Nødhjælp valg international træning nye biler og feltrationer

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af MOKS ”Silde”, kok

Nødvendig uddannelse
Ugen har budt på mange forskellige oplevelser. Min hverdag som kok tog en anden drejning, da jeg sammen med Militær Observatør Hold 1, også kaldet MOT 1 blandt andet gennemførte noget enhedsuddannelse. Vi startede med at gennemgå vores kampveste vi har på for at være sikre på, at vi har det vi nu skal have med os.

Vores enhedsuddannelse foregik ude ved landingsbanen i Feyzabad og vi fik øvet os i forskellige former for kampuddannelse. Det varede det meste af formiddagen og det var rart, at være ude og røre sig på en anden måde end man plejer. Efter frokost havde vi supplerende førstehjælpsuddannelse og alle fik gennemgået vores sygehjælpetasker, så vi ved hvor hvad ligger.

Vores sygehjælper Maxwell, viste os hvordan vi forbinder en fod, ankel, hånd, håndled, albue, finger med tape, og så fortalte hun om hvordan det skal ligge om hoved og knæ.

CIMIC og Udenrigsministeriet
Den næste vi fik en orientering af var Stine, hun er udsendt fra Udenrigsministeriet. Hun samarbejder blandt andet med vores sektion der har med Civilt Militære Samarbejde (CIMIC), i forbindelser med de projekter vi får/laver hernede. Hun fortalte om forskellige opgaver i forbindelse med valget, som løber af stablen om en måned.

En af de opgaver vi har er, at finde ud af om de lokale har fået lavet et valg kort ved at lade sig registrere som vælgere. Ligesom der hjemme skal man være fyldt 18 år for at stemme. Vi forsøger også at finde ud af, om de ved, hvor de skal stemme, hvem der er kandidater og hvordan de kommer frem og tilbage til valgstedet. Stine fortalte om, hvad vi også skal kikke efter når vi er ude på patruljer.

Det kunne være hvor mange huse der er i byen, og ved at gange med ca. 6 til 7 pr. hus så har vi nogenlunde antal folk i byen. Vi forsøger også at finde ud af, om de har mad nok og vi prøver at spørge på en måde, så de ikke bare siger nej. Et andet område vi prøver at få oplysninger om er sundhedstilstanden i de enkelte landsbyer. I Badakhshan provinsen hvor vi er, har de verdens højeste dødelighed, hvad angår børn. Hver 4 ud af 5 dør inden de er 5 år gamle.

 
Forhandling med ”borgmesteren”, om projektet i Buci.

Som eksempel på et CIMIC projekt der på sigt forbedrer de lokales levevilkår er vandprojektet i landsbyen Buci. For ca. 3 uger siden var CIMIC ude og starte projektet op, vand til en landsby fra en kilde. Som en del af projektet skulle landsbyens beboere hjælpe til med at grave en 1½ kilometer lang rende, hvor vandrøret skal lægges.

Renden var næsten færdig og snart lægges røret i, så de kan få rent vand fra en bjergkilde ned til byen. Alle har kunnet grave har været ud og hjælpe, både børn, unge og ældre. Der bor ca. 400 mennesker i byen, og omkring 300 har hjulpet til, og man kan se, at de gerne vil gøre deres til, at de kan få rent drikkevand fra kilden. Hele projektet er færdigt om ca. 4 uger og jeg håber at komme med ud til indvielsen. Det er det, der gør det dejligt at være hernede, man kan se at vi gør noget.

Samling ved udspringet af kilden i Buci.

I felten igen
Efter nogle gode timer med relevant uddannelse og orienteringer kørte vi ud igen ved 1930 tiden for at øve enhedsuddannelse i mørke. Når vi bruger vores lysforstærkningsudstyr ser alt på en anden måde og man skal koncentrere sig mere, da alt får et grønt skær. For mig var det lige som at sejle ubåd, forskellen var bare, at her kunne man se ud. Alt i alt en rigtig god dag.

Lokalt bryllup
I dag har også været en rigtig god dag for vores CIMIC sektion. Jan, en af vores CIMIC officerer har været så heldig at blive inviteret med til en reception i forbindelse med et bryllup. Det er første gang, at en dansk soldat fra Provincial Reconstruction Team (PRT) Feyzabad har været med til et Afghansk bryllup. Det lykkedes fordi den tolk som CIMIC arbejder sammen med, selv det er ok at deltage.

