[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

AMBER HOPE 05

Man kunne godt tro, at en stor del af den danske hær deltog i øvelse Amber Hope 2005 i Litauen, for der er mange køretøjer, vi kender i Danmark. Der kommer en GD, fulgt af en Landrover, og man tror næsten ikke sine egne øjne, da der ruller en infanterideling forbi i tre UNIMOG.

Men der er ingen danskere, der kører rundt. Det er litauiske soldater, der sidder bag rattet i de køretøjer, som Danmark gennem årene har foræret til Litauen.

Der er ikke ændret på malingen og på sløringsfarverne, og det er derfor de tidligere danske køretøjer er så let genkendelige. Og så glæder man sig over, at Danmark på den måde har været med til at hjælpe Litauen i gang med at opbygge en helt ny hær, der er meget stolt over nu at være et fuldgyldigt medlem af NATO.

Denne Landrover har en litauisk nummerplade. Men på siden af kølerhjelmen står det danske individnummer stadig: 52.592 – den Landrover må der være nogle, der kan huske.