[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Seniorsergent Michael Kok Grønbech

Endnu to uger er gået, og det er tid til en ny rapport hernede fra det varme og solbeskinnede Kosovo. Det er nok midt i sommerferietiden derhjemme, vi har i det mindste lidt færre folk at få kontakt med.

Sommer er det først derhjemme i Danmark, når vi når Skt. Hans, og det er ikke anderledes hernede.

Vi fik en dejlig grillmenu fra vores cafeteria og noget så usædvanlig som helstegt lam. Det faldt nu i god smag hos de fleste.

Traditionen tro skulle heksen også af sted til Bloksbjerg. Der blev ligefrem udskrevet en konkurrence enhederne imellem, om hvem der kunne lave den bedste og flotteste. Der blev NSE kun nr. 3.

At vi kun blev nummer 3, kan nok forklares med, at vi er den enhed med færrest antal personer, der kunne afgive stemmer. Vores var bestemt den flotteste. Hun blev lavet af Klaus Jørgensen -vores MRP controller - og en med stor erfaring i den slags, vores bogholder Bodil Sørensen

Heksene

Bålet blev tændt kl. 20, og der var godt fut i det fra starten. Heksene fik en god start. Det var dog ikke alle heksene, vi fik sendt af sted. Vi fandt en af kostene bagefter!!

Nu da det er blevet rigtig sommer, bruger vi ofte søndagen, som i princippet er arbejdsfri dag, til at køre tur og se på lokale seværdigheder i Kosovo. Der bliver så pakket en dejlig stor madpakke, kaffe og vand. Undertegnede og kommandobefalingsmanden Allan W. Christiansen er normalt "turledere" på disse NSE udflugter.

Turledere

Men det går ikke altid lige nemt med at finde vej.

Skiltningen lader noget tilbage at ønske, og så må det store kort frem for at finde ud af, hvor vi nu er landet henne. Det er ikke altid lige nemt, men vi er altid kommet tilbage igen.

Kortlæsning

Men det faktum, at vejene nu heller ikke er lige det, man forventer af dansk standard, giver også nogle spændende oplevelser. I visse tilfælde kunne man efter vores målestok nærmest give dem betegnelsen: "En gedesti". Men det gør kun udflugterne mere spændende.

Alt dette nødvendiggør medbragt madpakke og kaffe, idet turene ofte tager lidt længere tid end beregnet.

F

Gedesti

Et af de seneste udflugtsmål, vi har fundet, er et utroligt smukt naturområde.

Dette består af 8 vandfald i forskellige højder, hvor der ved hvert vandfald er en lille sø, der kan bades i. Vandet er dog noget koldt, da det er smeltevand fra bjergene.

Stedet er utroligt populært blandt de lokale, men mærkeligt nok er der ikke etableret nogen rigtig adgangsvej. Det er kun muligt at nå derned med en firhjulstrækker eller til fods.

Mirusa vandfaldet

NSE'et tager jævnligt på skydebanen for at opbygge og vedligeholde færdigheder. Det med opbygningen af færdigheder er der en del, der gør godt brug af, for ikke at være til fare for sig selv og andre med deres våbenbetjening.

Efterhånden er standarden i NSE'et blevet så høj - det mener vi i det mindste selv - så vi har fundet det på sin plads med en delmålskontrol i form af en konkurrenceskydning. Mere herom senere.

Skydebanen

NSE sige farvel til endnu en regnskabsfører, Birgitte Seidel. Hun blev nummer 3 i rækken. Afløseren, seniorsergent Tommy Wøbbe fra Søværnet, skulle blive den sidste i rækken af regnskabsførere, hold 12 når at opleve.

Tommy er med til at bedre ligevægten på kontoret, og så bliver der formentlig også lidt mindre snakken!!

Humøret er stadig højt hernede, nu kommer vores folk efterhånden retur fra leave og andre rejser med frisk mod til at klare de sidste 49 dage.