Oplevelser under det afghanske valg

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af OS R. Poulsen, DANELM,
OS R. Hansen, MOT 1, 
OKS-1 D. Hillebranner, MOT 2
OS J.C. Dall, MOT 4

DANELM
Indsat som Fremskudt Kommando Station.
Så kom valget. Og det betød at DANELM kørte 134 kilometer nordpå til distriktet Ragistan for at støtte vores MOT hold. Afsted drog Chefen, kommandomester Jørn, forsyner Rasmus, mekaniker Erik, signalmanden Kenneth, kokken Silde samt vores sygehjælper Malene.

Vi forlod Camp Feyzabad fredag morgen og efter en behagelig overnatning med MOT 2 fredag nat nåede vi vort mål lørdag middag. Omkranset af bjerge lå den ”mini lejr” som MOT 1 havde oprettet til os.

Vi gik straks i gang med vores arbejde som primært består i at støtte MOT holdene rent logistisk, dvs. reparation af deres biler, udlevering af materiel & våben, kommunikationsstøtte og administrative forhold. Dette er blot for at nævne nogle af de ting vi i DANELM bruger vores dagligdag på.

Solnedgang over Fremskudt Kommandostation

Alternativ bjærgning med Kamaz
Turens mest besynderlige indfald var da vi skulle anbringe en havareret Mercedes GD på ladet af en civil lastbil, som skulle fragte GD’en tilbage til Camp Feyzabad. Vi havde desværre ikke selv medbragt en lift eller truck til at løse denne uforudsete opgave.

Mercedes GD´en var ved lav hastighed væltet om på siden i en lille landsby i nærheden og derefter trukket op til vores base. Heldigvis var ingen kommet til skade.

Jørn, Erik, Kenneth og undertegnede kørte til den nærmeste by, Dega, for først at finde et egnet sted til pålæsning af GD’en, dernæst fysisk at få bilen på ladet og til sidste at sikre bilen mod at vælte på ladet eller falde af.

Mercedes GD læsset på Kamaz.

Som nogle måske er klar over er det ikke altid let at finde 4 sporet motorveje i disse områder. Så turen tilbage ville ikke blive let for chaufføren. Det skal nævnes at vi ingen tolk havde med, samt at sætningen ”Undskyld, jeg vil gerne købe 4 stykker træ på cirka 1 meter i længden” ikke står i vores Dari parlør.

Det blev et tilløbsstykke uden lige. Det meste af landsbyen troppede op for at se på og enkelte valgte da også at hjælpe til. Missionen lykkedes på kun 1 time.

”Indkøb” af træ til ”rampe”

Rapportering og kampen mod lokale husdyr
Når MOT holdene var ude at køre brugte vi tiden på at holde vagt, indhente valginformationer samt prøve på at holde bøndernes køer, geder og æsler væk fra vores indhegnede lejr. Det var første gang at flere af os tilbragte nætterne i næsten 2600 meters højde. Det kan både være koldt og luften er tynd i forhold til derhjemme.

Til trods for at Chefen fik lidt for meget sol i hovedet (han var ikke den eneste, vel Rasmus) havde alle fra DANELM en god tur og vi fik en fantastisk oplevelse og vi oplevede hvad det er vores MOT hold bruger deres patruljer på. Dog med lidt mere grillmad måske.

Den civile lastbil ankom sikkert til Camp Feyzabad tirsdag aften uden at GD’en havde lidt yderligere overlast…

MOT 1
Afgang og spærret vej.
MOT 1 rykkede ud kl. 0415 d. 16. september først og fremmest for at undersøge om vi kunne køre op til vores område. Vi havde aftenen før fået af vide af en lokal lastvognschauffør, at en lastbil var faldet i floden og at en anden lastbil blev brugt som anker og spærrede derfor hele vejen så andre køretøjer ikke kunne køre videre.

Vi nåede hen til den forulykkede lastbil og efter en times diskussion frem og tilbage med de lokale valgte de at slippe lastbilen og åbne vejen igen.

Vi fortsatte op mod området, hvor vi skulle rekognoscere for placeringen af vores fremskudte kommandostation (FRKSN), så de andre MOT hold samt DANELM kunne overnatte samlet. Turen op til området gik som smurt lige indtil vores GD-lang overså en høj kant og valgte at lægge sig på siden. Der var ingen personskade, men vores GD kunne ikke mere og måtte derfor trækkes de sidste 5 kilometer op til FRKSN.

Oprettelse af Fremskudt Kommandostation og valgpatruljer
Dagen efter kom vores lastbil med de stumper der skulle bruges til at bygge basen op med. MOT 1 gik straks i gang så de andre hold ikke behøvede at bekymre sig om dette og omkring middag stod FRKSN klar. Resten af dagen gik med at lade batterierne op til valget dagen efter.

