[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

kaptajn Ann-Christina H. Salquist

Store, golde sletter, hvor støvet bliver hvirvlet i luften af små lokale tornadoer, men herude stritter først det ene tårn, så det næste og til sidst øjner man fire tårne ude i passet mellem bjergene. I den forløbne uge har Hærens udsendte ved DANCON/ISAF fra Camp Viking haft vagten i det øde område.

På den øde slette ligger ruinerne af russiske bunkere. Enkelte af dem er stadig i så god stand, at de i dag bliver brugt af ISAF til opmagasinering af ammunition. Alle nationer, der har soldater i Afghanistan, har mulighed for at have et lager af ammunition liggende herude, og derfor kører vagtturnusen på skift mellem nationerne, som så har vagten otte dage ad gangen.

Området er omkring en kvadratkilometer stor og indhegnet med et to meter højt hegn – og skulle efter sigende være renset for gamle miner, men alligevel vælger vi primært at bevæge os på de trådte stier.

I denne uge er det danskerne, der bemander de fire tårne. Det trækker tænder ud hos DANCON folkene. Jeg møder oversergent Høyer i tårnet, som ligger ved porten ind til området. Han har den sidste af sine otte 12 timers vagter i denne uge. "Heldigvis er jeg i tårn 1. Her sker der lidt, da der er enkelte nationer, der kommer og henter ammunition.

Det er værre med dem, der er herude om natten. Der er ikke meget at lave, og så er her koldt, meget koldt" Men da det ikke er i Gribskov hjemme i Dannevang, ammunitionsbunkerne ligger, kan han sagtens se relevansen i, at der skal passes ekstra godt på ammunitionen.

 I løbet af de otte dage, hvor de har været herude, har der været en episode med en enkelt mand, der forsøgte at observere mod dem – men han har ikke været det hurtigste dyr i skoven, da han valgte at observere mod dem i højlys dag og fra den side, hvor det afghanske politi var på skydebanen. Så han blev hurtigt fanget af de lokale politibetjente.

Der er blevet trukket tænder ud på den danske styrke, da der hele tiden har været 11 på vagt. Samtidig med vagten ude i passet har de haft de daglige opgaver hjemme i lejren at se til, men fra i dag vender de tilbage til den normale rutine og deres funktion hernede, så nu skulle der igen være mulighed for møde en dansk soldat, der ikke har sorte render under øjnene.