Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Der deltager mere end 2.000 soldater fra 12 lande, og åbningsceremonien blev overværet af den litauiske premierminister, forsvarschefen samt en lang række gæster.
Samarbejde
Øvelsen Amber Hope har været gennemført siden 1995. Formålet med øvelsen har først og fremmest været at træne de baltiske lande i NATO-procedurer og samarbejde med andre nationer, så landene en dag kunne blive optaget i NATO. Det er nu sket, men der er naturligvis stadig behov for at træne samarbejde.
Øvelsestagerne er tre bataljoner, der er fuldt bemandet. Den ene bataljon er den Litauiske-Polske bataljon (LITBAT), mens de to andre bataljoner er multinationale og sammensat til lejligheden, og de består for hovedpartens vedkommende af englændere, finner, litauere og estere. Den ene bataljon er under engelsk ledelse, mens den anden har en finsk bataljonschef.
12 lande er med
De 12 lande, der er repræsenteret under øvelsen, kommer fra Azerbaijan, Canada, Danmark, Estland, Georgien, USA, United Kingdom, Letland, Litauen, Polen, Finland og Tyskland.
Nogle lande deltager med enheder og stabspersonel, mens andre alene bidrager med stabspersonel.
Danmark har to officerer som øvelsestagere i den ene multinationale bataljons stab. De er begge premierløjtnanter fra Den Kongelige Livgardes første bataljon, og de gør tjeneste som henholdsvis operationsofficer og efterretningsofficer.
Danmark bidrager desuden med tre officerer i øvelsesledelsen. Der er to deltagere i Press Information Centre (PIC) og en officer i Visitors and Observers Bureau (VOB).
Den litauiske premierminister Algirdas Brazauskas deltog i åbningsceremonien og hilste på repræsentanter fra de deltagende lande.
To-delt øvelse
Øvelsen foregår i to omgange og afvikles efter et princip, der er velkendt i Danmark. I den første uge er der en stabs- og signaløvelse, og imens gennemgår soldaterne en række stationer, hvor de gennemgår og lærer alle de discipliner, der indgår i en international mission. Det drejer sig om check points, patruljer, eskortekørsel, husundersøgelser, førstehjælp, evakuering og ikke mindst kendskab til miner, vejsidebomber og lignende.
I den afsluttende uge afvikles der en feltøvelse, hvor alle tre bataljoner arbejder sammen under brigadens ledelse. Her deltager også soldater, der arbejder med civilt-militært samarbejde (CIMIC), og en række internationale organisationer der arbejder på at genopbygge området og forbedre forholdene for de mange civile, der er blevet berørt af konflikten mellem de to stridende parter.
Stor interesse
Øvelsen er den største i Litauen i år og siden tilslutningen til NATO, og den omgives med meget stor interesse fra de lokale medier samt fra Finland, England og Polen.
Øvelsen får blandt andet besøg af den litauiske præsident, og på øvelsens sidste dag kommer der repræsentanter fra alle de deltagende lande.
Finland deltager med mere end 300 soldater. Her marcherer en finsk enhed ind på paradepladsen.