Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
En dansk soldat blev dræbt, to soldater hårdt såret og en soldat lettere såret, da en vejsidebombe kl. 12.20 lokal irakisk tid ramte en dansk patrulje i området omkring Al Harta nord for Basrah.
De sårede soldater blev evakueret til det britiske felthospital i Shaiba Logistic Base, hvor de for øjeblikket er under behandling. De sårede soldater vurderes at være uden for livsfare.
Jeg føler en dyb smerte og vemod, når danske soldater bliver dræbt eller lemlæstet under udførelse af deres opgaver. Mine tanker går til de pårørende, der har en svær tid foran sig, udtaler fungerende chef for Hærens Operative Kommando, oberst Ole Bering.
Alle soldaterne kommer fra Panserinfanterikompagniet ved Jydske Dragonregiment.
De pårørende til den dræbte og de sårede soldater er underrettet. Forsvaret er klar til at hjælpe med den nødvendige assistance til de pårørende ligesom soldaterne i lejren i Irak taler hændelsen igennem.
Patruljen bestod af to køretøjer, da den bliver ramt af vejsidebomben. Det ene af køretøjerne ødelægges ved eksplosionen. Det andet køretøj bringer herefter de tilskadekomne i sikkerhed, hjulpet af irakiske sikkerhedsstyrker, nogle kilometer syd for angrebsstedet. Her rekvireres sanitetshjælp fra den danske lejr.
De anvendte køretøjer var en beskyttet Mercedes Geländewagen, som i et vist omfang yder beskyttelse mod sprængstykker, men ikke mod kraftige direkte sprængninger.
Oberst Ole Bering tilføjer, at danske soldater opererer i et miljø, hvor vi ved, at der er en risiko ved opgaveløsningen. En god uddannelse og godt udstyr er med til at beskytte den enkelte, men uanset hvor godt soldaterne er uddannede og hvor professionelt de løser opgaverne, så vil der altid være en risiko. I dag blev denne risiko desværre omsat til en tragisk hændelse for flere af de danske soldater.
HOK telefonavis til pårørende bliver opdateret løbende.
Opdatering om vejbombeangrebet i Irak kl. 1613.
En dansk soldat blev dræbt, to soldater hårdt såret og en soldat lettere såret, da en vejsidebombe kl. 12.20 lokal irakisk tid ramte en dansk patrulje i området omkring Al Harta nord for Basrah.
De sårede soldater blev evakueret til det britiske felthospital i Shaiba Logistic Base, hvor de for øjeblikket er under behandling. De sårede soldater vurderes at være uden for livsfare.
Alle soldaterne kommer fra Panserinfanterikompagniet ved Jydske Dragonregiment. Forsvaret er i gang med at underrette de pårørende.
Patruljen bestod af to køretøjer, da den bliver ramt af vejsidebomben. Det ene af køretøjerne ødelægges ved eksplosionen. Det andet køretøj bringer herefter de tilskadekomne i sikkerhed, hjulpet af irakiske sikkerhedsstyrker, nogle kilometer syd for angrebsstedet. Her rekvireres sanitetshjælp fra den danske lejr.
Irak: En dansk soldat dræbt og to soldater hårdt såret ved vejsidebombe
01-10-2005 kl. 14:25
En dansk soldat blev dræbt og to soldater hårdt såret da en vejsidebombe i dag ca. klokken 1220 blev bragt til detonation omkring Al Harta.
De nærmere omstændigheder kendes pt. ikke. Forsvaret er i gang med at underrette pårørende.
HOK vender tilbage når, der foreligger flere oplysninger i sagen.