Jan var med hos gommen, hvor man sad og snakkede. Stine var inde hos den kommende brud i nabohuset. Hun fortalte at de også sad og snakkede og fik noget at spise. Da brud og brudgom ikke må være i samme hus havde gommen lånt naboens hus, så han gik frem og tilbage mellem husene. Ude på gaden stod der flere venner, bekendt og familiemedlemmer, og ventede på at komme ind og sige tillykke til gommen.

Man kan godt sige at både vi soldater og de lokale fik noget ud af det. Vi har lært hinanden at kende på en anden måde. Bryllupsfesten er først i aften, men varer til gengæld 3 til 5 dage, så det bliver et dyrt bryllup. De lokale har i øvrigt samme tradition som os, hvad angår ring, så noget tilfælles har vi da.

Jan og gommen sammenligner ringe.

Besøg af Forsvarsministeren og ildebrand i Feyzabad
Den 16. august besøgte Forsvarsminister Søren Gade, med følge os her i Feyzabad. Han havde ikke meget tid, men en guidet tur blev det dog til. Turen gik først til et udsigtspunkt hvor man kunne se det meste af Feyzabad.

Herefter besøgte Forsvarsministeren et eksemplar på et dansk CIMIC projekt nemlig en drikkevandsledning i byen Kohna Qeslag. Rent drikkevand er her, som alle andre steder, en livsnødvendighed ikke mindst for at undgå sygdom. Forsvarsministeren blev budt på te og bolsjer og fik en god snak med den lokale borgmester.

Sidste punkt på turen var et besøg i basaren i Feyzabad samt lidt mere te på en lokal restaurant. Aftenen i lejren bød på lidt godt dansk mad, kotelet m/ brasekartofler, ærter/gulerødder og smørsovs og som afslutning hygge på den danske terrasse, hvor der blev serveret kaffe, vand og øl, og snakken gik til omkring midnat.

Forsvarsminister Søren Gade inspicerer æreskommandoet.

Ud på aftenen udbrød der brand inde i Feyzabad. Der var en voldsom ildebrand, der dækkede et område på ca. 200 X 200 meter. Ilden var opstået i den nye basar og mange forretninger nedbrændte, men heldigvis kom ingen til skade. Tyskerne og tjekkerne, med sikringsmandskab, læge og pumper, blev sendt til byen med det samme, mens vi havde yderligere enheder i beredskab.

Nye biler
Ugen har også budt på nyt vedrørende biler til erstatning for vores meget slidte biler. Lige som de andre nationer ved PRT Feyzabad, så har vores biler også haft problemer med at klar de udfordrende afghanske ”veje”. 6 nye robuste biler er på vej ned til os, og vi glæder os til at de ankommer først i uge 34.

Samtidig er der reservedele med ned til de andre biler, så de kan blive repareret. Nu kan vi få alle vores MOT hold af sted samtidig og få gang i indsamling af informationer blandt andet til støtte for nødhjælpsarbejdet.

Tyske feltrationer og post hjemmefra.
BASE DAY med tyske feltrationer, da køkkenet er lukket for den ugentlige rengøring. I dag har vi også fået tømt det midlertidige spisetelt og flytte alt møblement ind i den nye spisesal, så fra i morgen tidlig er der skafning i nye lokaler. Spisesalen kan rumme ca. 120 på en gang, så der skal laves nogle hold, hvis vi skal kunne bespise ca. 3-400 mennesker.

I dag har det også været den store post dag. Der kom 3 store jernkasser med breve og pakker. Så alt arbejde blev indstillet, for nu skulle der læses og pakkes ud.  Det var lige som juleaften for nogle. Der var et par stykker der fik 5 pakker. Vi har også brugt vores ”slappe af dag” til at få gjort den danske terrasse større.

Ugen sluttede med, at et af MOT holdene afholdte en lille olympiade. De har haft en lille konkurrence i gang mod Hollænderne. De har blandt andet haft stafetløb, skifte dæk på tid, samt våbenkendskab af andres nationers våben. Der blev naturligvis også tid til lidt mindre militære discipliner, og alle havde en rigtig god dag. Vi har lært hinanden bedre at kende og fået nye venner. Og en vinder, ja det blev der jo, men i den sidste ende, er alle vel vindere.

Mange hilsner fra Feyzabad til jer alle i Danmark