Overdragelse i Irak – og i Kuwait

Af NSE/Irak

Og ikke mindst vejret i Irak. Stabsgangen summer fra tidlig morgen og mange af Hold 5’s soldater har nu fået en skygge, lidt lysere i huden, der følger dem rundt for at suge mest muligt til sig den næste uges tid.

Og ligesom vores ”store” lejr er travl fra morgen til aften, så er en mindre dansk lejr tre timers kørsel sydpå også i færd med at reorganisere sig, at få styr på stumperne og få nye soldater oplært i opgaverne. I Kuwait City bor fire danske soldater. Herfra sørger de for, at Camp Danevang aldrig mangler forsyninger. Soldaterne er snedigt camoufleret, så de falder i et med omgivelserne. De er ofte klædt som civilister.

Morten Nielsen fra terminalsektionen fortæller om deres arbejde i Kuwait og om den påbegyndte overdragelse til Hold 6.

Med det ene ben ude af døren er vi blevet bedt om at skrive et ugebrev om vores tjeneste her i Kuwait. Vi må hellere starte fra begyndelsen, da I jo slet ikke kender os.

”Vi” er terminalsektionen ved det Nationale Støtte Element, nemlig David, Tommy og Morten. Derudover har vi en lokalindkøber, Ole, som skaffer det, der mangler i lejren. Det er kun jeres fantasi, der sætter grænsen for hvad det måtte være. En militærlejr er jo i bund og grund et hjem, og I ved jo selv hvordan ting slipper op, tit når man mest skal bruge dem.
Vi er kort sagt støtteelementets forlængede arm i Kuwait.

Termholdet på havnen.

Vi kom sammen med de andre engang midt i februar, og skal derfor også snart hjem. De første uger boede vi i en amerikansk lejr. Der havde vi det godt, manglede hverken vådt eller tørt. Boede også under fine forhold i containere, som I sikkert har set beskrevet fra tidligere ugebreve eller telefonaviser. Men ak, som I ved varer intet godt ved.

Lejren blev planlagt lukket og i stedet for at vente på mildere vinde besluttede vores chef, at vi skulle flytte. Derfor har vi siden april måttet ”tage til takke” med at bo på hotel. Her har vi jo, som I nok kan forstå, en kende mere plads at boltre os på. En svømmepøl har vi og minsandten, om ikke hotellet har et stykke strand, som vi kan nyde i vores fristunder.

Hele terminalholdet foran deres køretøjer.

Terminaltjenestens opgave er primært at sørge for, at personel kommer fra grænsen til lufthavnen og omvendt. Vi skal også tage vare om forsendelse/modtagelse af materiel, henholdsvis med fly og skib. Derfor har vi hver vores bil. Dagene kan sommetider være lange, når vi har både det ene og det andet, men vi har bestemt også dage med tid til afslapning.

På de dage er det mildt sagt en fornøjelse at være selvtransporterende. Vi har den frihed, som soldaterne i lejren sukker efter, og kan køre hvorhen vi ønsker at spise eller handle. Det sidste vil måske især de kvindelige læsere kunne sætte sig ind i.

Er der noget mere afslappende end at bruge penge, og så endda måske på noget som ingen derhjemme har? I disse dage, hvor vi pakker vores sager, har vi måttet indse, at det måske har taget overhånd og flere har været i lejren for at sende kasser med posten.

I går kom så vores afløsere. Det virker til at være mægtig rare fyre. Slide i det vil de også. De har uden at kny slæbt næsten 1000 ½ liters vandflasker op på førstesalen her på hotellet. En ny vaskemaskine røg med i købet, den anden havde vi vist slidt op. Det går nu hurtigt, når 8 soldater tager fat.

Ventetid – et ganske velkendt fænomen for Term.

De næste mange dage vil så gå med at lære de nye op, ikke mindst sørge for, at de kan finde rundt i Kuwait city. Her bor cirka 2 millioner indbyggere. Samtidig med det skal vi tage imod resten af bataljonen og sende de gamle hjem. Så kommer der også mere end 100 nye køretøjer herned ganske snart… Jo, alt i alt er det vist godt, at vi er dobbelt besætning.

Der er ingen tvivl om, som politikerne ynder at sige, at vi får travlt de næste to ugers tid. Trods det vil vi ikke glemme at sende jer en tanke i ny og næ, mens vi glæder os til at se jer.
Kan I have det godt til da.