Panserbataljon fra JDR på oplevelsestur i Wales

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af SSG B. Hougaard og SSG A. P. V. Poulsen, PN BTN, Jydske Dragonregiment

Med forventningens glæde helt i top begav vi os af sted til Gatwick London, hvorfra turen fortsatte med fire timers kørsel i den "forkerte" side af vejen, hvorefter vi ankom til Storey Arms Education Center. Her fik vi vores første store overraskelse. Det vi troede var en militær institution viste sig at være et civilt kursuscenter (hotellignende) med civile instruktører.

Storey Arms Center

Da vi vågnede op mandag morgen, kunne vi ud af vinduet se, hvorfor de engelske specialstyrker har valgt netop dette område til udvælgelse og uddannelse af deres personel. Naturen er nok storslået, men også særdeles udfordrende med bjerge og skove.

Efter et solidt engelsk standard morgenmåltid, gik turen til vores første opgave - klatring og rappelling. Aktiviteterne foregik i militær uniform og støvler, hvilket vanskeliggjorde klatringen på de lodrette klippevægge en del, ligesom temperaturen på tre-fire grader kombineret med en bidende kold vind gjorde, at vi følte, at fingerspidserne frøs til is.

Klatring

På trods af de vanskelige forhold nåede de danske "Jenser" alligevel til tops. Efter klatringen stod den på rappelling (ca. 20 meter på lodret klippevæg.) En begivenhed alle klarede med bravour, om end enkelte betragtede det som ganske grænseoverskridende.

Godt forfrossen blev vi fragtet til Storey Arms, hvor vi blev konfronteret med endnu en opgave, natorienteringsmarch efter kompas. En opgave som viste sig at være noget sværere i det bjergrige terræn sammenlignet med vores eget flade terræn i Danmark. Marchen gik dog så godt, at instruktøren belønnede os med et besøg på en lokal PUB. Ikke nogen dårlig belønning.

Tirsdag.
Efter endnu et solidt morgenmåltid gik turen til Brecon, hvor vi skulle lære at sejle kajak på floden Usk.

Kajak

Vejret var heldigvis med os med næsten ingen vind og lejlighedsvis høj sol. Med lidt tekniktræning og opvarmning på land røg vi ud i floden (i stille vand) for her at overføre tørtræningen til det våde element.

Balanceevnen blev straks sat på en hård prøve, og efter kun ca. 15 minutter røg den første da også i baljen (tidligt, da der endnu var fem timer tilbage på floden). Da instruktørerne mente, at vi alle var ved at blive fortrolige med kajakkerne, kørte de os længere op ad floden til større udfordringer.

Her viste det sig, at vi endnu havde meget at lære. Som tiden gik, tippede flere og flere rundt i kajakkerne - ca. 75% af holdet oplevede det kolde sus med kun tre-fem grader varmt/koldt vand (vandet var MEGET koldt).

Efter en oplevelsesrig tur ned ad floden med stærk strøm og hvirvler kom vi endelig i mål - troede vi. Vi skulle nemlig lige øve lidt redningsøvelser som afslutning. Det betød, at kajakken skulle vende med bunden i vejret, mens vi stadig sad i den. Noget af en kold dukkert at slutte en begivenhedsrig dag af med. Resten af aftenen gik med at få varmen igen.

Kajak

Onsdag morgen skulle vi igen ud at padle, hvilket vi så frem til efter oplevelserne på floden dagen før. Vi blev igen kørt længere op ad floden - til mere "levende" vand, denne gang med vandfald og "rapids", som det hedder på kajaksprog.

Vi var blevet forberedt på, at det nok ville blive lidt vildere end gårsdagens tur, og det tog da heller ikke lang tid, før vi mødte det første vandfald, hvor kajakkerne væltede rundt, og instruktørerne måtte suse ned ad floden og redde både personer og kajakker. Igen var der ikke mange, der slap for en dukkert.

Kajak

Selve turen var ikke lang, ca. syv km, hvilket skulle vise sig at være en passende distance. Der anvendes mange forskellige muskler, som ikke bruges til dagligt (og som man ikke troede eksisterede), så efter to dage på floden var kroppen godt og grundigt "brugt".

