Køre efter danske forhold - umuligt

Af Oversergent Morten Karmisholt,

Transportsektionen er en lille vognmandsforretning, der har til opgave at afhente forsyninger og personel fra Kuwait, og så transportere det ind til Bataljonens ansvarsområde.

Vi er 10 mand, to befalingsmænd og otte konstabler, der klarer arbejdsopgaverne. Selv så langt henne i udsendelsen er humøret stadigvæk højt, og vi er sjældent langt væk fra et godt grin. I enheden er der en rigtig god blanding af unge og mere erfarne konstabler. De erfarne kan så trække de unge lidt i ørerne engang i mellem, så slipper befalingsmændene for det.

Transportsektionen samlet foran PITTEN, vores kontor. Bemærk SCANIA T-shirtene, ægte Truckerstil.

I transportsektionen har vi køretøjer lige fra en Mercedes Geländewagen, VW transporter til en 80 Tonmeter lastvognskran. Vores trofaste arbejdsheste er de MAN lastvogne, vi kører til Kuwait i. Efterhånden er alle blevet godt og grundigt trænet i at køre lastvogn, med og uden anhænger.

Kørslen i Kuwait er et kapitel for sig. Til at starte med, er det kun kvinderne i Kuwait, der skal tage et kørekort. En mand kan jo bare sådan noget som at køre bil. Nej, det kan de ikke! Der hersker tilstande på det kuwaitiske vejnet, som ikke kan beskrives. Høj hastighed, kørsel uden lys specielt om natten, kørsel med mobiltelefonen for øret og overhalinger indenom er ganske almindelig dagligdags trafik.

Det virker, som om trafikreglerne kun er vejledende, og ingen tager dem alvorligt. Når vi har personer med, som er i Kuwait første gang, er det altid morsomt at betragte deres reaktioner. Ofte sveder de, og det er ikke altid grundet varmen. Nervøse maver og nervøse trækninger er også blevet observeret.

Køre efter danske forhold – umuligt!
Chefen for det danske kontingent i Irak udtalte, at vi i Kuwait skulle køre efter danske forhold, men efter en tur dernede, ændrede han mening. Det er simpelt hen umuligt, og man må tilpasse sig situationen dernede. Når vi til august kommer hjem, skal vi nok lige omskoles til danske forhold igen.

Heldigvis er vi i skrivende stund blevet forskånet for alvorlige trafikuheld. Der har været et par små episoder, men sjovt nok har vores MAN lastvogne lidt mere ”gennemslagskraft” end en mindre personvogn. Ingen personskader, kun lidt buler i modparten, og et par ridser i kofangeren hos os.

I løbet af ugen har vi for det meste to faste afgange til Kuwait. På de dage henter vi ved Lufthansa, den aircargo som DANILOG sender ned til os. Derefter skal vi ned og hente alle de indkøb, som vores lokal indkøber har foretaget. Han har et rigtig godt shopping gen, så der er ofte fyldt godt op på lastvognen. Efter at have samlet gods op de to steder, har vi så tid til at udforske Kuwait en lille smule, specielt indkøbsmulighederne.

Det er dejligt at kunne forlade lejren, og komme ned og nyde civilisationen igen. Bare det at gå rundt i et almindeligt supermarked, har en positiv virkning på humøret. Når man så samtidig kan købe billigt ind af alt muligt, er det heller ikke en bagdel. Op til flere rygende VISA/Dankort er der blevet observeret efter sådan en tur.

Når der så kommer containere fra Danmark, skal vi også ned og hente dem. Ved containerhavnen er der en storslået udsigt over Kuwait City skyline, meget kønnere end hvad vi ser i Irak.

Til venstre en løbsk kamel på motorvejen, til højre Kuwait City skyline fra containerhavnen.

Løbende får vi en del anderledes transportopgaver.

For eksempel flyver vi til Bagdad med forsyninger til de danskere, der sidder deroppe. I en anden lejr, godt seks timers kørsel fra Shaiba Logistic Base, sidder der også danskere. De skal også have forsyninger, men heldigvis flyver vi op til dem i helikopter og skal ikke køre hele vejen. En gang i mellem kører vi dog derop.

