Murearbejde regn og rent vand

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af kaptajn Lars Skjærris Olsen, SF/MOT 4

”Og pludselig stod der nogen fra hold 3 ved porten”
Her i Feyzabad lærer man ganske hurtigt ikke at tage tingene for givet. ”Flyet kommer på tirsdag” – måske… ”Vores post kommer med flyet” – nej… heller ikke denne gang. ”Heldigvis kan jeg da ringe hjem på velfærdstelefonerne” – næh, for de duer ikke. Et velfunderet omstillingsberedskab er med andre ord en meget væsentlig egenskab at være i besiddelse af heroppe.

For eksempel havde det længe været uvist, om rekognosceringsholdet fra Hold 3 ville kunne komme herop grundet manglende flyforbindelser. Meldingerne var efterhånden så triste, at vi mere eller mindre antog holdningen ”de kommer, når de kommer… hvis de overhovedet kommer.” Men pludselig ringede de fra kommandokontoret og meldte, at gæsterne fra Hold 3 stod i lejren.

Kommandobefalingsmanden er normalt en ganske tillidsvækkende ældre bornholmer, men denne gang virkede det godt nok som om, han seriøst trængte til ferie. Der skulle ikke komme fly, så med mindre rekognosceringsholdet skulle have cyklet herop, lød det som lidt af en and. Men nej – den bornholmske tillid forblev usvækket, for oppe ved stabsbygningen stod seks mand og en kvinde iført grønne uniformer, tyske fragmentationsveste og uden bagage.

Jeg vil ikke trætte læserne med en beskrivelse af den noget snørklede rejsevej, de syv havde tilbagelagt, men blot konstatere, at PRT Feyzabad stadig er et overraskelsernes sted. De skulle i øvrigt også have haft en ny tolk med herned, men hvor i verden han var endt, vidste ingen.

Det betyder meget at få besøg fra holdet, der skal afløse os til januar. Nu kan man virkelig begynde at føle, at missionen lakker mod enden. Det er derfor også super vigtigt, at vi får givet gæsterne så meget med hjem som muligt, så de kan tilrettelægge deres uddannelse derhjemme så tæt op af virkeligheden og give deres konstabler og befalingsmænd et realistisk indtryk af deres kommende mission.

Ramadanen – den muslimske fastemåned – er nu overstået. Vi havde blandt andet de nye sektionsførere med inde i Feyzabad by, og hvilket indtryk de fik af byen! Der var utroligt mange mennesker på gaden, og aldrig har vi i vores indtil videre fire måneder hernede set dem så glade. Alle vinkede, smilede og gav thumbs-up. Så det var et temmelig positivt indtryk af lokalbefolkningen, som Hold 3 fik med hjem til Danmark.

Rent vand til de trængende
MOT 4 har været på besøg i en landsby, Arwesha i Yaftal Payan distriktet, hvor vi efterhånden har været en del gange.

Sektionsføreren kigger på mens NK underholder med en af sine æsel-vittigheder

 Vi har blandt andet fået gennemført et større vandprojekt, som vi nu skulle se i fuld færdig form. Og det var sandelig blevet en succes. Der var trukket 2200 meter rørledning fra kilden i bjergene ned til en opsamlingstank i landsbyen, hvor vandet så blev distribueret videre ud til tre vandhaner. De lokale beskrev manglende drikkevand som landsbyens største problem, så glæden var stor.

Så er der rent vand!

Regn, sne og murearbejde
 Og så skal jeg ellers love for, at vejret er blevet dårligt… Mandag har det regnet hele eftermiddagen og aftenen. Når vi kommer op i bjergene – op over 3000 meter – falder regnen som sne. Så der er efterhånden dømt både kæder til bilerne og termoundertøj på patruljerne. Spændende hvordan de kommende uger vil arte sig på den front.

Alt er stadig ganske stille og roligt hernede, maden er blevet betragteligt bedre i det tyske feltkøkken, og vi er ved at få styr på terrassen, så vi kan sidde varmt indenfor i de lange mørke vinteraftener. Og så har vi bygget en grill.

Ja, det ligner et orgel, men er en grill

Med andre ord er endnu en uge i Camp Odin gået.