Mad – march, forbindelsesopgaver og flystyrt

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af feltpræst Alex

Mens de rekognoscerede mulighederne, fik den ene pludselig øje på et skilt, hvorpå der stod ”Gule ærter, som vor mor lavede dem - kr. 32” - Den ene sagde: ”Uhm” – den anden sagde: ”Føj for en ulykke!”

Uden mad og drikke
De velkendte ord gælder også de danske vikinger. Til beroligelse for enhver bekymret mor derhjemme - om hendes søn eller datter nu overhovedet kan få noget at spise eller ej, så ligger det fast, at vi har fri adgang til tre måltider om dagen. Og ingen er døde af sult – endnu!

De allerfleste måltider indtages i det tyske feltkøkken, hvor vi kan spise morgenmad, frokost og aftensmad. Efter nogle uger hernede blev der åbnet mulighed for, at vi til aftensmaden frit kunne vælge imellem spisning hos tyskerne eller italienerne – muligheden for afveksling er en fin ting, som vi sætter stor pris på.

Glimt fra det tyske feltkøkkens spisetelt med indskrivningsbordet – danske vikinger ses i forgrunden.

Smag og behag er forskellig – det er evnen til at lave mad og ramme folks smagsløg også. For de fleste af os bliver maden altid lidt ensformig ligegyldigt hvilket feltkøkkens eller anden institutions mad, vi skal spise i gennem længere tid. Intet kan stå mål med ”mors” mad.

Uanset hvilken karakter man måtte give maden hos italienerne eller tyskerne, så bærer retterne begge steder præg af en anden madkultur og nationale ”lækkerier”, som ikke nødvendigvis ”kildrer” i de danske vikingers ganer.

Til de mindre efterspurgte specialiteter hører den tyske ”knödel og sauerkraut”. Når dette serveres, så er der heldigvis mulighed for at tage andet spiseligt, så man alligevel kan blive mæt.

Henrik venter med længsel på maden i det italienske feltkøkken.

Selv om de færreste af os har øget den personlige ”tonnage”, så er der stadig fuld kraft på de ”danske vikinge-helte” – eller sagt med andre ord: Vi lider ingen nød – heller ikke hvad maden angår.

Regn, sne og pludselig mangel på vand
Ugen bød på noget så usædvanligt som stille silende regn gennem længere tid. Så meget, at vi  har fået en let forsmag på, hvordan den støvede jordoverflade hurtigt kan forvandles til et leret pløre.

En morgen, hvor sigtbarheden var usædvanlig god, kunne vi på bjergtoppe i det fjerne se, at der nu var faldet sne.

Lørdag over middag gik hovedpumpen til vandforsyningen i lejren i stykker, så vi har været uden vand til vores toilet og badefaciliteter i over et døgn.
For alt ”output” har vi måttet benytte ”raketten” eller ”tønden”, som slige steder kaldes i daglig tale.

Kontakten mellem den afghanske hær og ISAF
Forbindelseshold 5 (FO ANA) har kontakten mellem ANA (Afghan National Army) og ISAF.
Holdet består af kaptajn Tom, oversergent Thomas og overkonstabel Ronnie.

Thomas og Ronnie fortæller i det følgende om deres arbejde:

FO ANA er blevet bedt om at skrive et lille indlæg, hvor vi skal fortælle lidt om vores operative opgaver som et hold, der varetager forbindelsen til ANA.

Vi er et af de fem danske forbindelseshold, som Danmark bidrager med til den internationale styrke. Holdene indgår i forbindelsesafdelingen, som er direkte underlagt Kabul Multinational Brigade (KMNB).

I forbindelsesafdelingen i KMNB er der mange andre nationer, som vi danskere arbejder tæt sammen med, hvilket giver et meget spændende og anderledes arbejdsmiljø. 

Vore opgaver ligger i at holde forbindelse og observere de forskellige aktiviteter i ANA’s centrale korps (201. korps), som er det korps, der har ansvaret for sikkerheden i og omkring Kabul.

I ugens løb har vi har kontakt med alle de forskellige enheder, der er underlagt korpset. Her indhenter vi informationer omkring ANA’s styrke, uddannelsesniveau, antal, deployeringer rundt om i landet, og om hvordan det går med træningen af de kommende ANA soldater.

