere til stede på vores lille forpost. Alt arbejde går meget lettere, og de internationale stabsofficerer sætter allerede meget stor pris på de danske stabshjælperes tilstedeværelse, så det er med stolthed, at jeg kan fortælle mine udenlandske kolleger, at det er "mine soldater hjemmefra"

Det er i det hele taget et sandt privilegium at være sammen med alle de danske soldater hernede, som har været udsat for så meget usikkerhed og udsættelser inden afrejse, og som så alligevel kommer ned og fremtræder så konstruktive, velmotiverede og proffesionelle, som de rent faktisk gør.

Det må i øvrigt også have været strengt for familier, kærester og venner, så de bør også have "tak for indsatsen" med på vejen.

Hermed mange muntre hilsner fra Sudan

Kim Reisz