[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Christer VF Nielsen
Presse- og informationsofficer
DANCON/IRAK5

Ulykken skete cirka et kvarters kørsel fra den danske lejr Camp Danevang i Irak.

En spejderdeling med en sanitetsgruppe var på vej hjem til lejren nordfra, da de hørte eksplosionen. De kørte øjeblikkeligt til ulykkestedet, hvor en gruppe fra Ingeniørdetachementet allerede var i færd med at yde førstehjælp til drengen.

Sanitetsgruppen overtog arbejdet, mens spejderdelingen lavede en afspærring af ulykkesstedet. Kort tid efter blev både drengen og drengens far, der var kommet til ulykkesstedet fra en nærliggende landsby, kørt mod hospitalet i Az Zubayr i militærambulancen, men på trods af alle anstrengelser døde drengen desværre i ambulancen. Han blev erklæret død ved ankomst til hospitalet.