Tom og Ronnie forhører sig om træningen af ANA soldaterne – bag Tom ses deres afghanske tolk.

På nuværende tidspunkt har Afghanistan en stående styrke på ca. 19.000 mand. Planen er, at hæren skal op på 35.000 mand, foruden 35.000 i reserven.
Hensigten med uddannelsen af disse soldater er, at de med tiden selv skal overtage den store militær- og sikkerhedsopgave, som ISAF og koalitionen udfører i samarbejde med ANA.

FO ANA færdes således meget i og omkring ANAs garnisoner i Kabul området. På den måde får vi set og oplevet noget nyt hver dag, hvilket er meget spændende og afvekslende.

Thomas ses med solbriller i midten af billedet foran en deling ANA soldater under deres militære træning.

Fra tid til anden bliver vi pålagt specielle opgaver af KMNB i ANA regi.
Det kan f.eks. være at køre ud og undersøge nogle gamle AMF (den gamle, nu opløste afghanske hær) militære installationer.

På et tidspunkt skulle vi kontrollere sikkerheden i nogle gamle ammunitionsbunkere, da KMNB var interesseret i at vide, om udefra kommende personer kunne få adgang til den opbevarede ammunition. Området blev nøje undersøgt, hvorefter vi udfærdigede en rapport til KMNB, som derefter vurderede sikkerheden ud fra vores oplysninger.

Således kan KMNB anbefale, om der skal ekstra bemanding på beskyttelsen af bunkerne, eller om alt ser fint ud. Dette går naturligt igennem FO ANA, da vi er forbindelsesleddet mellem KMNB og ANA.

Vi har lige afsluttet en opgave, der gik ud på at undersøge personel, materiel, og trænings status i de forskellige ANA enheder. ISAF skal bruge disse mange oplysninger til at vurdere, hvilken støtte ANA har mest brug for, og hvad ISAF har mulighed for at bidrage med.

At være tilknyttet et forbindelseshold, som ANA, KCP (Kabul City Police) eller noget helt tredje er en meget spændende opgave og giver en masse muligheder for at opleve den afghanske kultur på helt tæt hold.

Flystyrt
Fredag kom der melding om et flystyrt lidt nord for Kabul. Et russisk Antonov transportfly var styrtet ned på vej mod Bagram. Flyet tilhørte et civilt pakistansk luftfartselskab og transporterede gods mellem Tyskland og en amerikansk base nord for Kabul. Styrtet skyldtes tekniske og/eller menneskelige fejl.

Et af vore danske forbindelseshold blev sendt af sted for at rapportere fra ulykkesstedet. Man formoder, at der er mellem 7 og 9 omkomne.

Tredje og sidste DANCON march
Lykkeligvis kunne vi afvikle DANCON marchen i tørvejr. I løbet af formiddagen blev det endda dejligt solskinsvejr.

Denne gang havde vores march den ære at COM ISAF (ISAF styrkens øverstbefalende) generalløjtnant Del Vecchio, deltog. Et signal om at de tidligere marcher har været afviklet meget tilfredsstillende og har tjent til at promovere DANCON og Danmark på bedste vis.

Klar parat, … Commander ISAF, generalløjtnant Del Vecchio (i midten af billedet) var også klar til start.

Der var ca. 340 deltagere til start. Alle ledige hænder måtte i sving, for at hjælpe til. Selv nogle af vore egne deltagere gav en hjælpende hånd med. I alt har der været omkring 1250 deltagere i de tre marcher, hvilket vi er meget stolte over.

Igen kom vinderen i mål i rekordtid. De 25 km med 10 kg oppakning blev gennemført af en rumæner på den imponerende tid af 1 time og 47 minutter. De to næste i mål var portugisere.

 
Den rumænske vinder løber i mål.

Chef DANCON overrakte traditionen tro diplom og medalje til de tre første i mål samt til COM ISAF.

Efter dagens strabadser, hvor flere af de march-deltagende vikinger tog svalende fodbad og tillagde sig nye gangarter, så kunne vi slutte fredagen med fællesspisning i messen. Nu er vejret blevet så koldt, at ingen fristes til at spise udenfor. Temperaturen er om natten faldet til under frysepunktet.

Her fra Camp Warehouse sender jeres danske vikinger mange hilsner til vores familier, venner og bekendte.