I er ikke glemt

Hårde oplevelser
Charlie kompagniet (C-COY) var i 1995 placeret på forskellige poster i og omkring den kroatiske by Sunja, da den kroatiske hær indledte deres angreb den 4. august 1995. I de kommende døgn blev soldaterne vidner til hårde kampe imellem de kroatiske og serbiske enheder.

Efter hjemkomsten fra Krajina blev soldaterne "spredt for alle vinde", og kontakten blev forsøgt opretholdt indenfor grupperne og delingerne i kompagniet. I årene efter "Operation Storm" blev det en stor opgave for mange at bearbejde de hårde oplevelser fra Krajina.

Daværende kompagnichef, oberstløjtnant Kim Kristensen: "Det er ingen hemmelighed, at vi på det tidspunkt ikke havde de "værktøjer" til at håndtere en så stor psykisk belastning hos så mange, vi nu har.

Det har derfor været en opgave siden 1995 at forsøge at holde kontakten til så mange af soldaterne som muligt. Kontakten er blevet forsøgt opretholdt, med henblik på at følge med i soldaternes videre liv, og - hvor det har været muligt - at kunne støtte den enkelte".

På 10 året for "Operation Storm" følte kompagniets ledelse, at der var behov for at se hinanden i øjnene igen, og samtidig sende et klart signal til alle; I er ikke glemt!

Med stor hjælp fra kammeratstøtteordningen (KSO), Den Kongelige Livgarde samt Forsvarets psykologer kunne kompagniet blive samlet i Høvelte i denne weekend.

Det er "kodyl" at være sammen med kammeraterne igen

Vi er kommet videre
I løbet af weekenden blev der gennemført foredrag fra kompagnichefen, KSO og en psykolog fra Forsvaret. Med baggrund i de gennemførte foredrag var der afsat tid til, at de enkelte enheder i kompagniet kunne drøfte oplevelserne igennem fra dengang.

Kim Kristensen præsenterede sammen med de andre foredragsholdere mange af de tiltag der nu - på baggrund af særligt oplevelserne fra Krajina - er iværksat i Forsvaret.

"Det var tydeligt for alle i mit kompagni, at Forsvaret har iværksat en masse nye initiativer, netværk, støtteordninger mv., som ikke var til stede for hold 7 og hold 8 fra Krajina i 1995. Tiltag som vi naturligvis savnede dengang, men som vi alle nu er glade for er etableret".

Kompagnichefen Kim Kristensen fortæller om Forsvarets krisehåndtering anno 2005 og der lyttes der lyttes interesseret.

Men ikke kun Forsvaret er kommet videre. Det var også det klare indtryk hos alle, at langt de fleste af soldaterne fra dengang også er kommet videre. Fornemmelsen efter arrangementet var, at på trods af de barske oplevelser fra Krajina, så havde langt størsteparten - nu 10 år efter - fået et afklaret forhold til oplevelserne.

Mange kunne sagtens nikke genkendende til symptomer på psykiske efterreaktioner, hvilket blev præsenteret og drøftet åbent og ærligt imellem hinanden. Symptomer som nu - for langt de fleste - ikke længere er en belastning i hverdagen.

At rigtig mange rent faktisk også har vendt de kedelige oplevelser til noget positivt var meget tydeligt. Som en af konstablerne udtrykte det: "Vi blev nok lidt hurtigere voksen, end mange af vores jævnaldrende".

Hvordan har de andre det?
Som konstabel Peter Holm Christiansen (nu Falckredder) beskriver det:
"Jeg blev så glad da jeg fik invitationen til dette arrangement. At kunne afrunde vores tur til Krajina, og finde ud af hvordan de andre havde det nu, betød meget for mig. Det var derfor skønt at se ens kammerater, og særligt at se, at langt de fleste har fået et godt liv og er velfungerende.

At der - også mange år efter hændelserne i Krajina - fortsat er mulighed for at få støtte, er vi her i weekenden blevet opmærksomme på. Vi kan fortsat få støtte fra Forsvarets psykologer, kammeratstøtteordningen og naturligvis hinanden, hvis behovet er der. Det var hårdt for os i 1995, men det er min fornemmelse, at Forsvaret virkelig har lært af det vi blev udsat for dengang".

Konstabel 1995 - falckredder 2005 Peter Holm Christiansen (til højre) tager afsked med en af kammeraterne; "Vi holder kontakten".