Vores Fremskudte Kommandostation.

Vi kørte ud tidligt om morgenen den 18. september for at nå et af valgstederne kl. 0700, som var den officielle åbningstid og allerede på turen op til valgstedet så vi mange afghanere som var på vej op for at sætte deres kryds. Ved valgstedet stod der en lille kø af lokale, som ventede på at kl. blev 0700. Da alt så fredeligt ud valgte vi at køre videre til distriktshovedstaden Ziraki for at undersøge valgstedet dér.

Da vi nåede frem til byen så vi en masse mennesker som ventede på at stemme. Kaptajn Lars Bo gik en tur gennem byen for at se hvordan stemningen var. Det tog en lille time og imens talte vi ca. 500 vælgere som nåede frem til byen.

Kl. 1600 skulle valgstederne lukke og indtil da kørte vi rundt i distriktet dels for at se at der ingen ballade var og dels for at huske folk på at det var i dag de skulle stemme.

Ved lukketid var vi ved et valgsted som havde lidt besvær med at transportere de plomberede valgbokse videre, da de ingen køretøjer havde. Vi valgte derfor at hjælpe dem og eskortere boksene til Ziraki, hvor stemmerne skulle optælles. Alt i alt en stille og rolig valgdag i Afghanistan.
 
MOT 2
Klargøring og afgang med anderledes oplevelse
I løbet af uge 36 gjorde vi klar til den nok vigtigste patrulje på vores hold: Vi skulle være til stede og overvåge på behørig afstand under det første frie demokratiske valg til Parlamentet og Underhuset (Loyal Jirga) nogensinde i Afghanistan. Noget af en milesten hernede og en spændende opgave for os.

Fredag den 16. september var bilerne klar og ”fit for fight”. Alle MOT-hold og DANELM skulle ud af lejren, så ikke mange danskere var tilbage i lejren.

På vejen ud til vores område, som vi skulle overvåge under valget, blev vi udsat for en IED (vejsidebombe). Takket været den fornødne portion held samt en god missionstræning, iblandet sund fornuft skete der heldigvis ikke noget med hverken os eller materiellet.

Det er dog ingen underdrivelse at sige, at vi fik os en slem overraskelse. MP og specialister blev tilkaldt for at undersøge situationen og sikre sig eventuelle spor, mens vi sikrede os selv på bedste indlærte måde.

Efter nogen tid kunne vi køre videre, noget mere oppe på dupperne. Det blev til en del snakken om episoden for ikke at brænde inde med det. For tæt på, det var det alligevel!.

Med os havde vi nu DANELM der stødte til os mens vi ventede. Efter en længere køretur var det ved at blive sent, så vi gjorde klar til at overnatte på en eng på et lille plateau, i 2600 meters højde. ”Silde”, vores kok, serverede noget go´ mad i form af en oksemørbrad og lidt pasta.

Det smagte fantastisk godt, så maverne var fyldte da soveposerne blev indtaget lidt senere. Natten gik og om morgenen var vi glade for de varme soveposer, da natten havde været meget kold.

Bjerkhof er lige vågnet og har ikke den lyst til at forlade sin varme sovepose.

Efter morgenmaden gik turen videre og efter et par timers kørsel skiltes vores veje, da DANELM skulle til Ragistan, og vi foresatte mod hovedstaden i Yawan, det distrikt vi skulle være i.

Vi fik snakket med Borgmesteren, Distrikts manageren samt Politichefen. Vi fik lov til at oprette base i en klinik som endnu ikke var færdiggjort, men pokkers flot lavet taget i betragtning af de muligheder der er hernede samt den normale danske standard.

Vores base under valget.

Samtalediplomati og valget
Resten af lørdagen gik med at besøge forskellige udvalgte valgsteder for at høre om der var nogle problemer eller anden tvivl omkring valget. Men det havde vores kære Sektionsfører J.C heldigvis fuldstændigt styr på bortset fra et sted, men det fiksede J.C på en meget diplomatisk måde.

Mange afghanere så heldigvis frem til valget og deres mulighed for at få indflydelse. Der har været en del tiltag til at få kvinderne til at stemme, men valgdeltagelsen forventes ikke at blive så høj.

På selve valgdagen, søndag den 18. september, var alle tidligt oppe og vi kørte til et udvalgt sted oppe på bjerget for at overvåge de to valgsteder. Hvis der skulle opstå problemer var vi klar til at skride ind og havde koordineret med blandt andet politiet.

Heldigvis blev der ikke brug for vores tilstedeværelse så vi havde en dejlig dag, 500 meter oppe på bjerget, hvor vi mere eller mindre kunne tælle alle dem der stemte, både kvinder og mænd.

