Hvis væggene kunne tale

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af: CH S1, Major J. Mogensen.

Hver anden måned holdes et møde for alle koalitionspartnerne i Bagdad i Al Faw Palace. Denne gang var det i weekenden den 10. - 11. juni. Vi startede fra lejren tidligt for at kunne komme med den britiske Shuttle fra Basra til Bagdad. Hvis man ikke er VIP, og det er chefen for DA BG åbenbart ikke, så skal man møde to timer før afgang.

I Basra Internationale Airport, der selvfølgelig ikke er hvad den har været, blev vi gennemlyst af de originale maskiner fra før krigen. En lidt underlig oplevelse, for vi havde jo vores våben og udrustning med. Vi fandt aldrig ud af, hvad de kiggede efter.

Flyveturen til Bagdad Internationale Airport foregik i en C-130 Hercules og tog godt halvanden time. På vejen ind til lufthavnen kunne vi ud ad vinduerne se omfanget af lufthavnen og den tilstødende Camp Victory, der huser mange tusinde amerikanske soldater.

Vi blev modtaget af en amerikansk soldat, der straks henviste os til den airconditionerede 4x4 truck. Vi skulle have en nordmand og en portugiser med også. Turen fra lufthavnen til paladsområdet tog godt en halv time via ikke mindre end tre checkpoints.

Vi, der ikke var oberster eller derover, skulle indkvarteres i telt sammen med 40 andre.
Vi smed grej og kørte med op på kontoret, der husede Coalition Operations. Her blev vi mødt af en US Marine oberst, der bød os velkommen.

Hele komplekset kaldes JVB (Joint Visitors Bureau) og det er her man får nøgler udleveret til oberster og højere. Chefen fik sin nøgle til en fab ved søkanten. Denne fab kunne akkommodere 10 mand, så selv en oberst får ikke eneværelse. Ved JVB blev vi også mødt af OB Hartvig Andersen fra MND(CS). Han er en erfaren herre udi Camp Victory, så vi fik en guidet tur rundt på området.

Første stop var DFAC (Dining Facility). En kæmpe bygning, der kan huse 500 spisende gæster på en gang. Meget imponerende, maden er typisk amerikansk med burgers og andet friturestegt mad.

Al Faw Palace blev bygget af Saddam til minde om de faldne i Irak-Iran krigen.

Efter maden var turen kommet til hovedpaladset. For at komme gennem adgangskontrollen, skulle man aflevere sit ID kort og have et rødt Visitor’s Card udleveret samt være ledsaget af en, der havde et specielt adgangskort.

Paladset er et imponerende bygningsværk. Det blev bygget efter krigen i ’91 som et minde over de faldne Irakere fra krigen 80-88 og specielt dem, der faldt for at få Al Faw halvøen tilbage. Jeg tror dog ikke mange almindelige Irakere har haft glæde af paladset. Det kunne være spændende hvis væggene kunne tale og man kunne høre nogle af de historier og begivenheder, der har udspillet sig på dette sted.

Lige indenfor døren fik vi vores specielle ID kort, der gav os adgang til JOC (Joint Operations Center) som vi skulle ind i senere. Hartvig guidede os rundt i paladset og der blev taget en del billeder. Der er en imponerende sal i midten, med en kæmpe lysekrone. Alt er set på afstand meget flot, men ved nærmere eftersyn mangler der en del finish. Vi afsluttede vores rundtur i JOC’en.

Fornemt ser det ud i paladset. Tættere på er det ikke helt så flot.

Den gamle biografsal, der er ombygget til kommandocentral for MNC-I. Her sidder general Vines, korpschef, hver dag 1730 og modtager briefing om de seneste 24 timer i Irak. Vi fik chance for at overvære en sådan briefing, hvilket var meget spændende.

SNR mødet begyndte med et cocktailparty fredag aften. Her hilste vi på de andre mødedeltagere og fik en soft drink. Vi så samtidig et til lejligheden sammensat powerpoint show med en masse billeder af koalitionssoldater og Irakere sammen. Der var også billeder fra vores område og med DK soldater.

Om aftenen gik vi på Green Beans, en kaffebar, hvor man kunne få iskaffe m.m. Om lørdagen startede selve konferencen. Den øverstkommanderende amerikanske general, firestjernede Casey, gav et indlæg. Han talte blandt andet om hvor mange anslag der have været mod koalitionen. Dette tal ligger meget stabilt på ca. 400 om ugen.

J. Mogensen og oberst Lyhne med korpsflaget.

Generalen fortalte også hvor mange brigader og bataljoner af den irakiske hær, der er på hvilke niveauer, fra kampklare til bare et nummer på en endnu ikke opstillet enhed. Efter generalen kom den Irakiske forsvarsminister på med et meget kort indlæg hvor han fortalte om opbygningen af de Irakiske enheder og hvor de var på nuværende tidspunkt.

Sidste taler var den Irakiske chef for Indenrigsministeriets specialpoliti (Kommandosoldater). Han gennemgik opbygningen af sine enheder og fortalte hvor mange politifolk der er i de forskellige distrikter.

Konferencen blev afsluttet med en spørgeperiode, hvorefter sidste punkt på det officielle program var frokost. Efterfølgende skulle vi på PX besøg. Camp Victory, der huser mange tusinde soldater, har flere PX’er. Den største er vel lidt større end PX’en i Camp Doha i Kuwait. Grundet sandstorm blev vores hjemrejse udskudt to dage, men endelig mandag eftermiddag kunne vi sætte os op i C-130 tilbage til Basra.

Det var spændende at se paladset og den omkringliggende lejr, men vores egen lejr er nu bedre. Mens vi var deroppe hørte vi tre større eksplosioner, men vi fandt dog ikke ud af hvad der var blevet ramt.