En køretur på godt seks timer hver vej. Der er ikke som at køre på en dansk motorvej, der er en hel anden form for trafik, og der er meget langt mellem rastepladserne. KS Grønlund har indtil nu haft fornøjelsen af at køre denne tur, men nu da han skal på leave, kommer vi andre også til at køre den.

Besøg ved Uhr
For nylig var transportsektionen oppe ved Uhr, en af civilisationens arnesteder, for at aflevere en container retur til amerikanerne. På denne tur lærte KS Søgård hvordan en rigtig trucker arbejder, tre timers kørsel op og tre timers kørsel tilbage. Efter at have afleveret containeren var vi så heldige sammen med eskortesektionen at kunne besigtige Uhr.

Tankevækkende at der, mens vi boede i huler, levede et civiliseret folk der. Endnu mere tankevækkende var det, da vi kørte derfra med fragmentationsvest, hjelm og ladte våben. Så kan man spørge sig selv, hvor langt civilisationen er nået?

Afhentning af en portalkran i Uhm Qasar havn, var bestemt en af de mere spændende transport opgaver. Et rod af mennesker og materiel mellem hinanden, og selv om eskortesektionen passede godt på os, lykkedes det de lokale at ”låne” et tankdæksel fra os. For øvrigt noget vi blev udsat for under missionsorienterende uddannelse, så vi burde være advaret.

For KS Vang blev det til noget af en køreuddannelse, da han skulle bakke vores sættevogn ind i bugen af skibet. Det lykkedes uden buler hverken i sættevogn eller skib. De lokale udtalte en masse hurtige høje lokale ord, da han kom ud igen, så dem valgte vi at tage som en kompliment for hans kørefærdigheder.

Til venstre UHR, til højre kører KS Vang ud af et skib.

Til venstre et normalt MAN logo, til højre et lokalt fremstillet MAN logo. Kan I se forskellen?

Til venstre løser KS Riber en kranopgave, til højre er OKS Blaameier og KS Vang på CIMIC tur.

Når vi ikke er ude at køre, har vi en masse opgaver i lejren. Vores køretøjer skal vedligeholdes, noget mere krævende end i Danmark, vi skal dyrke en masse idræt, og som en god dansk soldat benyttes rigtig meget tid til at gøre rent.

I den varme, som vi er udsat for hernede, er det også nødvendigt at passe og pleje sig selv. En ”lækkerhedsting” er en tur i lejrens nye svale pool. I de daglig omkring 50 graders varme, er det noget, der køler en af, så man kan koncentrere sig om næste opgave. Om aftenen samles vi ved vores NSE messe og nyder en enkelt alkoholfri øl eller to.

I den sidste tid har PITTEN fået en ordentlig omgang. Grundet flytning af en kølecontainer, var vi nød til at udbygge terrassen. OKS Willecke har fabrikeret Iraks nok flotteste grill til os, og da ombygningen var overstået, måtte vi selvfølgelig fejre med en grillfest. OKS Willecke er ikke kun vores grillfabrikant, han er også vores gartner. Han har fået sit eget blomsterbed, og han har også lavet en palmehave. Mens han var på leave, har vi selvfølgelig husket at vande blomsterne og palmerne.

Til venstre gartneren OKS Willecke, til højre hans grill og grillfest 21.6.05.

Generelt er transportsektionen kendetegnet ved et rigtig godt humør, et godt sammenhold og viljen til at løse vores pålagte opgaver. Specielt ved en enkelt opgave, rømningen af Az Zubayr havn (beskrevet i et tidligere ugebrev fra vores delingsfører), har vi vist, at vi kan gå fra 0 til 100 på meget kort tid.

Det var vist det hele for denne gang.

Jeg er sikker på at konstablerne har en masse at fortælle, når de om knap to måneder, vender hjem til Danmark.

Hilsen til alle dem der kender os og vil kendes ved os.

Kære HOK, det er denne type køretøjer vi ønsker os. Ikke de kedelige grønne.