Musikalsk indslag fra Danmark

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af kaptajn Lars Skjærris Olsen, SF/MOT 4

Danske enheder var med, men det blev heldigvis ikke nødvendig at komme i aktion ved jordskælv i Afghanistan - Ugen sluttede med en brag af en fest

Natten til tirsdag den 13. december skælvede jorden her i Badakhshan. Vi har før oplevet jordskælv heroppe, og det er bestemt ikke et usædvanligt fænomen i denne geologisk meget aktive del af verden, hvor Indiens og Asiens kontinentalplader støder sammen.

Men denne gang varede det alligevel lidt længere og føltes lidt kraftigere end tidligere. Om morgenen fandt vi ud af, at jordskælvet havde ligget på 6,7 på Richter-skalaen og altså var et relativt stort et af slagsen. Umiddelbart var der ingen meldinger om skader eller tilskadekomne hverken fra den lokale administration eller i pressen, da epicentret havde ligget ret dybt nede i jorden.

Op ad formiddagen forlød det dog alligevel, at det sydøstlige distrikt Zebak, hvor epicentret havde ligget, havde ødelæggelser. Man rekvirerede fotorekognoscering med F-16 fly og besluttede at sende en større multinational styrke til distriktet for at tage kontakt til den lokale distriktsadministration.

Kommunikationsforholdene mellem distrikts- og provinsadministrationen er meget ringe, og for at få de mest pålidelige oplysninger er det simpelthen nødvendigt at tage derud.

Kolonnen til Zebak

Man besluttede at sende først en kolonne bestående af de danske MOT 1 og 3 samt tyske og tjekkiske patruljeenheder afsted. Dernæst sendte man under ledelse af os i MOT 4 en større kolonne med vedligeholdelses-, sanitets- og kommunikationselementer samt en tysk oberstløjtnant afsted mod syd.

Det er en længere tur til Zebak, og det blev besluttet, at forskyde over to dage med en overnatning i distriktet Baharak, hvor tyskerne har et såkaldt safe house på en gammel afghansk kaserne.

På vej mod Baharak lidt uden for Feyzabad by lå der i øvrigt en gammel granat på vejen, som forsinkede os lidt, da vi skulle have EOD til at komme og fjerne den. De lokale i området sagde, at det var nogle børn, der havde leget med den - ifølge dem - ufarlige granat.

Vi tog imidlertid ingen chancer, spærrede vejen af med vores pansrede GD'ere og forsøgte at holde de lokale væk, indtil EOD kunne komme ud og fjerne den. Det viste sig heldigvis, at granaten var ganske ufarlig, og vi kunne fortsætte.

Det er koldt om natten hernede nu med stadig hårdere frostgrader jo højere vi kommer op i bjergene, men kombinerer man vores forskellige soveposer samt supplerer med en drikkedunk med kogende vand i fodenden som varmedunk, går det nu alligevel glimrende.

Vi tilstræber at overnatte under tag her om vinteren, men det var der desværre ikke plads til at alle kunne i Baharak. Men så var der rig mulighed for at nyde meteorsværmen Gemeniderne, der kulminerer her midt i december - et forrygende syn, når man befinder sig langt væk fra generende gadelys.

Onsdag gik turen mod Zebak - igen i to kolonner. MOT 1 blev tilbage i Baharak med opgave at eskortere en større forsyningskolonne, som man overvejede at sende fra lejren, hvis det vitterligt viste sig, at der var brug for hjælp i Zebak. MOT 3 kender området og de lokale ledere dernede, så det var meget naturligt, at de kørte derned med den første kolonne og tog kontakt til distriktets District Manager.

Det kolde Zebak

Vi i MOT 4 skulle stadig lede kolonnen med mekanikere, oberstløjtnant og sanitet. På meldingerne fra MOT 3 blev det dog hurtigt tydeligt, at jordskælvet ikke havde forårsaget skader i området. Vi fortsatte dog alligevel derned, og overnattede på den lokale skole.

De lokale var meget nysgerrige, da det nok var første gang siden russernes invasion, at der havde været så mange fremmede soldater dernede. Det gav nu ingen problemer, da de samtidigt var meget gæstfrie og venlige. Skolens klasseværelser var perfekte at sove i, snart snurrede de forskellige nationers gasblus og duften af feltration bredte sig.

Der er altid plads til en lille riverdance.

Zebak ligger i over 2600 meters højde, og det frøs 15 grader om natten. Den hårde frost gav problemer for flere af bilerne dagen efter, da vi skulle tilbage til lejren igen. Bremserne frøs fast, og dieselen er af ringe kvalitet, hvilket gav motorproblemer. Heldigvis havde vi de tyske mekanikere med, og med nogle timers forsinkelse kunne vi komme ud af området og tilbage til lejren i Feyzabad.

Fredag var dagen, hvor det store velfærdsarrangement med bandet Absolute Girls skulle finde sted. KVO Figa havde knoklet så hårdt med at få koncerten og festen op at stå, at han havde fået indtil flere skader på sin ikke helt unge krop. Men hans indsats bar frugt, da vejret holdt, flyene fløj, og bandet kom vel til Feyzabad.
Som det er kutyme med gæster fik også Absolute Girls en guidet tur ind til Feyzabad, hvilket vist var lidt en oplevelse.

Totalt sejt band!.

Om aftenen skulle koncerten så finde sted. Det blev et brag af en fest, hvor vi virkeligt fik det ellers pansrede cafeteria til at slå sig i tøjret. Både tyskerne og tjekkerne var inviteret med. Bandet spillede et bredt udsnit af både dansk og udenlandsk pop og rock, så der var noget for alle øren.

Det var tydeligt, at mange nød for en gangs skyld at kunne slå sig lidt løs og glemme, hvor i verden vi var. Da koncerten var slut, rykkede festen over på vores terrasse ved Camp Odin, hvor også både tyskerne og tjekkerne var med. Det var i sandhed et brag af en fest.

Folk trykker den af.

Og ellers er julen så småt ved at melde sig. Vi har fået juletræ med pynt fra Danmark, og det står nu pyntet udenfor terrassen. Det store spørgsmål er så, hvorvidt køkkenet formår at kreere en ordentlig julemiddag, men det må tiden vise.

Der er i dag nu under en måned til sidste rotation efter planen skal forlade Kabul. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de fleste går og tæller ned. Vi glæder os meget til at få de første fra Hold 3 herned, så vi kan komme i gang med overdragelsen.

Hilsener til alle jer derhjemme fra MOT 4 plus resten af DANCON.