[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af OKS-R Kent R. Sørensen

Garang var fra syden og tidligere leder af oprørsbevægelsen Sudanese Peoples Liberation Movement/Army (SPLM/A).

Han blev indsat som vicepraesident som et led i fredsaftalen tre uger tidligere. Straks snakkede vi om et evt. reaktionsmønster hos befolkningen for at være lidt forberedte. Da vi mødte på arbejde inde i hovedkvarteret (som modsat vores lejr ligger inde i Juba), havde vi medbragt vores udstyr i tilfælde af en "worst case" situation.

Samtidig var sikkerhedsniveauet blevet hævet og al færdsel i byen forbudt. Og ganske rigtigt. De lokale var blevet meget oprørte over situationen og begyndte at brænde butikker af rundt omkring os.

Røgen hang som en tåge ind over hovedkvarteret, samtidig med at der blev affyret ret mange skud i nærheden af os. Tydeligt at det var politiet/militæret, som forsøgte at få situationen under kontrol. Vi var på mærkerne den formiddag. Vi kunne høre en masse skud, men ikke se hvorfra der blev skudt på grund af træer og bygninger. I princippet kunne det også være mod os.

Heldigvis var der ingen episoder mod os overhovedet.  Hele formiddagen var der uroligheder i byen, men i løbet af eftermiddagen faldt der ro på, og hen under aften var der roligt. Da det var blevet mørkt, begyndte skyderiet igen. 

Rundt omkring lejren og inde i byen blev der skudt jævnligt. Det viste sig igen at være politiet, som jagtede tyvebander. I løbet af ugen var der roligt om dagen, men spredte skydninger inde i byen, når det blev mørkt.

Det viste sig hurtigt, at man havde brændt madlagrene af (ikke særlig smart), og hurtigt var byen begyndt at mangle mad. Så for at det ikke skulle gå helt galt, måtte man flyve en del mad ind.

SPLM/A besluttede at begrave Garang i Juba, som skal være hovedstad her i syden. De to parter (SPLM/A og regeringen) kunne ikke løfte opgaven alene. Det betød en kæmpe logistisk indsats af FN. For at få folk, vandrensningsanlæg, telte, teknik, køretøjer, forplejning og så videre på plads i løbet af 4 dage.

Vi var lidt imponeret af, hvor godt systemet arbejder, NÅR DET SKAL…
Selve begravelsen blev dækket massivt af pressen, og forløb uden problemer.

Mange var blevet hjemme af frygt for uroligheder, og fordi der var en massiv tilstedeværelse af militær og politi. Og i dag er der stille og roligt i Juba. Byen er langsomt, men sikkert ved at vende tilbage til tiden før søndag den 31. juli.

Mange muntre hilsner fra DANCON UNMIS.

OKS-R  K. R. Sørensen