Torsdag skulle vi i bjergene og lære at finde vej i "krøllet" terræn. Da vi så ud af vinduerne, var toppen af bjerget over for Storey Arms væk i tåge og tunge skyer. Vejret havde nu ændret sig dramatisk.

Det regnede og blæste, og indimellem sneede det oven i købet. Rigtigt Walisisk efterårsvejr - og netop som vi skulle i bjergene. Det blev en lang, våd og kold formiddag. Heldigvis klarede det op hen over middag, så vi kunne se de store vider og den flotte natur.

Bjergvandring.

Turen i bjergene gik ud på at gå kompasgang og lære terrænet og kortsignaturene at kende, så vi var rustet til fredagens adventure race. Godt forblæst og kolde kom vi ved 16-tiden tilbage til kursuscenteret igen. Vi troede, at vi nu ville få en stille og rolig aften, med tid til at klargøre til morgendagens strabadser, men nej.

Efter aftensmaden fik vi udleveret kuverter med instrukser og opgaver til racet næste morgen. Vi fik to timer til at læse instruksen og klargøre materiellet til næste dag. Uniform til gåturen og våddragter m.v. til kajaksejlads. Da de to timer var gået, skulle vi sidde op i bussen og køre til en given koordinat. Opgaven gik ud på, at vi i et indendørs klatrecenter skulle finde ledetråde indeholdende oplysninger, som skulle bruges til næste dags opgavemarch.

Da vi fandt stedet, fik vi opgaven at hente seks ledetråde, som var hængt op forskellige steder i centret. En ledetråd var hængt op i et 10 meter tov, to var hængt således, at der skulle rappelles ned for at få dem, og de sidste tre var hængt op, så man skulle klatre op efter dem på forskellige klatrevægge med forskellige sværhedsgrader.

Opgaven var ikke uoverskuelig, men skulle planlægges, så alle hentede en ledetråd, og derfor skulle der koordineres internt i grupperne for at finde de bedst egnede til opgaverne. I øvrigt et fantastisk klatrecenter med plads til at afprøve grænser.

Klatrecenter

Endelig blev det fredag. Dagen, hvor vi skulle ud og afprøve det, vi havde lært i løbet af ugen. Kl. otte afgik første hold fra kursuscenteret. Vi skulle ad en planlagt rute forcere et bjerg (det højeste i Syd-Wales), hvor de første 1½ km af bjerget steg fra ca. 400 meter over havet til op over det højeste punkt på 886 m. Turen til toppen var ikke lang, ca. fire km, men stigningen i terrænet fik selv de mest adrætte til at hive efter vejret.  

Da vi havde gået op ad bjerget og løbet ned de ca. 10 kilometer, ventede busserne på os for at transportere os videre ned til floden, hvor kajakkerne ventede.

Det var tiltrængt med et hvil, så vi kunne indtage vores medbragte madpakker og få hvilet bentøjet, så vi kunne få blodsukkeret op igen.
Efter transporten skulle vi klæde om og gøre klar til det våde element.
Vi sejlede de første tre kilometer på tid, derefter skulle vi bare "overleve" turen på floden.

Det havde jo regnet onsdag og torsdag, så der var meget mere vand i floden, end vi havde forestillet os. Faktisk var det på tale at aflyse aktiviteten, men så galt gik det heldigvis ikke.

Stærk strøm

Overleve er vidst det rigtige ord at bruge da strømmen var meget stærk og bølgerne høje, når vi sejlede ned over de forskellige rapids. Det betød, at mange væltede rundt, nogle endda flere gange, og en enkelt mistede da også sin pagaj, da instruktørerne ikke kunne nå at fiske den op af vandet.

Dagen sluttede med, at alle blev transporteret hjem til Storey Arms, godt kolde og våde. Som belønning for god indsats blev vi alle sendt i et dejligt varmt bad. Efter badet blev vi kørt til Cardif, hvor vi blev indlogeret på hotel, da kursuscenteret skulle bruges af andre kursister næste dag.

Godt trætte og mørbankede efter strabadserne mødte alle op i receptionen på hotellet næste morgen kl. 0530 for at blive kørt til Gatwick lufthavn.

Sammenfattende kan turen betegnes som en meget oplevelsesrig tur med mange gode og spændende oplevelser med rigelig plads til at afprøve personlige grænser. Vi håber, at andre ved 1 brigade får mulighed for en lignende oplevelse.