[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Vejsidebomben detonerede imellem to pansrede mandskabsvogne, der kørte i en kolonne af militære køretøjer. I kolonnen var der også køretøjer med danske soldater. Der var ingen danskere i de pansrede mandskabsvogne.

Der skete ingen skade på personel og materiel. Enkelte fragmenter ramte dog et af køretøjerne uden at forvolde væsentlig skade.
Kolonnen returnerede til Camp Danevang, hvor de pansrede mandskabsvogne nu bliver nærmere undersøgt.