På tur i et udpint og tortureret land

Af Torben Harritz, HQ&LOGCOY

Friske og med fuld udrustning mødte vi op ved TOC’en for at køre af sted. Klokken 6.45 var temperaturen tæt ved 40 grader. Vi kørte rask af sted med vores eskorte og nåede grænsen mellem Irak og Kuwait.

Her afladede vi våbnene og udrustningen blev aflagt. Vi fortsatte mod Kuwait city. Inden vi nåede helt derned slog vi lige et smut ind omkring amerikanerne i Camp Doha. Vi skiftede alle til civilt tøj og fortsatte ind til Kuwait city.

Kuwait Towers. Nogle af os blev sluppet løs i badeland.

Andre ville ud på vandscooter, andre igen ville op i Kuwait Towers og nyde udsigten over hele byen og den persiske golf, mens enkelte blot nød stranden og badede i den persiske golf.

Senere på dagen kørte vi alle ud til Marina Mall, et stort butikscenter. Her kunne vi handle og drikke kaffe og hygge os. Det er et af de mere mondæne steder, hvilket også kan afspejles i deres priser.
Vi blev samlet og kørte ud til Camp Doha, for at spise aftensmad og klæde om til militært tøj igen. Så gik turen ”hjemad” igen. Vi landede i Camp Danevang kl. 23.00.

Mandag var vi så igen nogle stykker fra reparationsdelingen, som skulle ud af lejren. Vi var fire mand som skulle ud med CIMIC. De tre af os kørte i vores egen afruffede Mercedes GD og den sidste med i CIMIC GD. Vi kørte ind mod Basrah og drejede op til den nordlige del af byen. Vi fortsatte op gennem Al Hartha ad Highway 6 som fortsætter hele vejen til Bagdad.

>Velkommen til Irak< tænkte jeg. Hvad laver jeg egentlig i dette forjættede land? Det er fladt, tørt, goldt og meget beskidt. Overalt ligger der efterladenskaber fra de forskellige krige. Smadrede kampvogne. De huse vi kørte forbi var dårlige lerklinede huse, uden vinduer og uden vand. Alt deres affald er bare smidt direkte udenfor huset, og det lugter fælt i varmen.

Vi fortsatte op til Al Qurnah, hvor vi så kundskabens træ i Edens have.

Det skulle have været her, at Adam og Eva levede.
Udsigt over Tigris.

Vi fortsatte langs Tigris og kørte ind i Al Qurnah. Vores CIMIC folk skulle til møde med bystyret.
Vi ventede udenfor, og der gik ikke mange sekunder før end at vi var omgivet af børn og unge der snakkede og smilede. De var nysgerrige efter at få at vide, hvor vi kommer fra. Vi snakker med dem, enkelte kan engelsk.

Der var en konstant larm omkring os.
Biler der skramler af sted, dyttede og gassede op og forsvandt osende hen af den hullede vej.

Vi fortsatte mod sydvest og kom ud gennem Rumailah oliefeltet. Et af Iraks største olie udvindingsområder.
Temperaturen her i ørkenen begyndte at kunne mærkes. Nogle dage er der 50-60 grader i skyggen og meget varmere direkte i solen. For udenfor stående kan varmen beskrives som at, arbejde i en varm sauna med en føntørre der blæser varm luft direkte ind i hovedet.
 
Ny portalkran
Ellers har ugen generelt båret præg af opsætningen af vores nye portalkran. Dette skulle vise sig at være et større projekt, idet den mildest talt er meget stor (se billede). Kranen skal bruges til at løfte motorer ind og ud af de store biler. Den kan løfte 1600 kg, men rent sikkerhedsmæssigt har vi testet den så dette er på plads. Den skulle prøveløftes med 125% og derfor måtte vi lige have en BUSLET på to ton op at flyve.

Som tidligere nævnt er vi nu efter fire og en halv måned i Irak ved at være ret godt med på værkstedet. De fleste af vores store eftersyn på PMV og PIRANHA er ved at være overstået, og vi kan nu tage hul på andre projekter, som totalmønstring af hele delingens værktøjspakning og materiel. Især hos MMEK kommer dette til at tage tid, da vi både har mange køretøjer, men også mange typer, og deraf meget forskelligt værktøj.

Torsdag og fredag havde vi strømsvigt i lejren, fordi solen og varmen nu bager så voldsomt at flere og flere airconditions tændes, eller blot skrues op. Dette tager så meget strøm at de 11 200KW generatorer på ”øen” ikke kan følge med. For at illustrere kan det fortælles at vi i marts måned brugte 20.000 liter diesel om ugen på alle 11 generatorer, men i forrige uge brugte vi 50.000 liter.

Vores tre trofaste køle og generatorfolk fra reparationsdelingen, Ib, Michael og Leif, har derfor har utrolig travlt. Strømsvigtet var dog ikke så slemt at det ikke var godt for noget andet.

Vores delingsfører havde modvilligt tvunget sig selv ud på værkstedet for at ordne sin bil, og da han tændte for den store industristøvsuger, ja så røg strømmen i hele lejren. Dette gav anledning til flere velplacerede svinere til DF, hvilket lige er i folkets ånd og RIGTIG god værkstedshumor.

Sidst men ikke mindst har vi kunnet holde fødselsdag for to af vores MMEK, Martin og Michael. Fødselsdag plejer gerne at være en hyggelig oplevelse hos os, hvor vi samles på terrassen, med is, kedelige øl (alkoholfri) og sodavand.