J.C spejder ud over området, samt prøver at tælle valgdeltagerne.

Om aften kørte vi atter ned til byen og fik snakket med politichefen. Han fortalte at alt var gået fint og uden ballade. Så tilbage til basen og få noget god mad, som Hillebranner ynder at lave til gruppen, takket været hans ugentlige forsyninger hjemmefra.

Hillebranner på sin plads.

Omkring ved 20-tiden var det blevet tid til at krybe i soveposen. Underligt at tænke på at det er et forholdsvis tidligt tidspunkt at gå i seng på og at man absolut ikke går i seng så tidligt der hjemme, men sådan er det hernede.

Hjem igen
Om tirsdagen, hvor vi skulle tilbage til lejren, skete der ikke det helt store, hvis man lige ser bort fra at Brian igen satte sin bil fast og denne gang måtte den anden bil trække ham fri. Brian fik igen en streg til samlingen som stadig vokser og vokser. En lille konkurrence vi har her i MOT 2.

Det går i alt sin enkelthed ud på, at hvis nogen gør noget fjollet eller en fejl, så koster det en streg, som er lig med en omgang i lejren (øl eller vand).

På turen tilbage til lejren stoppede vi i Feyzabad, hvor vi kunne nyde solen mens de lokale vaskede vores biler. Da det var overstået kørte vi tilbage til lejren, som vi efterhånden nu alle glædede os til at gense.

Tilbage til et varmt bad, en god seng samt en del post, der har været strandet i Tyskland. Det er de ”små ting” der tæller og vi nød bare at kunne sidde på terrassen og nyde en øl/vand og tænke tilbage på patruljen og selvfølgelig frem til vores kommende leave.

MOT 4
”Alene” på tur
Den 16. september drog vi som det andet MOT hold af sted fra lejren klokken 0500.
Vi skulle ikke være i nærheden af det fremskudte KSN, da vores område, distriktet Shighnan lå så langt væk at vi var nødsaget til at køre så tidligt, for at kunne nå helt ud til det fjerneste valgsted inden valget.

Endvidere ligger Shighnan også sådan at det ikke er muligt at komme over til de andre danske distrikter der skulle køres i under valget, derfor gik vi også glip af grill aftnerne.

Allerede til frokost den første dag havde vi en punktering, vi var kørt på et søm.
Heldigvis havde vi 3 reserve hjul med, så vi var ikke nødsaget til at køre tilbage igen.

I vores område var der kun 3 valgsteder vi vidste vi kunne nå, derudover nåede vi et ekstra valgsted i et område vi ikke tidligere havde været i.
På den første dag nåede vi de to første, da disse lå på vejen mod hovedstaden Bashor, i distriktet.
Vi havde også noget skolemateriel med, som blev vellidt modtaget.

Kold dukkert og kølig blæst
På anden dagen på vej mod distriktet hovedstaden passerede vi søen, hvor vi lige tog os en dukkert og spiste frokost.

På vores tidligere patruljer lå der på vejen en noget oppustet død ko, denne var nu eksploderet og kun skindet var tilbage.

Lørdag nat sov vi på en meget vindblæst bakketop, der var nærmest tale om en sandstorm, heldigvis stilnede vinden lidt af ud på natten.

Valg og ukendte veje
Næste morgen var jo valgdag og efter en god gang sand-rig morgenmad kørte vi ind mod distriktshovedstaden for at tale med distriktsmanageren. Han var dog ikke hjemme, så vi besluttede os for at lave noget vej recce mod nord langs floden hvor vi ikke tidligere havde været, der skulle efter de koordinater vi havde på de forskellige valgsteder også ligge et længere oppe af vejen.

På vejen derop mødte vi distriktsmanageren, han var ovenud glad for at han havde fået et diplom, fra guvernøren i Badakhshan, for godt arbejde.

Vi talte med nogle lokale om hvor langt vejen ville fortsætte. De fortalte at vi maksimalt kunne køre en time ud fra distriktshovedstaden, men først efter 2 ½ time kunne vi ikke komme længere.

Her mødte vi en større folkemængde som var meget interesseret i os, da de havde ikke tidligere set ISAF styrker. Vi delte en stor bunke aviser og nogle eksemplarer af den afghanske forfatning ud.

Efter en stille og meget rolig valgdag vendte vi tilbage til sandstormsbakken og overnattede dér endnu en gang, hvor temperaturen nåede ned på minus 5 grader. Så det var noget svært at komme i gearet om morgenen.

Mandag vendte vi næsen mod Feyzabad, men nåede lige at tale med distriktsmanageren, som kunne fortælle at valget var gået ud over alt forventning og at de også havde fanget en heroin pusher.